På Udby mark ved Kalundborg ligger en stor høj, som kaldes Boren, og på Smallerup mark én, som kaldes Maglehøj. En dag gik der nogle folk på Udby mark og rev hø, og det var lige ved solnedgang. Så så de, at der kom nogle små folk gående hen over marken, og foran gik der en pusling med en krone på hovedet, og han sang: "Til Børen, til Børen, til kongens...
Husmanden på Hcllebjcerg gik i den gamle Hellebjærg-mands tid en juleaften hjem fra gården over bakken til Hellebjærg-huset og havde sin lille datter ved hånden. Da horte de på én gang en smækken og klingren som med tintallerkener. "Hvad var det, fader?" sagde pigen. "Nu har bjærgfolkene fået deres nadver, nu skal
En vogterdreng legede på en høj ved Haraldsted med troldens søn og kom så en gang for skade at knække et sideben på ham, men da det var sket i leg, gjorde de ikke drengen noget. Han blev siden hen samme gårds ejer, hvor højen hørte til, og kjørte så en gang til staden med et læs sæd, da hans gamle legekammerat kom haltende: "Du kunde gjærne give mig en...
En sondag var der brudevielse i Blovstrød, men det var jo efter tjenesten. Nu havde teksten til prækenen været: Ingen kan tjene to herrer, og så benyttede præsten også den tekst i brudevielsen og sagde flere gange: Hvem tjener du? Brudgommen svarede: Jeg tjener på Allerod teglværk. Lærer M. H. Bogb, Lillerød.
Brudepigerne folger bruden. Brudeforer bruges un enhver af de to kvinder, der folger hende i stolen, én af mandens, og én af konens familie. Brudgomsforer om enhver af de to mænd, der fører brudgommen, én af mandens og én af konens familie. Agerskov. K. J. Lyngbys saml.
Nu går en mandsperson med hvert fruentimmer, før gik alle fruentimmer forst, og mandfolkene fulgtes ad. Forgangspiger er de, som går foran brudeparret, nu efter 2 brudepiger, som går efter brud og brudgom. Derefter brugtes de til at bære mad ind. Lødderup. K. J. Lyngbys samling.
da.etk.JAT_04_0_00368
To realistiske brudetexter fra forrige århundrede brugte af præsten i Sønder-Omme. Spind tenen fuld, brugt til en pige, der var bekjendt for at være doven og lad. Man tar æ sow får æ tråw, men nær æ tråw den er øø (øde) så hår man æ sow å føø (føde) brugt til en brudevielse, hvor man antog, at brudgommen giftede sig med bruden for hendes rigdoms...
Den gamle pastor Katrup i Terndrup skulde vie et par folk. Bruden var enke, og brudgommen en gammel ungkarl, der var hestehandler og gik under navnet: Min Salighed Per Handler. Da præsten nu i oplæsningen af ritualet kommer til at læse: Vorder frugtbare og mangfoldige, hviskede brudgommen til ham: Tys tys, hun er 54. V. Sørensen.
Provst Cilius skulde vie et par folk i Haverslev kirke. Brudgommen hed Morten Eftermiddag, og ham var provsten gal på. Så siger han: Ja, Morten, nu har du set dig for, og du har følt dig for (bruden var nemlig frugtsommelig), og så er det endda, om du har truffet det rette. Han havde nemlig løbet og fippet og bejlet flere gange.
Furboerne havde to hold klædninger, der brugtes af brudeparret ved bryllupper, en bitte og en stor, eftersom de var store eller små. De klædninger hængte i kirken eller i præstegården. Når det altså var en lille brudgom, fik han den lille dragt på. Da kongen var der i besøg, vilde han se de klædninger og forlangte, at en karl og en pige skulde i dem, og...
Ved bryllupper på Befsnæs 100 år tilbage tog faderen datterens hvide pigehue af hendes hoved med de ord: Den hvide hue har du båret for mig som en ærlig kvinde. Så kom brudgommen og satte hende den sorte hue på med de ord: Nu sætter jeg den sorte hue på dig, og den skal du bære for mig og det som en ærlig kvinde, hvorpå han kyssede hende. Nu...
Når brudefolk kommer fra kirken i bryllupsgården, skal brudgommen tre gange omride gården, forend han står af hesten, og bruden selv afspænde saddelgjorden på den hest, som hun red på, om det er om sommeren. Men om vinteren kjører brudgommen i lige måde sin slæde tre gange om på gården, forend han står af, og selv tager bruden den ene skagle fra den...
I Dagebøl var det skik, at når et par forlovede snart skulde give bryllup, kom brudgommen i stor stads med bruden under armen til kirke og fulgte hende til frnentimmernes indgangsdor, hvor han med et buk anbefalede sig for på samme måde at hente hende igjen efter endt gudstjeneste. Derpå fulgtes de hånd i hånd til hjemmet, hvor et stort skibsflag vajede...
Omtrent midt imellem Sønder- og Nørre-Broby ligger en Høj, der hedder Bjørnehøj. En Gang var der Bryllup i Nørre-Broby, og ud på Aftenen gik Brudgommen uden for et Øjeblik. Da ser han Højen stå på gloende Pæle. Han nærmer sig nu for at se nøjere efter. Der kommer en Bjærgmand ud og byder ham ind. Han går også med ind og kommer i deres lystige Lag, og...
Brudgommen kom fra Torhøj oppe i Skamby, og Bruden kom fra Karshøj. Hun hed Karen, og Brylluppet stod i hendes Hjem. Brudetoget kjørte gjennem Mads Pedersens Gård, hvor der var to Porte lige for hinanden. Der kom ligesom enster (o: en hel Masse) Nøgler trillende der igjennem. De spiste nede i Højen og dandsede oppe på den. Ane Marie Nielsdatter, Nørreby,...
I Store-Stovgård i Avlum skulde der en gang være bryllup, og brudgommen, en ungkarl, gik på bryllupsdagens morgen ben til en nabogård i et ærende. Undervejs kom han gjennem et krat, hvor en gammel heks havde lagt noget for ham, så han ikke kunde komme ud deraf. Han kunde se bryllupsfolk komme kjørende til gården, men han kunde ikke råbe efter dem. Folk...
En herremand på Donneruplund, Give s., havde en datter, som var bleven kjæreste med en fattig karl; og hun lovede ham da, at hun aldrig skulde svige ham, ja, hvis det skulde ske, og hun tog en anden, vilde hun ønske, at hun måtte synke i jorden sin bryllupsdag. Det gik nu imidlertid sådan, at det ikke blev den fattige karl, hun fik til brudgom; men det...
Der var to karle, som gjorde den akkord med hverandre, at de skulde med til bryllup, den ene hos den anden, og det skulde være sikkert. Men så døde den ene, og da den anden noget efter holdt bryllup, kom den døde lige godt og bød sig til gjæst. De var nu så glade ved ham, og da han skulde af sted, vilde brudgommen følge ham på vej. Han fulgte da med så...
Der var en præst i Tværsted, han hed vistnok Skibby, og han havde en datter, der blev kjæreste med hans kusk Martin Henriksen. Hun måtte jo ikke have ham, for der var en anden, præsten vilde, hun skulde have, og derfor passede præsten på så godt som mulig, at han skulde ikke komme ud til ham. Men det traf jo alligevel somme tider. En dag blev han klog...
Pastor Ingerslev i Ørting var slem til at skose folk. Hvis de havde nogle øgenavne, skulde det nok komme i de taler, han kom til at holde til dem. Der var en enke, de kaldte VibeJohanne, og hun skulde giftes. Så begyndte han brudevielsen sådan: Når bonden ser vibe, stork og stær, så tror han fast, at sommeren er nær. Det rim gik han så ud fra. I en...
