Der var to karle, som gjorde den akkord med hverandre, at de skulde med til bryllup, den ene hos den anden, og det skulde være sikkert. Men så døde den ene, og da den anden noget efter holdt bryllup, kom den døde lige godt og bød sig til gjæst. De var nu så glade ved ham, og da han skulde af sted, vilde brudgommen følge ham på vej. Han fulgte da med så...
Der var en præst i Tværsted, han hed vistnok Skibby, og han havde en datter, der blev kjæreste med hans kusk Martin Henriksen. Hun måtte jo ikke have ham, for der var en anden, præsten vilde, hun skulde have, og derfor passede præsten på så godt som mulig, at han skulde ikke komme ud til ham. Men det traf jo alligevel somme tider. En dag blev han klog...
Pastor Ingerslev i Ørting var slem til at skose folk. Hvis de havde nogle øgenavne, skulde det nok komme i de taler, han kom til at holde til dem. Der var en enke, de kaldte VibeJohanne, og hun skulde giftes. Så begyndte han brudevielsen sådan: Når bonden ser vibe, stork og stær, så tror han fast, at sommeren er nær. Det rim gik han så ud fra. I en...
Hvad angår indbyggernes skikke, så holdes bryllupper og trolovelser ved den tiltagende måne til enhver årstid, desuden midt imellem påske og pintse. Men ved selve brylluppet sætter brudgommen sin hat på hovedet af den nygifte brud i sovekammeret, hvorfra hun føres med fakler og sang, til et tegn pá, at manden skal have magten for fremtiden. Resen III 156.
Mandsforeme skulde jo gjore brudgommen til mand, og derfor blev han gjemt af ungkarlsforerne og funden af mandsførerne. Når han blev funden, vilde han løbe fra dem, og så rendte de'både over diger og grøfter efter ham, hvællcde og skreg. Ligeså bruden. Når de så havde fanget dem, og begge partier indbyrdes havde slåedes tilstrækkelig om dem, dandsedes...
Ved et bryllup i Darum, hvor brud og brudgom hver kom fra sin gård og skuldo modes ved kirken, der skulde min fader spille for bruden, og en anden spillemand spille for brudgommen. Min fader, som jo også var spillemand, skuldo kjorc med brudepigerne, men de havde ingen sædefjæl, og så kjorte de hen til tørveklådden og fik nogle torv lagt i vognen, han...
Den gamle Jakob i Lodskovad var en særling. Han var da bleven gift en gang, og dagen efter brylluppet var der nogle, der ønskede ham til lykke. Dertil svarer han: Til Fanden med lykken, nej, I skulde have set mig i går. (Han tænkte jo blot på, at han havde været i pynten). Niels Erik Jensen (Molle), Hvide mose.
Der var en præst i Vejlby i Sonder Herred det var Cramers formand ban havde nogle underlige udtryk i hans taler. Han skulde en gang vie en temmelig enfoldig karl og begynder da talen med de ord: Hvad vil du med den Eva? Brudgommen rykkede lidt forsigtig i præstens kjole og sagde: Hun hedder ikke Eva, hun hedder Birte Kirstine. Præsten sagde:...
Ved bryllupper skulde bruden dandses ind i konernes lag. Alle pigerne stillede sig andendags bryllupsdag i en stor kreds omkring bruden, og hver pige gav hende da en dands, men uden omkring stod konerne på lur efter at få det hvide forklæde af bruden, ti inden for bar hun en sort hue, hvilken alene var konernes særkjende. Bruden var nemlig kun berettiget...
I Edslev skulde brud og brudgom dandses i de ældres lag. Det skete, når brylluppet havde næsten ende. Når gjæsterne var samlede tredjedag til frokost, skulde det gjøres. Bruden skulde hen at sætte den røde lue på brudgommen, ellers var han ikke mand. Hende skulde derimod intet gjøres ved. Jeg véd en pige, der var høj-frugtsommelig, og han var god til at...
Her rendte de på gade andendagen ved bryllup. Ungkarisførerne (4 i tallet) skulde fjæle brudgommen, og mændene skulde finde ham. Ligeså brudepigerne og konerne med bruden. Når de var fundne, dandsedes der en gammelmandsvals (eller monnevet eller firtur) ude på agrene, og så var parret ude af de unges lag. Mads Pedersen, Gassum.
Ved bryllupper vilde konerne stjæle sig til at sætte koneluen på bruden, og mændene at sætte en natlue på brudgommen. Når han mærkede, hvad der var i gjære,. satte han til marks, og de gifte satte efter. De kunde da løbe over marker og byer efter hinanden. Kunde han så komme hjem igjen og få dandst en dands med bruden, inden de andre kom hjem, så havde...
Her var bryllupsgilde i tre dage: fredag, løverdag og søndag. Den mellemste dag dandsede de bruden af laget. Bruden dandsede forst med brudepigerne, så med de andre piger, med hver levende sjæl. Nu dannede de kreds om hende, og så brød konerne ind og vilde have fat i hende. Så skulde hun dandse med hver kone. Én må nok sige: Den arme brud! Brudgommen...
Der var store bryllupper i Klovborg, de varede gjærne en tre dage. Den første dag, efter at maden var spist, begyndte bryllupsløjerne. Både brud og brudgom blev klædt om i gammelt tøj, han i kvindeklæder og hun som mandfolk, og så gjemte de dem for hinanden, og gildefolkene hjalp dem hver på sin vis med at skjule og søge. De ledte omkring ved...
Her på egnen finder udtagelse sted. Brudgommen tages ud af hans nærmeste slægt og naboer og fores sa til brudens hus. Man drager af sted med musik i spidsen. Man har også forridere. Brudens forridere rider imod brudgommen, når det er rigtig svært. De tager dem jo på vejen. Forriderne rider selvfølgelig også foran brudetoget til kirken og tilbage imod...
Man fortæller, at den foregående Præst i Vestenskov ved Nakskov blev sindssyg, mens han var der, og Folk sætter hans Sygdom i Forbindelse med de Forhold, som findes der på Gården. I den nuværende Præstes Tid skete det, at Fruen blev syg. Datteren havde så været inde at se til Moderen og var på Vej op til Studereværelset, hvor Præsten opholdt sig. Hun...
En Herremands Datter fra Abildholt skulde giftes med en gammel rig Herremand, han var vist fra Hessel. Hun var rigtignok Kjæreste med en ung Bidder, men ham måtte hun ikke få. Den Dag, hun så skulde giftes, var det en stærk Tåge, og så passede Kjæresten sit Snit. Da hun kom ned over Dalen ved Gjedebjærg, var han til Rede med hans Svende og snappede hende...
Norden for Råby i Råby Skov ligger en Vej ned ad et Bjærg, som kaldes Ryesbjærg, og den er en Hulvej, og der er på begge Sider Vejen, lige som der vare 2 store Bænke, og den Vej kalder de på denne Dag Brudebænk; ti der siges, at en Brud skulle på samme Vej eller Brudebænk bleven tagen fra sin Brudgom og Brudeskaren af én ved Navn Gyllebert, og af hannem...
Bruden kom oppe fra Kåeshøj (Karenshøj), og hendes Moder hed Karen. De skulde kjøre med hende til Torehøj oppe mellem Skamby og Torup, og så kjørte de gjennem Gården her i Nørreby. Karlen i Gården var så gilik og kom springende hen at lukke op for dem, og så vilde de give ham en Drikkepenge. Han fik en hel Nævefuld og syntes, at det lignede Kul, og...
En mand fra Nørre-Knuden i Understed skulde have bryllup her i Lendum. Hans kjærestes nabo var misundelig over, at han fik pigen, og da han tillige var en heksemester, så fik han brudgommen givet noget at spise af en ufødt kalv, og det fik han ondt i maven af, da han stod oppe for præsten og skulde vies. Han måtte til at gå ud under vielsen og overgik...
