Forste gang man malker en nybarko, skal man skynde sig at kaste sit forklæde over spanden, at hverken sol eller andet lys skul falde på det, og onde menneskeøjne må ikke se det første mål mælk, for det er siet, da skal patterne nok holde sig gode. Jørg. h.
Når en ko er nybær, skal det onde malkes af den. De tre første gauge man malker den, siger man, for hver gang man trækker til i patten: Omme 1, omme 2.... omme 9 og derpå omme 8 . .. . omme 0. (Altså tilbage igjeu). Når det er gjentaget med det andet bold patter, alt stiltierde, er æ omme borte, og patterne bliver ikke dårlige. Jorg. h.
Povl Hyrde ved Sneverris skov slog altid begge næverne ned i det friske komøg, før han drog i patterne første gang på en uybær ko, så kunde aldrig nogen tage mælken fra dem. Jørg. h.
En gang kom en kone ind til Hans Vævers i Mørkholt, Oårslev. Hun kom da tilfældig ned i stalden for at se køerne. Da hun kommer ud igjen, er hun så fuld af lus, så det var svært at se på. Næste dag kunde køerne ikke malke. Jørg. Hansen.
Når moder klippede vore negle af, mens vi var små, ridsede hun altid et kors i hver hånd med saksen. Sprang der en hel negl hen på gulvet, tog hun den altid op og klippede den tvært over. Jørg. H.
Man satte altid kors i midten af sædbunker på lo og loft. I Jyderup satte de tillige ejerens navn i den ene ende. Jørg. H.
Hos min farbroder Hans i Rands kunde de på ingen måde få skåret hul på et brød. Til sidst kom de i tanker om at slå et kors over det, og da gik det meget let. Jørg. H.
Den afskårne ende af et brød må ej vendes mod døren, ti kommer eu beks ind, tager hun det. Jørg. H.
An Larses kjærnede en gang, mens en skrædder så på. Medens hun en gang var ude et øjeblik, får han øje på en seddel på kjærnen. Han tog den af og puttede den i lommen. Da hun kom ind, løb smørret ud af bukserne på ham. På den måde tog hun smør fra de andre bykoner. Når hun satte sedlen på, sagde hun: "En skefuld smør fra hver kone." Jørg. H.
Der var ingen, der vidste, at præstens kone i Udby var en troldheks. Men en Skjærtorsdag aften, karlen gik ind ad porten, fik han det at vide, for dér mødte hun ham med en mile i hånden, som hun rystede ad ham med og kastede over ham, og så blev han til en hest. Som sådan red hun nu på ham til Tromsø kirke, hvor hun bandt ham uden for mellem en lang...
Til st. Hans aften sætter man rønnekviste over dørene i sprækker og huller for heksene. Når køerne trækkes hjem, pyntes de med rønnekviste, og trækkoen får en kjøn krands på hornene, bundeD af tjærstikker, porspil og rørjnekviste, og hvad kjønt man ellers kan føje til. Sker dette ikke, bruger heksene dem at ride på til Bloksbjærg. Når køerne er kommen...
Skjærtorsdag skal man sætte en økse i møddingen, så kan ingen tage kraften af den. Jørg. H.
da.etk.DS_07_0_00369
Skjærtorsdag skal man også sætte knive i stakkene, så kan ingen fordærve dem for én. Jørg. H.
da.etk.DS_07_0_00368
Skjærtorsdag sætter man stål over stalddøren. Jørg. H.
da.etk.DS_07_0_00367
I en gård var deret hul i taget, der aldrig kunde stoppes. Manden skød da derop med en arvet sølvknap, og det hjalp. Kalundborg - egn. Jørg. H.
Hekse holdes ude ved at kaste en rublime for døren. Jg. H.
da.etk.DS_07_0_00224
Kun én dag i året kan man i Magleby se heksene, nemlig skjærtoisdag. Når man da går til kirke med et nylig gjort kyllingeæg i lommen, ser man dem alle sidde med en spand på hovedet, hvilken dog ikke sees af andre. Jørg. H.
Lister man sig til at tage lidt jord af de tre skuffefulde, præsten kaster, på kisten og lægger det oven på sit hoved inde i kirken, kan man se alle de hekse, der er til alters, ti de vil vende ansigterne ned ad i kirken, når andre tror at se dem vende sig til præsten. Jørg. H.
Præsten i Raklev ved Kalundborg fik en gang eu ny tjenestedreng. Så en dag siger drengen til præsten: »Hvad giver I mig, så skal jeg få alle tolv hekse på Røsnæs til at samles på tagrygningen.« »Tyve daler«, siger præsten. Et øjeblik efter sad der elleve der, nogle i klokker, nattrøjer og nattøj, som det kunde falde sig. »Hvorfor kom den tolvte ikke ?«...
