54 datasets found
Danish Keywords: brudevielse Place of Narration: Gjelsted
Ved barnedåb opvartedes med boghvedegrod bestrøet med kanel, allehånde og sukker. Ved barnedåb, brudevielse og begravelse opvartedes med tre til fire retter mad, brændevin, akvavit, hvid rom, godt øl, temmelig ofte rød vin, efter bordet kaffe og kaffepuns, ud på natten citroupuns med bagværk til, og forend hjemrejsen julekage med snapse eller vin. Siden...
da.etk.JAT_04_0_00211
Pastor Rybsahm i Rubjærg var en lille bitte uanselig mand. Han var en dag kjørende til Mårup, og så siger kusken til ham: “Da er fåer endda god til at holde en brudevielse”. — “Ja, ja, åja”. — “Og fåer er også dygtig til at holde en ligtale”. — “Ja, ja, åjå”. — “Og kan så slet ikke præke”. Det sagde præsten ikke ja til. Lærer Hjortnæs, Vreusted.
da.etk.JAT_06_0_00480
En mand fra Ville7-slev skulde hente jordemoder i Visby til hans kone. De andre koner, der var hentede, syntes, det varede for længe, inden han kom med hende, og så sendte den syge kones fader bud hen efter manden. Han traf svigersønnen på vejen, han var ved at handle om nogle sild, en mand kjorto omkring med, og de var ved at drikke et lidkjob på...
da.etk.JAT_03_0_00513
En lærer i Vrads havde forlovet sig, men da præsten hørte det, gik han til ham og foreholdt ham det urigtige i, at han giftede sig på sådant et kald. Men læreren snakkede sig fra det. Da de så kom og vilde have tillysning, tav præsten stille, men i hans brudevielse brugte han den tegst: „Fader, forlad dem, ti de vide ikke, hvad de gjøre". Hornum.
Jens Knudsens Søster i Tovstrup fik af Pastor Bagger den Text til sin Brudevielse: Det er bedre at bo hos Løver og Tyre end hos en ond Kvinde. Hun forstod vel ikke, hvad han mente. Linå S., Gjern H. L. Lassen, Tovstrup.
Hans Nielsen Croriborg. I hans første enibedsår forårsagede beboernes uvilje mod skolevæsenets organisation og skolens reparation ham adskillige bryderier, da bønderne vedtog ikke at ville pløje eller kjøre for ham, beskyldte ham for partiskhed og for at undervise enkelte børn mindre godt end andre, ja, kom undertiden i hele flokke hen' til skolen for at...
Hvo som pintsemorgen har 50 udsprungne pintseliljer i sit blomsterbed, vil få god held til småkreatur den sommer. Tallet 60 kommer vist deraf, at pintse indtræffer 50 dage efter alle være med til at give afgang. Indsiddere gav gjærne en halv fjerding øl, og afgang holdtes om eftermiddagen samme dag, da begravelsen havde været. Nar folkene ikke kunde...
Påskemorgen siger man, at solen leger eller dandser rundt af glæde over frelserens opstandelse. M. G. Krag.
da.etk.JAT_04_0_00300
Under nytårsny må den, som vil se lidt ind i fremtiden, stiltiende gå ud og slå op i en salmebog, da vil salmens indhold angive livets kommende vilkår. M. G. Krag.
Når et æbletræ nytårsaften rystes godt især med disse ord: “Fryd dig, mit træ, Gud give dig og mig et godt nytår”, så vil det nok hære rigelig frugt. Man siger: “Fryd dig mit baum . . .”, hvilket tyder på, at denne overtro er kommen sydfra. M. G. Krag.
Når man ubemærket ser ind ad et vindue nytårsaften, viser det sig, hvo der af husets familie skal do inden årets omgang, ti den pågjældende er da uden hoved. M. G. Krag.
Nytårsaften slåes æggehvide i et glas vand. hvorved fremkommer, når det har stået natten over. en figur, der betegner en ung piges tilkommende skjæbne. M. G. Krag.
Ved julen holdes blandt de mere velhavende aftenselskaber, hvortil ikkun den nærmeste familie og gjærne sognets skolelærer indbydes. Anretningen er da omtrent som ved et barselgilde, og tiden fordrives med et eller andet morskabsspil. Ungdommen har de såkaldte julestuer med dands såvel som med adskillige lege f. oks. at slagte øksne, drofte mølleposer,...
Skorstensasken på juleaften må rages med megen omhu og forsigtighed, for at der siden året igjennem kan være beld ved madlavningen. M. G. Krag.
da.etk.JAT_04_0_00251
Hvad angår indbyggernes skikke, så holdes bryllupper og trolovelser ved den tiltagende måne til enhver årstid, desuden midt imellem påske og pintse. Men ved selve brylluppet sætter brudgommen sin hat på hovedet af den nygifte brud i sovekammeret, hvorfra hun føres med fakler og sang, til et tegn pá, at manden skal have magten for fremtiden. Resen III 156.
Fastelavnsriden og -loben er her næsten aldeles gået af brug. Ikkun ser man nogle enkelte fattige børn vandre udstafferede omkring i håb om, at nogen vil give dem en skilling for den glæde at se dem. I enkelte gårde fornoje tjenestefolkene sig ved at ituslå en lerpotte, der er sat på en stang, og som de må opsøge med tilbundne øjne. M. G, Krag.
Så ofte en nygift kommer fra anden by eller sogn til lavet, skal der gives et igangsgilde for mænd og koner. M. G. Krag.
da.etk.JAT_04_0_00088
Ved pintse brugte man at meje busene eller udsmykke dem med grønt. Lange bøgegrene blev satte ved begge sider af dørene, og småkviste indstukne ved lofter, vinduer og bylder. På gulvene strøedes der engblommer og grønne blade. M.G.Krag.
da.etk.JAT_04_0_00045
Majdag holdes det såkaldte Voldermisse-gilde, da konen må dække bord om morgenen kl. seks à syv med koldt kjokken, brændevin og øl, standum tillige kaffe, hvilket kaldes at smage øl og egentlig er for mændene, som gjøre sig til gode ind til hen imod middag. Da går de hjem, og nogle tager sig vel en lur, men alle samles igjen kl. fire for at nyde skåret...
da.etk.JAT_04_0_00036
St. Hans dags aften forsamledes ungdommen på en plads uden for byen for at tildele hver karl sin pige som gadelam. Pigen plejede da at forære den karl, hvis gadelam hun var, en blomsterkost, som han da måtte bære i sin hat ved deres lystigheder. Denne kost bestod for det meste af naturlige blomster, men undertiden var den og prydet med forgyldt og farvet...
da.etk.JAT_04_0_00014