I Farup var der først i århundredet to mænd, der var kjendte for at være så stolte. Jens Peter Bjerrum var stolt af hans penge, og Hans Kloster han var stolt af, at han gik så tarvelig klædt. Kloster han sled i det, og den anden, blot en dreng vilde sige Di til ham, og: Godaw, Bjerrum, så gav han ham en drikkeskilling. Men hjemme var han sådan, at...
Min Moder, som boede i Åby, var gået ned på Birkelse at besøge hendes Mand, som tjente der for Kusk. Han var kjørende ud med Kammerherren, så hun traf ham ikke, og gik da tilbage. Hun havde aldrig været bange før, men da hun kom forbi Æresstøtten og kunde se Mælport, var det ikke så fri, hun blev ræd. Der stod ligesom en klar Bue over Vejen, netop der,...
Kvottes Bakke i Fristrup Kjær sydvest for Byen er en rigtig Spøgelsebakke. En stjerneklar Aften gik vi to i Følge fra et Hus ude ved Kjæret og vilde til Fristrup, så så' vi Lygtemanden henne på Kortes Bakke. »Nu spiller Lygtemanden for os,« sagde vi til hinanden, men da vi nu så' efter ham, blev vi vilde og kom ud til Rønne, to Gårde, som ligger på...
En Mand var ude i Ulvskov at slå, og Konen skulde noget efter komme ud at rive sammen. Men da hun havde begyndt med hendes Arbejde, kom der en Ulv efter hende og bed hende i hendes ene Lår. Hun havde et blåt Forklæde for, det bed han rent i Stykker. Hun kunde ikke blive ved med Arbejdet, sådan som hun var handlet, og måtte hjem i Seng. Da Manden kom...
Kjøbmand Nielsen her i Vedsted fortalte, at et Sted i Ålborg, hvor han var som Handelsbetjent, fandt de nede i Kj ælderen en Mjødtønde, som havde ligget der i mange År, og når de kom til den, slog det det ene Slag efter det andet inde i den. De blev da rådet til at få den af Huset og få den begravet, ellers vilde det gå galt; hvis Basilisken der inde...
Min Moder fortalte efter hendes Mormoder, at hun en Aften gik hen ad Vejen efter Bunken i Saltum, og da så hun en Tue ude i Kjæret, der var belagt med ene klare Perler. Dem gik hun hen og tog nogle af og puttede i Lommen. Da hun kom hjem, sagde hun til Børnene: »Nu skal I komme hen til mig, her har a fundet sådan nogle skjønne Perler til jer.« Men da hun...
Oppe sønden for Åby Kirke ligger Mølgårdshøj, der var Dværgfolk i. De havde så meget skidne Børnesager: Bleer og Linned, der lå ovenpå Højen, og så tog Folkene, der havde Ejendommen, det hjem og vaskede det, og så lagde de det op igjen på Højen. Det var Dværgene meget taknemlige for og gjorde dem meget godt siden. Ida Thomsen, Vedsted.
Mikkel brugte, når han vilde vide, om en svanger gik* med en pige eller dreng, at tage det stykke brusk, der sidder inden for brystlappcn på et slagtet får, og kyle det hen på væggen, idet han sagde;. Bliver det en dreng, så stat, bliver det en pige, så plat. I det samme må han jo have nævnet et navn stille for sig selv, men det talte han aldrig om....
da.etk.JAT_03_0_00727
Når brudeparret sidder til bords, må der altid stå to lys forved dem, som kaldes brudelys, og man lægge mærke til, hvis lys der brænder forst ud, ti den skal også dø først. Kr. Frederiksen.
Den af brudeparret, hvis lys på alteret brænder svagest, skal forst do. Ligeså hjemme ved brudebordet, p. K. M.
Det er godt, når der falder regn i brudens krone, mens hun kjorer til kirke. H. V. K.
En enkemandsspids er en fordybning i panden fra hårranden nedad og tyder på, at den, der bærer den, skal blive enke. H. F. F. Rigdom eller fattigdom i ægteskabet.
Den kvinde eller mand, der er født med en vorte, bliver enke eller enkemand. Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
Når et bryllupstog kjører til kirke, må der ikke kjores gående, forend det er højst nødvendigt. Skulde en af vognene komme til at holde, da er det dobbelt galt, hvis det er den vogn, hvorpå brudeparret sidder, ti så vil der også hist og her ske standsning i livet for dem. Kr. Frederiksen.
Så mange unodige knuder, som kvindfolk slår på deres hårbånd, så mange uskyldige slag skal de have af deres husbonde. J. B.
da.etk.JAT_03_0_00705
Der blev gift et par folk i Karise, som var halte begge to. Da de så var bleven viede og gik ud af kirken, sagde den ene, idet han nu gik ned ad kirkegulvet: Jæ, håer fåtryt et, jæ håer fåtryt et. Den anden svarede: Du ku la væt, du ku la væt. Når dette fortælles, skal det være af to, som tager hiuanden under armen og går haltende hen ad gulvet. De...
Ude på Horndrup mark var der bryllup. På vejen til kirken skiltes den vogn ad, som brudeparret kjørte på. Så sagde en gammel kone: Læg nu mærke til det, det går dem ikke heldigt. Karlen giftede sig med en mands eneste datter på den måde, at han vilde have gården med hende, men det fik han aldrig, for hun døde som ganske ung kone. Yed en anden lejlighed...
Ved et bryllup er det ikke heldigt, at brudgommens moder er med til kirke. Sagen er den, at hun ikke må se imellem brudeparret, og gjør hun det, bliver de ikke lykkelige. Jeg véd således en kone i Povlsker, som bad sine folk se efter, da hendes søn skulde have bryllup, og brudetoget skulde kjøre forbi hjemmet, hvornår de kom kjørende, for så vilde hun gå...
Der fortælles, at et Brudepar, der var blevet viet i Vissing, på Hjemvejen foer vild i et stærkt Snefog, kom ud på Brudesøen og sank der. Der var Is og Sne på. Deraf har den sit Navn. S. Vissing S., Tyrsting H. Fru Wendt, S.-Vissing.
Nu går en mandsperson med hvert fruentimmer, før gik alle fruentimmer forst, og mandfolkene fulgtes ad. Forgangspiger er de, som går foran brudeparret, nu efter 2 brudepiger, som går efter brud og brudgom. Derefter brugtes de til at bære mad ind. Lødderup. K. J. Lyngbys samling.
da.etk.JAT_04_0_00368
