En Karl fra Fårkrog imellem Skudsirup og Holt i Sønderjylland kom en Aften hjem og sagde: »Der vil knap passere noget, a kom imod en Ligskare. Det var nede fra Kristen Lunds Gård, for Kristen Lund kjørte med Vognen. Det var en stor Kiste, og der hængte så meget som et Kvarter hvidt udhugget Lærred omkring Kisten. Kristen Lund og en Karl sad på den...
Et Par Drenge i Visby gik en Aften med Kirkevejen hjem og fulgtes med nogle andre unge Folk. Så siger en Karl: »Gå af Vejen, Danske Sagn. II. 24 der kommer en Ligskare.« Siden fortalte han, at der var 4 små brune Heste for 2 Vogne. Den ene Befordring var Lavst Sørensens, men den anden kjendte han ikke, og han kunde se, at Liget var et Barn. Hen ad...
Min Søster tjente i Kollemorien Kro, og så kom hun hjem en Aften og vilde se til de gamle, de boede også i Kollemorten. Min Moder lå netop og var syg, og så siger hun til hende: »Betænk jer nu, for I døer.« »Hvoraf véd du det?« siger min Moder. »Jo,« siger min Søster, »for da vi kom tæt til Huset der var nemlig en anden Pige med hende dertil da...
En mand i Seding kom en aften til en anden mand så dan i den sildige mørkning, og som destår og holder snak, ser de, at en mand i en brun kjole kommer og tager et par rugnege af den mands ager, han holdt snak med, og flytter over på ageren ved siden af. Den gang havde de jo ager om ager, og de tykte, de kunde kjende den brune mand, han boede i Nebel by,...
På Barritskov er der en blodplet på gulvet i riddersalen, og den er hverken til at vaske eller skure væk. Der er også prøvet med at lægge nyt gulv, og nu er dette malet brunt for at dække over pletten, men den kan godt sees alligevel. Det er to større og en mindre plet. På væggen bænger der billeder af to brødre, som skal have slået hinanden ihjel der i...
Fogden i Bølling vilde tvinge hans datter til at tage en junker på Balleskov; men hun var kjæreste med deres avlskarl, og ham måtte hun jo ikke få. Bryllupsdagen var bestemt, og hun kom i hendes stads og skulde kjøres til kirken. Hendes kjæreste skulde nu spænde de brune for og kjøre, men der var faldet et lag sne om natten, og han kunde ikke ret se...
I Per Meldgårds gård i Hvinningdal havde de en pige, som kunde se noget, og en aften, hun havde været ude at malke, kom hun ind og sagde, at der snart vilde komme lig fra gården. Faderen og broderen lo af det. «Hvoraf véd du det? sagde de. Jo, for der holdt et helt tog af vogne ude i gården, og «a kan sige jer, hvilke heste der skal trække liget til...
Vi havde en tærsker på Testrup i Kairup sogn, han kunde se noget. Han sad en aften ude på møddingen. «Jakob!» råber han i det samme ind i stalden til mig, hvor a gik og fodrede. «Hvad er det, kan du ikke blive forløst, skal a hente kniven? «Jakob, du får fremmede. «Ja, hvem fremmede skal a vel have ud på aftenen,» siger a, «vi skal jo i vor seng. ...
For et par år siden vågnede jeg en nat med den følelse, at der stod noget forved min seng, som absolut skulde og vilde tale med mig. Jeg både så og ikke så, og der var som et brunt gevandt om det, akkurat af den farve, som jorden har, og så vidste jeg, at det var min moder. I det samme ser jeg et skin i samme retning over ad væggen til, så blændende...
A er født henne i As, og min fødegård er flyt ud og ligger i noget skovkrat. Så døde min fader det samme efterår, han havde fået den flyt. Da var a seksten år, og der var ingen i gården villere end mig, så a skulde hente noget toj til begravelsen oppe i byen. Der var en nabo til os, som ingen kom til. Da a kjører nu hjem, kommer a imod ham. «Ja, din...
Mens jeg boede i Brorstrup, havde vi post to gange om ugen til Hobro. Det var et lejet bud, en gammel præstesøn i Haverslev, der hed Struk. Han gik helt til Smårup og Nørholm. Der ude i Hobro gav de ham altid fuld, og så kjorte han hele tiden på tilbagevejen; det ene ben kaldte han nemlig det røde, og det andet det brune øg. Hyp, brune, hyp, røde, og...
En Dreng på Kiddegård gik en Aften udenfor Gården i naturligt Ærinde, og mens han sidder der, ser han en Ligskare komme forbi. Han kjendte Nabomanden, der kjørte i Toget med hans brune Hest og havde hans trekantede Hat på Hovedet. Drengen styrter nu helt forskrækket ind og fortæller Faderen det, og han meddelte Naboerne, hvad Drengen havde set. »Det skal...
En gang var der en klog præst i Vilsted og en kone, der kunde hekse. Eu aftenstund i mørkningen gik præsten hen til en gårdmand der i byen og sagde til ham: »I morgen er det brune øg død, Mads.« »Det kan a magi ikke vide«, siger han Mads; han sagde nu altid »magi«, han stod netop og spændte fra, og øget skadede ingen verdens ting. Ja, nu kunde han bare...
Som dreng tjente jeg hos sognefogden i Føns. Om sommeren vogtede jeg kræet, og om vinteren passede jeg hestene og lå i stalden. Hver evigste nat efter klokken 12 var det, som om nogen med store vandstøvler gik fra slyden ned i stalden, og så pustede og stønnede det så underligt. Når det kom, sloges hestene, så gnisterne stod ud af stenene, og en nat rev...
På Bakbjærg var der en gang en karl, som var fremsynet. En aften, han kom hjem fra Salten, så han, at der holdt en ligskare i den gård, hvor han var som træskokarl. Da han kom ind i stueu, sagde han : «Her kommer snart et lig ud af gården, og følget bliver stort. Det vil blive et voksent menneske, det kunde jeg se på kisten, som blev sat på vognen. Nu...
A tjente ved en mand i Høgelund, der hed Eskild Enemark, og vi havde en sort hest, der skulde sælges om fastelavn. Vor nabokone lå meget syg, og en otte dage for hun døde, da var a ude at fodre hestene af en aften og strø dem, og da ser a et liglam; det kom ned fra det ene bæst og gik op til det andet. Så om morgenen, a kommer ind til davre, da fortæller...
Til fruentimmerdragt borte allerforst huen, der bestod af tre stykker, et bredt, der nåede fra panden ned i nakken, og to runde, der dækkede siderne af hovedet og begge oren. De rige bar huer af guldbrokade. I disse huer brugte man lidser eller trakkebånd, hvorved huen kunde sammentrækkes i nakken, og som, efter at van-e slagne omkring hovedet, blev...
Om den gamle tids fattigdom i Nordskov, llindsholmen, fortælles, at hver mand havde ikke råd til at kjobe sig et par støvler, og så skillingede de sammen og kjøbte i fællesskab et par støvlet. Man satte dem ved smedjen, hvor den mand, der skulde af by, da kunde hente dem om morgenen, og når han kom hjem, sætte dem på deres plads igjen. Men da støvlerne...
Der var store bryllupper i gammel tid. De varede i tre dage. De fik godt varmt øl med smør i og sirup og sure fløde og så ølpunse. Når de fik kaffe, fik hver et stort stykke brunt sukker og et stykke knæpkage. Når de var færdige, hvælede de deres kopper og lagde det sukker, de havde levnet, på bunden af koppen. Knæpkage var trimlet ud i en flade så stor...
Der går Ord af, te der skal være to Hegse i Kjølby, og det skal nedstamme fra nogle kloge Bøger, som de to Mænd har arvet fra deres Forældre. Den ene hedder Anders Pedersen, og den anden Jens Kristensen. Så boede der en Mand nord for Byen, de kaldte ham Snedker-Kristian. Han havde nu haft Stude i mange År, men så var det bleven modens, te Plusfolk skulde...
