Jeg lå en Nat i et Boelssted i Ågerup ved Tølløse sammen med 3 andre unge Mennesker. Vi opholdt os der i Juletiden, og så lå vi i samme Værelse. Det var ovenfor en Stue, der almindelig brugtes til Dagligstue. Da vi var komne til Ro, og de to var falden i Søvn, mens jeg og en fjerde lå og passiarede, hørte vi Døren ud til den Stue gå op, og flere Personer...
A har hørt megen Tale om Helligkilden, og a er vis på, te a kan finde Pladsen endnu, hvis a kom til Karup, endskjøndt a er blind. Der gik et Dige fra Møllevejen ned efter Mølleåen. På Midten slog det en skarp Krumning i Vest, derpå i Syd og så i Øst, og så fortsatte det i samme Retning, som det begyndte, ned ad mod Mølleåen. I den Firkant, som derved...
Æ Rææl er et Uhyre, som brugtes at ræde navnlig større Børn med. De mindre Børn blev rædet med Pe Låjenøør og Påjeto. Den ene var Mand, og den anden Kone, og de boede i Højene. Æ bio Sow var også et Spøgelse, som viste sig for unge Mennesker, der havde spilt Kort om Penge, og hvis de som Følge deraf kom i Klammeri, skulde de prise sig lykkelige, hvis de...
Hvor Navrbjærg Mølle nu ligger, var der for en 20 År tilbage en meget anselig Høj, Navrbjærg. Her boede Navrbjærgkjællingen inde med sine mange Sønner, alle store og svære Kjæmper, avlede ved den ældste Søn. Tit såes Højen stå på 4 røde Pæle, og der hørtes Sang og Bægerklang der inde fra, det var hver Gang en Trold var født. En Mand, som endnu lever, kom...
I steden for at lade soldet gå kan man også bruge at lade en salmebog gå. Det er24 år siden dette brugtes her, og det er 30 år siden soldet blev brugt. Det skulde være en arvet salmebog, som skulde bindes ved et bånd omkring kammen af en nøgle, således at øjet af nøglen stak ud af salmebogen. Så skulde to bære den, idet hver satte en finger ved bver sin...
Smede-Lars fra Reitestrup havde lært hos den kloge smed i Fårup, der ejede Cyprianus. En gang havde han været hjemme i besøg i Rettestrup, hvor han var barnefødt, og gik ved nattetid tilbage til Fårup, og da så han med forundring, at der var ild på i smedien. Han listede sig nu bag om den og ind i et halvtagshus eller bod, der brugtes til at stå i, når...
I Brønderslev levede for omtrent 100 år siden en præst ved navn Jermiin. Han varden sidste, som gjennemgik den sorte skole, og derfor vilde Fanden efter aftale have haft ham. Men det var en snu karl, den samme Jermiin, og han bad om henstand, indtil han fik sit strømpebånd bundet. Det fik han lov til, og siden gik han aldrig med strømpebånd. Sådan blev...
Der brænder ild oppe ved a Roverstuer i Borris, og vi har prøvet hjemme at tage to stager og sætte mærke efter. Det viser sig da, at ilden brænder ikke på selve bankerne, men lidt norden for. Jeg har gået der og passet fårene men der er ellers ingen ting at se. En mand i Hvollig gik en gang op efter ilden og vilde se, hvad det var, og han tog hans karle...
Ved begravelser har de her fået følgende traktement. Først kjød med peberrodssovs til. Så kom suppen med suppekjød i. Derefter kom forskjellige slags stege, især aude- og oksesteg. Så forskjellige kager, deriblandt mandelkæs, der spistes med skeer. Det var en slags budding med a?g og hakkede mandler i og med vin på. Så kom der bergfisk med sniørsovs til....
Pintseloverdag var karlene i Lundlæk ude at tage birkelov, og pigerne var med at plukke blomster: kabudskablinger, tjærestikker, noglebånd (vilde primulaer) og andre forårsblomster. Når de så kom hjem, rejste de træet, et forfærdelig stort træ forneden, men det var jo skarret, så der foroven var en spire, og det hele var vel en tredive alen. Vi børn gik...
Når man forhen støbte lys, havde man en kredsrund træplade, der kaldtes bordet, og som i midten for oven var forsynet med en lille opretstående stang, der atter havde en krog i den øverste ende, så at bordet kunde hænges op på et spiger i bjælken og altså hænge vandret ned. Bordets plade kunde drejes rundt, og rundt om i kanten af det var anbragt kroge....
Folkene havde arbejde i torvemosen fra forst i juni til midten af juli med undtagelse af den tid, der brugtes til at kjøre møg ud og så st. Hans rugen, samt til hoveriet. I den tid udførte de ikke mere arbejde, end der magelig kunde have været gjort i 810 dage. Husbonden vilde helst have dem ude af øjesyn for ikke at ærgre sig over deres lediggang, og...
Der var en herregård, og herremanden havde mange folk, de var både hvordan og sådan. Så en gang bliver der noget stjålet, og der var naturligvis ingen, der havde taget det. Herremanden gik og tænkte på dether en tid, indtil han kom i tanker om en måde, hvorpå han kunde få sandheden at vide. For han troede nok, det var en af hans egne folk, der var tyven,...
da.etk.JAH_06_0_00278
I Kjølby blev der rejst en mæjjbøg løverdagen før pintse. En vogn kjørte ud i skoven at hente graner til at pynte mæjjbøgen med samt en port, der blev bygget ud til siden fra den. Man brugte også alt slags grønt dertil, nælder og pors og hvad der kunde fåes. Bøgen var forfærdelig høj. Den var sat sammen af flere stykker. Allernederst var et stort træ,...
Klædedragten i Frær bestod mest af skind og hjemmegjort tøj. Konernes og pigernes stadsdragt bestod for noget over hundrede år siden af en lysegrøn trøje med store opslag på ærmerne og med store runde sølvknapper ned foran samt rødstribede skjorter. Ved højtidelige lejligheder brugtes bade sko og træsko, på skoene var der blanke spænder. Hverdagsdragten...
De lå på nogle pjalter, og lagener var der aldrig tale om. De havde ikke sæbe, og der brugtes ikke andet at vaske i end den lud, de samlede i en stor gryde, og det pis kunde stå der en 14 dage. Børnene var både lusede og skurvede. På deres fingre, i ørerne og ansigtet var der klatter af sår, og lusene kunde sidde lige så tykt deri. A har set, at der i...
Øverst på huset lå mønåsen langs hen ad bygningen. Midt på spænderne lå selve åsen, der hvilede på tolle. Disse var slåede halvt ned i huller, som var borede ind i spændtræerne og pegede altså skråt op med de andre ender. Disse to åse, en på hver side, var bundne fast til spænderne med halmbånd, for at de ikke skulde skride uden for tollene. Ovenpå åsen...
Min svigermoder har fortalt efter hendes bedstemoder, der boede i Meldgård, at der en gang i hendes tid var en dreng på en 16, 17 år ovre fra Nissum, der tjente herremanden på Sønder- Vosborg, og han forsvandt sporløst. Folk troede, at herremanden havde slået ham ihjel, og hans moder kom her over og græd og bad herremanden om at sige hende, hvor hendes...
Lidt vesten for Hagenstrup mølle i nærheden af Busbjærg er en lavning, som kaldes Hjordesølen. Der havde en fæhjorde Kræn Bråd sit tilholdssted. De gamle snakkede meget om ham. Han havde hans tællehest dernede og sad og lavede mange ting: Halmkurve, riskurve, sædeløbe, melløbe, bikuber og fældinger. Disse sidste brugtes til et kreatur, der skulde have en...
Det spøgte i Uggerby Kro. I Sønderenden af Huset var en stor Stue, der brugtes til Dandsestue, og indenfor var der et Gjæstekammer, hvor ingen vel kunde opholde sig om Natten for Spøgeri. Nu var der en Lærer i Egnen, som hed Lars Kristian Pedersen, han var Lærer om Vinteren og Murer om Sommeren, som Skik og Brug var i den Tid, og han havde Akkord på at...
