Flere af gårdmændene i Svingelbjærg gik formelig omkring med en pose og en kjæp og tiggede i Han herrederne. Når de blev aftægtsfolk, var det helt almindeligt. Karen Graversdatter i Svingelbjærg fortæller, at der kom en ung mand til en gård der ovre, og så skulde de gamle jo have ophold. Så siger den unge til den gamle mand: Du kan F. gale mig gå ud med...
På Lerhnfeldts ejendom her oppe mellem Vonsild og Svoldrup skal en kræmmer være bleven slået ihjel om natten, og hans lig skal så være bleven ført ned med et dige, der er skjeldige mellem Svingelbjærg og Lerkenfeldt, og der kylt i åen. Når fiskerne trak våd om natten, og kom til det sted lige ved klokken 12, hørte de altid et dump, som om et lig blev...
Der var tre fra Lynderup gårds gods, der rommede, og forvalteren og én til satte efter dem og nåede dem ved Bjoergnæse. Men de tre havde magten og klaskede dem så forsvarlig, at de blev uskadelige i øjeblikket, og så stak de af igjen og kom godt fra det. I Per Povlsens gård i Fandrup tog generalen én af sengen om natten, han var allerede kommen af...
Der var en lovbestemmelse for, at bønderne skulde holde bryllup under opsigt fra herregårdens side. Den lov faldt Lerkenfeldt også ind under, da den ejedes af folk, som var komne af bondestand. Så skulde der være et bryllup på gården, og der moder da sognefogden, han hed Søren Pedersen. Så kommer fruen. Hvad godt vil Søren Pedersen i dag? A kommer i...
da.etk.JAH_04_0_00138
Per og Mikkel Kjeldsen kom 1789 her til Vesterbølle og kjøbte stude. De var fra Gundestrup i Glenstrup sogn, og deres fader Kjeld var kun en simpel bondemand, der ikke havde noget fil bedste. Så kom de også til Lerkenfeldt og vilde kjøbe stude af generalen. Som de nu sidder og drikker med ham, så bliver han fuld, og så siger han: "I kan kjøbe hele gården...
Generalens kone var bedre end han, og derfor klagede mændene tit til hende, når de syntes, at hendes mand havde været alt for stræng ved dem. Men så sagde hun til dem: "Nej, min mand er så mænd ikke stræng, når I bare betaler, hvad I skal, og gjør. hvad han befaler eder." Så hjalp hun dem gjærne lidt til rette, men det var jo nåde alligevel. Ja, han var...
I en vise om generalen på Lerkenfeldt stod der: Gud véd, hvor din arme sjæl blev af, til Himlen kom den ikke. Da han blev begravet, var der ikke andet end sten i hans kiste. Der var nogle, som vilde have set efter det, men de nåede ikke åt få det inderste kistelag lettet. Anders Kristian Smed, Vesterbølle.
Der var en herremand på Bonderup (Lerkenfeldt), der var en slem bondeplager. Så havde kongen faet nys om, at det var for galt med hans plagerier, og han forlangte, at sagen skulde undersøges. Bonderne fik ret, og han blev dømt til at skulle kysse den blå jomfru. Men så blev han syg og kunde ikke komme derover. Da de kom og skulde hente ham, erklærede...
tieneralen havde en forvalte?-, og han blev (lodsens syg. Så kalder han herren til sig og siger: "Nu har jeg gjort hans vilje så tit imod Guds vilje, og nu må jeg træde persen." "Ja, se du dertil, fa'rlille," svarede generalen, for han mente jo, at hvad han havde gjort, det havde han betalt ham for. Anders Krist. Smed, Vesterbølle.
Min bedstemoder fik en gang af hundepisken, fordi hun ikke vilde tage en karl fra Østrup. Hun var her fra byen og sådan en dygtig pige. Men nu var det jo herrens skik, at hvor der var en stærk karl og rigtig slider, der skulde han se at have en dygtig pige, og så skulde de have en øde gård. Der bliver altså sendt bud efter hende, hun skal komme ned på...
Det var ude på hostmarken på Vor (udt. Owwr), der gav ladefogden en dag en pige et skrald, og så vender der sig en karl lige om og giver ladefogden et par lussinger igjen. Så skulde han anholdes og sendes ind til de gevoren, og alle folkene på gården blev samlede om at gribe den bjørn. Imidlertid snapper han et stykke stenlægte, og så råber han til deni,...
Lige i begyndelsen af dette århundrede, da Mikkel Kjeldsen ejede Lerkenfeldt, da var der nogle bønder pa godset, som mente, at han forlangte alt for meget af dem, og de gjorde opstand og nægtede at udfore deres arbejde. Det førte til en proces, og nu viste det sig, at Mikkel havde misbrugt dem svært, og sagerne gik ham imod. Men så med et var det,...
Den eng og hede. der ligger sønden for Lerkenfeldt* å, blev i gammel tid brugt af bønderne, og de mente, den hørte dem til, men så vilde majoren lægge den til gården, og det blev der så en stor proces om. Da sagen var på det høieste, var der kun tre mænd, der forfulgte den, for de andre var jo hovbønder og rædde af sig. Den ene mand havde kun én søn, og...
Der var blevet en gammel forfalden gård ledig i Vonsild sogn, og general Ltittichan havde da fået i sinde, at Esben, Kræn Esbensens fader, skulde tvinges til at overtage den, for han havde ingen gård. Men det vilde han ikke. Generalen fik nu at vide, at han skulde have sagt nej, men han havde rigtig nok ikke sagt nej til ham, og så bliver han da kaldt...
Niels Østrup skulde tække på den store lade pa Lerkenfeldt, men så kunde han ikke gjøre det ordentlig. som generalen vilde have det. og han vilde da op på huset og i lag med ham. Men Niels Østrup springer op i ovret og sætter sig skrævs over mønningen, og der sidder han og synger det vers: >Skuld' jeg mig al tid råde, da nægted' jeg, at Gud var til,...
En mand i Stistrup, som de kaldte "den bitte mand", havde et blablommet og. og det havde herren på Gitnderupgård magen til. Så vilde han have det og bod ham garden til selveje for den hest, men han svarede nej, han vilde ikke kjøbe sig udgifter til, og han vilde beholde hans blå øg. Han var nu også en velhavende mand og havde intet trælhove eller dagligt...
Der var en mand i Stistrup, de kaldte den gamle bjærgmand", han vilde heller ikke lade sig bukke. Så skulde de levere tienderne i Gunderupgård, men der var lige godt nogen lov for, hvor langt de var pligtige til at kjøre dem. Denne her mand vilde nok kjøre så langt han skulde, men heller ikke en prikke længere. For nu at måle vejlængden fandt han på at...
En mand i Svingélbjærg, han hed Kræn Hansen, men de kaldte ham Smeden, for det han var smed, han havde sat sig for, at han vilde ikke gjøre hove. Da de sa var blevne tilsagt at pløje, mødte han med en stor plov, som han selv havde lavet, og begyndte at pløje sådan, at han lagde én fure oven på to, og altså sprang han over de to tredjedele af jorden. Den...
Hver mand havde sin ager på Lerkenfeldts mark, og den skulde han pløje, så, hoste og hjemkjøre kornet af. Dernæst skulde han også af herregårdens mødding kjøre visse læs ud på sin ager og lægge der i en markmødding. Når de var færdige, gik ladefogden om og så møddingerne efter, og fandt han da, at der var kjørt for lidt på grund af, at de havde taget foi...
Når de kjorte korn ind i Lerkenfeldts store lade, satte de en tønde ned midt i gulvet, og den trak de op ad. eftersom de kom til vejrs, så længe, indtil de fik det hele gulv fyldt. Den, der så kunde gå ned gjennem hullet og hente en håndfuld sand fra bunden, havde gjort sit mesterstykke. Kristen Lille-Torup, Vesterbølle..