Nar en pige blev gift, skar hun altid sit hår af. Hun sagde, at hun ikke havde tid til, nar hun blev gift, at rede sit har. En eneste pige i Lyne beholdt sit har. Præsten så, at hun havde sådan et dejlig sort hår, og så bad han brudgommen om. at hun skulde fa lov til at beholde det. Ja, nar faer onsker det, skal det ske, og hun beholdt det til sin dod....
I hver kirkeby på Mols er en gildespold. Når der er bryllup, samles alle, både gamle og unge, på gildespolden som nysgjerrige for at se brud og brudgom. I Agrie er gildespolden henne ved smedjen. Lærer Lund, Agrie.
Brudesoen ligger sønden for gamle Ry Kro og ved Vejen til Vissing. I fordum Tid skulde et Brudefølge derover ved Vintertid. Brudgommen var fra Gården Bakbjærg og skulde til Vissing Kirke. De vilde så kjøre over Isen; men den brast, og en hel Del af Vognene sank ned, og Folkene druknede. Siden den Tid har Folk kunnet se Gjenfærd ved Søen ved Aftenstid. S....
Der var en pige. som prøvede at slå en æggehvide i et glas vand nytårsaften for at se sin tilkommende mand. Hun nævnede Djævelens navn og sagde så: »Den mand, jeg skal have, den seng, jeg skal rede, den dug, jeg skal brede.« Der viste sig da for hende en mand med en kniv i hinden, og da hun blev gift, skar hendes brudgom halsen over på hende...
Her i gården druknede alle folkene 1634 undtagen 1 mand, der reddede sig oppe på hanebjælkerne, og så sad han der i to dage. I Blæsbjærg bandt en brud og brudgom sig selv sammen, og de strandede ude i Fædsted mose, Hygum sogn. frands mikkelsen, MEJLBY.
Da stormfloden kom 1634, holdtes der netop et bryllup på Blæsebjærg IMejlby. Vandet gik så ind, og alle druknede. Brud og brudgom fandtes døde i hinandens arme i Galgemarken nord for Ribe. pastor tran3erg, farup.
En sondag var der brudevielse i Blovstrød, men det var jo efter tjenesten. Nu havde teksten til prækenen været: Ingen kan tjene to herrer, og så benyttede præsten også den tekst i brudevielsen og sagde flere gange: Hvem tjener du? Brudgommen svarede: Jeg tjener på Allerod teglværk. Lærer M. H. Bogb, Lillerød.
Brudepigerne folger bruden. Brudeforer bruges un enhver af de to kvinder, der folger hende i stolen, én af mandens, og én af konens familie. Brudgomsforer om enhver af de to mænd, der fører brudgommen, én af mandens og én af konens familie. Agerskov. K. J. Lyngbys saml.
Nu går en mandsperson med hvert fruentimmer, før gik alle fruentimmer forst, og mandfolkene fulgtes ad. Forgangspiger er de, som går foran brudeparret, nu efter 2 brudepiger, som går efter brud og brudgom. Derefter brugtes de til at bære mad ind. Lødderup. K. J. Lyngbys samling.
da.etk.JAT_04_0_00368
To realistiske brudetexter fra forrige århundrede brugte af præsten i Sønder-Omme. Spind tenen fuld, brugt til en pige, der var bekjendt for at være doven og lad. Man tar æ sow får æ tråw, men nær æ tråw den er øø (øde) så hår man æ sow å føø (føde) brugt til en brudevielse, hvor man antog, at brudgommen giftede sig med bruden for hendes rigdoms...
Den gamle pastor Katrup i Terndrup skulde vie et par folk. Bruden var enke, og brudgommen en gammel ungkarl, der var hestehandler og gik under navnet: Min Salighed Per Handler. Da præsten nu i oplæsningen af ritualet kommer til at læse: Vorder frugtbare og mangfoldige, hviskede brudgommen til ham: Tys tys, hun er 54. V. Sørensen.
Provst Cilius skulde vie et par folk i Haverslev kirke. Brudgommen hed Morten Eftermiddag, og ham var provsten gal på. Så siger han: Ja, Morten, nu har du set dig for, og du har følt dig for (bruden var nemlig frugtsommelig), og så er det endda, om du har truffet det rette. Han havde nemlig løbet og fippet og bejlet flere gange.
Furboerne havde to hold klædninger, der brugtes af brudeparret ved bryllupper, en bitte og en stor, eftersom de var store eller små. De klædninger hængte i kirken eller i præstegården. Når det altså var en lille brudgom, fik han den lille dragt på. Da kongen var der i besøg, vilde han se de klædninger og forlangte, at en karl og en pige skulde i dem, og...
Ved bryllupper på Befsnæs 100 år tilbage tog faderen datterens hvide pigehue af hendes hoved med de ord: Den hvide hue har du båret for mig som en ærlig kvinde. Så kom brudgommen og satte hende den sorte hue på med de ord: Nu sætter jeg den sorte hue på dig, og den skal du bære for mig og det som en ærlig kvinde, hvorpå han kyssede hende. Nu...
Når brudefolk kommer fra kirken i bryllupsgården, skal brudgommen tre gange omride gården, forend han står af hesten, og bruden selv afspænde saddelgjorden på den hest, som hun red på, om det er om sommeren. Men om vinteren kjører brudgommen i lige måde sin slæde tre gange om på gården, forend han står af, og selv tager bruden den ene skagle fra den...
I Dagebøl var det skik, at når et par forlovede snart skulde give bryllup, kom brudgommen i stor stads med bruden under armen til kirke og fulgte hende til frnentimmernes indgangsdor, hvor han med et buk anbefalede sig for på samme måde at hente hende igjen efter endt gudstjeneste. Derpå fulgtes de hånd i hånd til hjemmet, hvor et stort skibsflag vajede...
Omtrent midt imellem Sønder- og Nørre-Broby ligger en Høj, der hedder Bjørnehøj. En Gang var der Bryllup i Nørre-Broby, og ud på Aftenen gik Brudgommen uden for et Øjeblik. Da ser han Højen stå på gloende Pæle. Han nærmer sig nu for at se nøjere efter. Der kommer en Bjærgmand ud og byder ham ind. Han går også med ind og kommer i deres lystige Lag, og...
Brudgommen kom fra Torhøj oppe i Skamby, og Bruden kom fra Karshøj. Hun hed Karen, og Brylluppet stod i hendes Hjem. Brudetoget kjørte gjennem Mads Pedersens Gård, hvor der var to Porte lige for hinanden. Der kom ligesom enster (o: en hel Masse) Nøgler trillende der igjennem. De spiste nede i Højen og dandsede oppe på den. Ane Marie Nielsdatter, Nørreby,...
I Store-Stovgård i Avlum skulde der en gang være bryllup, og brudgommen, en ungkarl, gik på bryllupsdagens morgen ben til en nabogård i et ærende. Undervejs kom han gjennem et krat, hvor en gammel heks havde lagt noget for ham, så han ikke kunde komme ud deraf. Han kunde se bryllupsfolk komme kjørende til gården, men han kunde ikke råbe efter dem. Folk...
En herremand på Donneruplund, Give s., havde en datter, som var bleven kjæreste med en fattig karl; og hun lovede ham da, at hun aldrig skulde svige ham, ja, hvis det skulde ske, og hun tog en anden, vilde hun ønske, at hun måtte synke i jorden sin bryllupsdag. Det gik nu imidlertid sådan, at det ikke blev den fattige karl, hun fik til brudgom; men det...
