Min Fader tjente for Dreng i Vissing. En Dag de sad og spiste til Middag, så siger han: »Hvad Stads skal her være? der holder 18 Vogne her ude i Gården.« Den gamle Rasmus Nedenskov, som han tjente, svarer og siger: »Din tossede Dreng, kan du se noget?« for der var aldrig nogen af Gårdens Folk, der kunde se det, og de så' jo endda ud ad Vinduerne, alt...
Hjemme i Ryde havde vi en Pige, som kunde se alting. Så var det en Middag, vi alle sammen sad omkring Bordet og spiste, og hun sad på Skammelen forved Bordet, da smed hun på én Gang Skeen og sprang hen til Vinduet. »Så, der kjører de med hende,« sagde hun. »Med hvem?« sagde vi. Ja, det vilde hun ikke sige, men omsider fik vi da ud af hende, at det var...
En husmand fra Ajstrup, der var gift og tjente pastor Bloch i Barmer, havde taget en hest og redet hjem på om natten. Om morgenen, præsten kom ud i stalden, som han gjorde da hver morgen, siger han til karlen: »Du har nok været ude at ride i nat.» »Nej, a har ikke, fåer.» »Jo, det brune og har tabt den ene forsko, men nu går du hen til Lillevad...
En halv mil osten for Ishøj ligger en by, som hedder Hundie. Der har kong Hunding haft sin kongeborg, og byen er kaldt efter ham. En mand på Ishøj mark fortæller, at i hans drengedage var borgvoldene til endnu. De var meget høje, men fandtes kun på den nordre og søndre side af den plads, hvorpå borgen har ligget. Man pløjede i lang tid sten og tegl op....
Fuglene var en gang ude at flyve, og da ornen var kommen meget hojt op, sagde den: «Hvem kan flyve hojere end jeg?> «Det kan jeg,» sagde den lille brunkonge, og så floj den op fra ornens ryg, hvor den havde siddet; men nu floj den så hojt, at den brændte sine vinger mod skyen, så de blev brune, og derfor blev den siden kaldet «brunkonge*. Annette...
En Joww er det mest giftige dyr, der er til. Dens bid kan ingen kurere. I en mose på Lovel mark er der af dem. Det er nogne bitte brune nogne omtrent som firben. Folk var så rædde for den mose, og et hoved, der blev bidt af én, styrtede for resten med det samme. Den blev lige så sort, og de måtte uden videre kaste kjodet ned. Dorte Skomagers, Ørum.
Isterlev hængte oppe i skorstenen og blev røget noget der. Ti havde mange i møllen at smøre værket med. C. Brøgger, Kavnkilde.
En tjener, som for nogle år siden tjente en etatsråd, hvis kone var den største åserkvinde i hele landet, havde den slemme vane, at han føjede til alt, hvad han sagde: Som sandt nok er. En gang havde tjenestepigen skjældt ham liderlig ud, og han kom derfor ind til herren og bad ham revse hende for hendes fornærmelser, ti det er dog uforskammet, sagde...
I den tid der var ulve her, havde en velhavende mand i Snævre i Bjæryby en hingst, og så kommer karlen ind en nat ved vintertid og siger: Det bliver vist galt i nat, ulvene er på færde. Ja, lad os se tiden an, siger manden. Lidt efter kommer karlen ind igjen og siger: De kredser rundt i store flokke og kommer nærmere og nærmere. Så må vi...
Tæt ved Ashøjene det hojeste punkt i Ty boede for flere år siden en kone, der hed Ane Astrup, i en af de gårde ind ad Vestervig til. Den gang brugte de meget bygbrød i Ty, for de bildte dem jo ind, at de ikke kunde avle rug. Et år det kneb med korn, havde folk hostet, før det blev rigtig modent; det kunde nok bruges, men kunde dog ikke males, inden...
Det forste der kom, når de klarede brændevin, kaldte de kobberdråber. De var brune og var me^et stærkere end det øvrige brændevin, for der var vel spanskgrønt i. Af det blev der vel en sort sætte halvfuld, og så talte de til karlene, at de skulde komme ind og få noget af det. De søbede det ind med tort brød til eller dujj brødet i det. Et sted i Bølling...
Vadmel til bugser til drengene farvede de i lyng. Det blev grønligt. Til kvindeklæder brugtes også skræppeblade, det blev nok så gulagtigt. Mosset imellem lyngen blev samlet og lagt lagvis imellem uldent garn, så blev det lysebrunt. Til linned garn brugte de rustent jærn til grundfarve og så en lille smule bruntræ bagefter, så blev det brunt. Ane...
Et sted i Tim kom der en fremmed mand i besøg. Så skulde han med manden ud at se hans besætning. Da de kommer ind i stalden, råber manden: "Så, nu er Brons (o: den brune hest) løs!" Den stod nemlig inde i hakkelsehuset. Så kommer de ud i laden, og der kommer en so med 10 grise ud af ruggulvet. Da de derefter går gjennem bryggerset ind, kommer forst et...
Kn gammel herremand på Mølgård, der hed Peder Kjeldsen, kjøbte sig selv først, inden han kjøbte garden. lian var jo vornet under Mariager kloster og gav et brunt og tor sig selv. Så kjøbte han Molgård med godset til. Det var "Mi svær stor og stærkt bygget stodder med en forfærdelig stor mose, der egentlig var som tre næser. En gang kom han til Ars...
En Karl fra Fårkrog imellem Skudsirup og Holt i Sønderjylland kom en Aften hjem og sagde: »Der vil knap passere noget, a kom imod en Ligskare. Det var nede fra Kristen Lunds Gård, for Kristen Lund kjørte med Vognen. Det var en stor Kiste, og der hængte så meget som et Kvarter hvidt udhugget Lærred omkring Kisten. Kristen Lund og en Karl sad på den...
Et Par Drenge i Visby gik en Aften med Kirkevejen hjem og fulgtes med nogle andre unge Folk. Så siger en Karl: »Gå af Vejen, Danske Sagn. II. 24 der kommer en Ligskare.« Siden fortalte han, at der var 4 små brune Heste for 2 Vogne. Den ene Befordring var Lavst Sørensens, men den anden kjendte han ikke, og han kunde se, at Liget var et Barn. Hen ad...
Min Søster tjente i Kollemorien Kro, og så kom hun hjem en Aften og vilde se til de gamle, de boede også i Kollemorten. Min Moder lå netop og var syg, og så siger hun til hende: »Betænk jer nu, for I døer.« »Hvoraf véd du det?« siger min Moder. »Jo,« siger min Søster, »for da vi kom tæt til Huset der var nemlig en anden Pige med hende dertil da...
En mand i Seding kom en aften til en anden mand så dan i den sildige mørkning, og som destår og holder snak, ser de, at en mand i en brun kjole kommer og tager et par rugnege af den mands ager, han holdt snak med, og flytter over på ageren ved siden af. Den gang havde de jo ager om ager, og de tykte, de kunde kjende den brune mand, han boede i Nebel by,...
På Barritskov er der en blodplet på gulvet i riddersalen, og den er hverken til at vaske eller skure væk. Der er også prøvet med at lægge nyt gulv, og nu er dette malet brunt for at dække over pletten, men den kan godt sees alligevel. Det er to større og en mindre plet. På væggen bænger der billeder af to brødre, som skal have slået hinanden ihjel der i...
Fogden i Bølling vilde tvinge hans datter til at tage en junker på Balleskov; men hun var kjæreste med deres avlskarl, og ham måtte hun jo ikke få. Bryllupsdagen var bestemt, og hun kom i hendes stads og skulde kjøres til kirken. Hendes kjæreste skulde nu spænde de brune for og kjøre, men der var faldet et lag sne om natten, og han kunde ikke ret se...
