Efterårspløjning brugtes ikke. Hen på foråret begyndte man at pløje grønjord, hvori der skulde sæes boghvede, hør og vikkehavre. Denne jord skulde så til st. Hans dag om et ar bosåes med st. Hans rug. Marken var inddelt i ni sædskifter, hvoraf det første blev besået som ovenfor sagt, det næste med st. Hans rug, det tredje med byg. To ar i rad såedes...
Kniber man én, og stedet længe holder sig hvidt, er han arrig. H. V. R.
Folkene havde arbejde i torvemosen fra forst i juni til midten af juli med undtagelse af den tid, der brugtes til at kjøre møg ud og så st. Hans rugen, samt til hoveriet. I den tid udførte de ikke mere arbejde, end der magelig kunde have været gjort i 810 dage. Husbonden vilde helst have dem ude af øjesyn for ikke at ærgre sig over deres lediggang, og...
Brugen af fremmede ord. Pas på, at lampen ikke expederer! Skibet kommer, jeg kan lige se det ude i orienten. H. Tafteberg, Horsens.
Om brugen af v og iv i forlyd. Strandby, Farsø, Sjøstrup, Lille-Binderup (?) har w. Ligeså Fragtrup, Morwn, Nyrup, Grynderup. Gislum, Stidmip har v. Svingclbjærg, Svoldrup, og Vonsild er blandet. Stodtone pæ p, t, k bruges ikke i Boldrup. Stenild, Snæbum, Klejtrvp, men i Hvilsum.
A kommer ind ad jer dår I har wal sjæt mæ får, har I falat jer vree a vænd jer om te jer hønsree? så gier I mæ wal nok en par pooskæk. tSomm' haller mæ æ vinter, fa æ nat ær sæ lang; men a haller mæ æ sommer få den dæjle fowlsang. Somrn' haller mæ æ pigger, få di æ som en rues; men a haller mæ æ kwånner få di gie mæ nåwed i mi pues. Brugtes af tiggerne,...
da.etk.JAH_04_0_00446
En Pige, der tjente Degnen i Bislev, skulde gå op i Kirken og hente 01, for det lå der oppe om Sommeren, der kunde det holde sig friskt og godt. Da hun nu kommer derind, bliver hun et Par Koner vaer, der sad inde i Stolene, og dem blev hun jo bange for og løb hjem og sagde, at hun vilde ikke hente mere 01 i Kirken om Aftenen. Degnen gik så selv, og han...
På Ferritslevgård har der været slemt med spøgeri. En aften i et klart, månelyst vejr gik der et par karle ude på gårdens mark, og bedst som de gik, syntes de, at mulæslet, som brugtes til at bære gårdens mælk hjem, stod lige ved siden af dem. Den ene karl sagde da: "Jeg tror, jeg vil op at ride" ; men da han vilde sætte sig op, var der intet mulæsel,...
Min gamle bedstefader gik en dag sammen med deres præst (i Grundfor). Så mødte de en dreng. Så siger præsten: Hvor gammel er du, min dreng? Han svarer: A er født den dag, de slog i tyrengen, så kan fåer sjel regne det ud. De havde mange steder forhen en bytyr, og mændene skiftedes til at holde den. Den mand, der havde den, havde ret til brugen af en...
Dem, der er undfanget i en kobås, de kommer til at tygge drøv. Lærer Søe, Gudum.
Det var i min opvækst (og måske er endnu) brugeligt i Asnæs, at kyndelmisse dag skulde endelig være den sidste, der brugtes lys i kronen og på prædikestolen. David M.
da.etk.JAH_04_0_00072
De samlede meget mos på kirkegården og farvede mørkegrønt i. Det kaldtes mosgrønt. Lødgryden brugtes til engelblåt. Det var ægte. GuUestrup.
Højen By har forhen været meget større end nu, der er dels kjøbt Jord sammen, og dels er der mange Gårde udflyttede. 500 Alen omtrent syd for Byen er Siævnihgsbanken, hvor der i ældre Tid har ligget en hel Del store Sten, som brugtes til at sidde på ved Bystævnet, hver Mand havde nemlig sin, og Stenene er ført derfra omkring ved 1844, da de brugtes ved...
Hovedgården Viskum skal have fået sit navn efter en halmvisk, der brugtes til sømærke, ti i gamle dage var Nørreådalen en fjord. j. jensen, mollerup.
På den anden side af Firhøjene ligger en klint, som kaldes Hinbjærget. Der imellem har været en vej, som forhen brugtes til kjøre vej. Nu var det en nat, at en mand fra Karlslunde vilde til Kjøbenhavn. Som han kjørte på denne sti, mødte han en kone med en øreballe på hovedet. Manden syntes, han kjendte hende, han hilste, og hun igjen. "Hvor skal du hen?"...
Ellekons lys: vættelys; gårdbonner: nisser; wræjt: vred på vejen, best. wred; flaktorv: torv, der i forrige tider brugtes til at hylle stak med; å kneeg: ælte dejen. Kristen Nielsen, Mosehusene.
Når unge folk udstyres fra hjemmet og fæster bo anden steds, får de også deres ligskjorte med dem. Den brugtes aldrig, men luftes blot ud en gang imellem. En mand på en 40 år, der er kommen her over til sognet fra Klinte, har sin ligskjorte, jeg har set den, og hans moder har lavet den til ham.
Der var en bonde, som var så forfalden lil at snuse, at hait tog en pris for hver omkjøring, han gjorde på stykket, når de pløjede. Hvis nu stykket var kort. blev det til den evige snusen. Selv kunde han ikke bære det snus med sig. han skulde bruge, og konen måtte gjøre snus til ham lige så fuldt, som hun lavede mad. og have med i marken, og når hun kom...
Skovråb fra Himlinyøje og Ruderslev brugtes f. eks. af pigerne, der var ude i skoven at malke, hvor koerne gik lose, når de var bleven vild for hverandre. Således havde hver by sit råb. De råbte: Hor, I piger i Bimlinge skov. har I ikke set Ole Jakobes ko mæ de fjæl på de høww a de plæt på de bøww a di kragede horn? Haw åw håw åw håw aw. Jens Madsen.
