I Hornstrup ved Vejle var der en Kone, som havde et Barn, og det var så slatten og så sølle, at det kunde hverken det ene eller det andet, og der var ingen Doktorer, der kunde kurere det. En Dag kom der en gammel Kone derind, og så kom Pigen og skulde give hende en Almisse, og hun gik med dether Barn. Så vilde Konen have at vide, hvad det skadede. Ja,...
En pige stod og vilde hægte sin kjole sammon om sig eu julemorgen, meu kunde ikke få den om sig, da den var for snæver. Dan havde ellers aldrig været for snæver før, og ligesom hun stod og suorede på deu, blev hun 3yg og måtte gå tii sengs. Det kunde hendes forældre ikke forstå, og da sendte da bud efter Hove degn, som var mogot bekjendt for sin...
En mand fra Hune Torp, der hed Lavst Pedersen, blev gift med en stads pige fra Vester-Hjermitslev udflyttere. På bryllupsdagen vilde pigen ikke have ham, hun græd den evige græden. Da sad Kristen Knudsen der inde i stuen, og han var skyld i det, for han havde en datter, han havde bejlet for til denueher Lavst Pedersen, og hende vilde han ikke have, for...
Til tingstedet i Røde kro blev der for mange år tilbage stævnet en mand fra Rugbjærg og én fra Hjarup på grund af en proces, der havde varet i flere år og angik to brune heste. Sagen var den, at disse to mænd havde været kjørende i Åbenrå td marked, og så. solgte han fra Nørre-Hjarap to heste til ham fra Rugbjærg på den betingelse, at de skulde leveres...
Min faders bedstefader i Vinstrup havde tre brune heste. Svenskerne lå der i indkvartering, og så vilde de have de tre heste, da de rejste derfra. De fik ordre til, hvor de skulde tage hen, men den blev ikke rigtig udført, og de blev noget længere i egnen, end der var bestemt. Manden havde aftenen før de skulde rejse taget hestene og bundet dem ovre i...
I Tund (p: Tunø) kirke hænger et af ælde brunt silketørklæde ned fra en stang, som er stukken ind i væggen i en pille, så at klædet hænger frit ud. På det er indvirket et skib i havsnød, og en kvinde, som bliver trukken op af bølgerne ved sit hår, samt en del bogstaver som fortæller derom. Men det hele er meget medtaget af tidens tand. Herom fortælles,...
Almindelige varsler kan alle høre og se; ligtog derimod kun de, der er fødte en helligdag. En kone, hendes datter og dennes kjæreste fulgtes en aften ad. Allerbedst som de går, siger konen, at de skulde skynde sig enten at gå over til den hojre side af vejen (der har ligtog nemlig ingen magt) eller også løbe ned i venstre vejgrøft. Nej, det vilde de...
Her i Brune-bakke, sønden for Povl Ostergårds, boede der en smed, og de kunde hore, han smedede. Der står lys der den dag i dag. Det er flere gange hændet sig, at folk er blevne rædde og har taget flugten. Mens gamle Ole Bro var en dreng og gik og passede på hans faders får, så hørte han smeden, ilav det blev morkt, og så rendte han. En dreng, der tjente...
For forgjørelse. Kvindens sæd skal sønderknuse slangens hoved, sønderbryde og tiliutetgjøre al Satans fantasi og tyranni. Nik. Chr.
da.etk.DS_07_0_00880
Det er ikke meget længe siden, at Vendelboerne plejede at ligge med en bynkekrands om hovedet st. Hans nat. Det friede dem for troldenes magt og for hovedpine det år. Nik. Chr.
Der skal en gang have ligget en by i Tolstrup sogn, som bar navnet Tolstrup, men den blev øde i pestens tid og ikke opbygget. Den lå en halv fjerdingvej sydvest for kirken, hvor der nu er hede. En hel del af denne er fureskåren jord, og der sees endnu fordybninger, der kan ligne møddinghuller, og en del gamle diger, der tyder på, at det er havediger og...
En pige gik ved nogle bakker på Øland. Da kom der en lille mand til ham, som sagde: "Hold, bi og læg min moder på strå, hold, bi og læg min moder på strå, da vil jeg give dig en god belønning.s Pigen vidste først ikke ret, om hun turde, men endelig fulgte hun med dværgen ind i højen. Hun lagde den dode dværgkone på strå, og han viste sig heller ikke...
Der bor endnu en gammel mand i Høje, Lunde sogn, som hedder Hendrik Sten, og han fortæller, at han en gang i sin ungdom har set en flok ellefolk (eller bjærgmænd). Det var en aften, sådan lige i tusmørket, at han så en 7, 8 stykker af dem komme henne fra Lillevonesbankerne (o: Lide-Vandmosebankerne) og gå over den vestlige vej, der forer fra...
Dertil hører en skaffer, som er anføreren. Han skal have en stav i hånden, som er udpyntet med bånd, som pigerne må låne dem og sætto på. Han står for det hele ridt. Der er to, som kaldes spærførere, og de holder en lang stang (spæret) imellem sig, der er udpyntet med torklæder, forklæder, hånd af alle farver, krandse og flitterguld, hvilket alt pigerne...
Da a var en otte, ni år, omkring ved 1818, fik de kaffe i en lille gård her osten for til en leg, og det var første gang, a hørte om kaffe. En gammel møllerkone her omme i møllen vilde til jul opvarte gjæsterne med kaffe. Så spurgte hun en mand, hvordan han tykte om det. Ja, det smagte godt nok, men han tykte, der skulde have været lidt salt i det....
Endnu anforer jeg som noget rart, at indbyggerne af Jandrup sogn af de omliggende kaldes (dog ligesom for skjæmt) Jandrup adel, hvortil er årsag, at deres opførsel både henne og hjemme er i almindelighed mere reputerlig og civiliseret, end man gemenlig finder hos bonder. Man finder deres huse rene og pyntede, udentil er de kalkede og af høje og (brede?)...
Kloge-Mudses bøger gik efter hans død over til en søn af hans nabo, der ofte kom i hans hus for at skulle lære noget af dennes klogskab. Dette unge menneske giver sig nu idelig af med dyrlægekunsten og kalder sig dyrlæge. Han blev kaldet til kur på min faders heste, der var syge, men var så uheldig, at én af de bedste blev dræbt på stalden. Nu påstod...
Tager man en knappenål op om mandagen, går det galt hele ugen igjennem. Jørg. II., Nik. Chr., P. K. af., F. D.
Pastor Heinsen i Brørup blev hentet til en syg kone, som han skulde berette. Naboen til den syge, Jens Sørensen i Hedegård, havde lovet at hente ham, og han havde en noget enfoldig karl, der hed Per, som han sendte afsted efter ham. Før han kjørte, sagde husbonden til ham: Du må passe på, Per, når du far præsten på vognen, at du kjører til, alt hvad de...
Først får vi kjort et læs ler og så et læs sand. Leret blødes godt og bæres ind på gulvet, og så kommer der sand i, og det hele æltes godt med fødderne. Der kan blive fire æltninger al et læs ler, så vi tager ikke for meget for ad gangen. Når det er æltet sådan, væller vi det rigtig godt på et bord, grydebordet, og så slår vi stokke lige så svære, som...
