Mathis bryder is. er der noget, så brækker han Den . er der ikke, så lægger han. K. Andersen, Kjerthige.
Mathis (24. febr.) bryder is, finder han ingen, så lægger han den. A. H. Poulsen.
Der skulde indmures et levende Barn hvert År i det store Dige ude ved Vesterhavet, for at det ikke skulde bryde ind. Lars Julius Timm, Skippinge.
da.etk.DSnr_04_0_01076
Når heste er brudt, og hullet hovner. Tag stærk kønrøg, gammel ler, salt og æddike, ælt det vel tiisammen, indtil det bliver sejt, læg det på svulsten, straks uddrives den, iudeu man får brugt det tre gange.
Man må ej stå og snurre med en stol, ti den første, som går der over, bryder sit ben, om han ej tilforne spytter. j. B.
Når man møder en heks på en korsvej, skal man ganske vist bryde sine ben inden aften. J. B.
Der er spøgeri på Haraldskjær. Mens min moder var der, rumsterede det i mejeriet, som om de flyttede med baljer og spande, og arbejdet var i fuld gang. Min moder løb en gang ind til en gammel pige og bad om at sidde i hendes kakkelovnskrog den nat. Pigen sagde: "Du skal ikke bryde dig om det, for det gjør aldrig dig noget." Siden var hun ikke bange....
Andre fortæller, at hvis hun kunde pløje jorden op med sine bryster herfra til Nordkap, mens han stod ved graven, vilde mester Mads lade hende gå. Spøgelset sagde, at det kunde hun ikke, men derimod vilde hun bryde jorden herfra til hschoved. a. ped.
En præst i Råager, Bruun, mærkede en aften, at præsten i Skjærbæk, Gjvlstrup, var i forlegenhed, og så gik han ud til karlen og sagde, at han skulde spænde for, de skulde ud at kjøre. Nej, det kunde ikke lade sig gjøre, de kunde jo hverken se vej eller sti. Jo, han skulde, og ingen ting bryde sig om. De kjørte så; karlen syntes, de kom over et vand...
da.etk.DS_04_0_00943
Det var atter igjen en kjedel, som de var ved at grave efter, og de var komne så vidt, te de havde fået i øret på den. Så var der en, der kom til at bryde tavsheden, og da sank kjedelen; men de beholdt øret i hånden, og den blev sat i kirkedøren. Deraf skal kirken være bleven kaldt Ørum kirke. ty. n. J. term ANSEN .
Jokum havde gjort Akkord med den gamle, og så skulde han jo have ham, når Tiden kom. Da han så skulde te-ed, så sagde han til hans Folk om Aftenen før, at de skulde ikke bryde dem om, om der også blev noget Spektakkel der inde på hans Kammer om Natten. Der blev også en slem Allarm, og om Morgenen, de lukkede op, da lå han og var død. Da havde den Slemme...
da.etk.DSnr_06_0_00063
De begyndte at bygge en Kirke i Toftlund der, hvor den ny Mølle nu ligger. Men alt det, de byggede om Dagen, det blev nedbrudt om Natten. Så var der løben et Par Stude bort for en Mand, og dem fandt de Dagen efter. Da Karlen, der fandt dem, kom hen til dem, hørte han en Røst, som sagde: »Her er Stedet.« Nu begyndte de at bygge Kirken der, og deraf fik...
da.etk.DSnr_03_0_00448
Vesterhavet har i sin tid brudt ind i landet ved Vigsø og gik igjennem vesten for Østerild og Hogsør. Hundstrup skal have heddet Havnstrup, og der var en havn. Ved Kjølbygård kjølhalede de skibene, og deraf fik gården det navn.
da.etk.DS_03_0_02101
Der har været en løngang fra Sebber kloster og over til de to munkegårde i Barmer, for der havde munke også deres ophold, og så havde de to hold munke deres sammengang. De har siden plovet til store munkesten og brudt nogle op og fået gjort hul, og så har de fundet, det var en løngang. Der har også været en løngang fra Vorgård til Kokkedal. thomas jensen...
En mand fra Sønder-Broby havde været i Brydegård, og da han om aftenen rejste hjem, modte han på vejen mellem Skårby og Sarup en ligskare. Han red ned i grøften og kunde tydelig hore, at de sang, og tillige se deres sorgedragt. Ligskaren gik efter Dreslette kirke, og samme nat døde en mand fra Strærup i Dreslette sogn. Sødinge skole.
Havet skal en gang bryde ind i Tabel sø, Agger skal forsvinde og mere til, og så kan der fiskes torsk på den nedre kirkegård til Vester rig kirke. P. Uhrbrand.
En mand her i sognet havde fået en tosset dreng fra Assens, som snart skulde konfirmeres. Han går så hen til læreren og siger: Ja, regning og skrivning skal De ikke bryde Dem så stort om at lære ham, men se at få en del religion fyldt i ham i en Fandens fart. Lærer Jensen, Snave.
Man må ikke opkalde børn efter folk, der bar taget sig af dage ved hængning; de vil blive dårlige og ulykkelige mennesker. Chr. Weiss.
Der var en mand, a tjente ved, han vilde bryde Eosenørn på Nørholm. Han havde mange heste, men a skulde alligevel altid til hove med en dårlig hest og en kvie til forspand, og det skulde a kjore halvanden mil morgen og aften med. Når en en mand mødte personlig til hove, kunde han ikke kasseres, om han end ikke kunde bestille noget. Kristen Daugård, Fåborg.