356 datasets found
Danish Keywords: brudgom Place of Narration: Værslev ved Kalundborg
Der boede en from gudfrygtig munk i Snæverris skov ved Birkendegård, som havde taget et lille pigebarn til sig og givet det et lille lam til legekammerat, og de var da altid hos hinanden. Så hændtes det, at tre mænd, der led af en meget slem sygdom, kom til munken for at blive helbredede. "Ja, jeg kan nok helbrede jer, men det vil koste et offer af én,...
da.etk.DS_04_0_01788
Skrås overfor Kristianshøj på den anden side af Dybdal ligger en kjæmpehøj, der kaldes Mettes høj. En pige ved navn Mette tjente der et sted i nærheden af højen, dengang jorden endnu hørte under Nebbegård. Hun fødte et barn i dølgsmål og lagde det i sin dragkisteskuffe. Derpå gik hun ud på herredsvejen efter Høl for at komme til Frederits. Imidlertid var...
Degnen i Eskebjærg var ikke bedre end så mange andre, vi har hørt om, men delte vældige prygl ud i skolen. Så fandt man på at sværte sig og banke ham af om aftenen, når han var ude at spasere. En gang kort efter at han havde overstået en sådan overhaling, skulde han bort igjen og var da så heldig at træffe en gammel kone, han kunde følges med et langt...
På Vorgård i Vendsyssel hænger der et svineskind på loftet, som ingen tør tage ned. En gang dristede dog en karl sig til det, men da han kom ned, lå der en stud midt på gulvet. Da skindet siden blev hængt op på sin plads, forsvandt studen, og en sten lå der i steden. Jørgen H.
Jens Lavrsen Risom på Nebbegård havde forhen været med at jage Svenskerne bort og slå dem ihjel ovre på Bornholm, og derfor var det, kongen havde givet ham Nebbegård. Han var en hård karl. Han jagede således både vinter og sommer, og det var ham lige et, enten han red over en præstemark eller gjennem den bedste komager i hostens tid med alle sine folk....
da.etk.DS_04_0_00643
Når de gamle bønder i det nuværende Gylling skulde ud i den store skov at se til svinene, sagde de gjærne, at de skulde ud at se til gyltene, og deraf kommer navnet. jørc. hansen.
da.etk.DS_03_0_02139
Ved Ørevadgården ved Haraldsted sø, hvor de gamle slotsruiner ligger, har forhen stået et slot, men det forgik, fordi fruen, som beboede det, i sin ugudelighed tog en jomfru i favn. I søen kan man endnu i stille klart vejr se hele slottet. jørg. hansen.
da.etk.DS_03_0_01199
Vievad eller gårdhullet neden for Hagbarts høj, hvor en gård sank ned i gamle dage, er endnu så dybt, at det ikke kan bundes med et vognreb. jørcen hansen.
da.etk.DS_03_0_01195
I gamle dage var der fest ved Sværtckilden (d : Knud Lavards kilde) hver st. Hans og Frue nat. Med tilladelse fra herskabet på Skjoldnæsholm kjørte gamle Peder Pedersen fra Kildegården ud i Myrdeskoven og hentede løv og grønne grene, der blev stillet op, så der var som en lovhytte omkring med dør indtil kilden. En garnvinde var opstillet og omvundet med...
da.etk.DS_03_0_01104
Sneslev kirke skulde have ligget ved Almstofte, men om natten blev alt båret til Sneslev. jørgen hansen.
da.etk.DS_03_0_00855
Trold i Store-Fuglede kastede sten efter Tømmerup kirke, men Tømmerup-trolden sparkede til den, da han stod oppe på Bøgebjerg, så den fløj tilbage og kom til at ligge på Ubberup mark. jørgen hansen.
da.etk.DS_03_0_00184
Et år for Peder Dals gård i Vejlby ved Rands fjord brændte, vågnede et par husmandsfolk i æ nedreiuark en nat og så, at den brændte, ja, at taget skred. Havde de nu haft forstand på de ting, så kunde de have hindret branden eudnu i hundrede år, men det havde de ikke, og gården brændte året efter. En gang forhen, som gamle pastor Buhl en nat var ude at...
I herregården Ste?isbccks have, Bhulslev sogn, brænder to lys h\rer julenat, samtidig med at man hører barnegråd der nede. Men en jomfru skal også have fodt og begravet barnet hemmelig. Jorgen Hansen.
I det tredje kongeledshus ved Ringsted så konen, noget for manden døde, to lys brænde i hovedgjærd et af sengen. Jorgen Hansen.
da.etk.DS_02_J_00136
På Tdstedbjcerg mark, Værslev, slog en lygtemand en gang ild over en pige, så hun blev krøbling deraf alle dage Jorgen Hansen.
da.etk.DS_02_J_00015
Mens moder tjente i Tværsted tæt ved klitterne, havde hendes husbond og nabo hver sin skude, som de sejlede med både til Xorge og Sverige. En gang, som de var borte og skulde hjem, siger den ene til den anden : «Skal vi kappes hjem ? — «Nej.» Hendes husbond sejlede så, og de fik en god bor, ja mere, så de endog frygtede for ikke at kunne styre skibet. Ud...
På Hellebjærg var der først aldrig forslag i nogen ting for manden. Men da han fik den anden kone, sagde hun al tid: «Kors i Jesu navn!» og det hjalp. Jorg. Hansen.
da.etk.DS_02_G_00239
En pige stjal en guldsaks fra sit herskab, men nægtede det med de ord: «Har jeg taget deu, ønsker jeg, at jeg må blive til en vibe.» Derfor har viben en saks i rumpen. Jorgen Hausen.
da.etk.DS_02_G_00060
Da gjærdesmutten floj ned, efter at den ved list var bleven fuglekonge, satte de andre misundelige fugle efter den, men den gjemte sig i et musehul. Uglen blev da sat til at passe på den, mens storken blev hentet for med sit lange næb at trække den ud; men uglen faldt i sovn, så gjærdesmutten smuttede ud. Siden den tid er uglen forhadt af de andre fugle....
da.etk.DS_02_G_00046
Da Vorherre var en lille dreng og lob om her nede som andre born, kun uden synd, vilde han en gang ind i et hus, men var for lille til at lukke doren op. Han råbte da : «Luk op!> men folkene, der nok hørte ham råbe, var for dovne til at ulejlige sig selv og sendte en lille spæd dreng hen at lukke op o. s. v. Jorgen Hansen.
da.etk.DS_02_G_00024