Mikkel brugte, når han vilde vide, om en svanger gik* med en pige eller dreng, at tage det stykke brusk, der sidder inden for brystlappcn på et slagtet får, og kyle det hen på væggen, idet han sagde;. Bliver det en dreng, så stat, bliver det en pige, så plat. I det samme må han jo have nævnet et navn stille for sig selv, men det talte han aldrig om....
da.etk.JAT_03_0_00727
Når brudeparret sidder til bords, må der altid stå to lys forved dem, som kaldes brudelys, og man lægge mærke til, hvis lys der brænder forst ud, ti den skal også dø først. Kr. Frederiksen.
Den af brudeparret, hvis lys på alteret brænder svagest, skal forst do. Ligeså hjemme ved brudebordet, p. K. M.
Det er godt, når der falder regn i brudens krone, mens hun kjorer til kirke. H. V. K.
En enkemandsspids er en fordybning i panden fra hårranden nedad og tyder på, at den, der bærer den, skal blive enke. H. F. F. Rigdom eller fattigdom i ægteskabet.
Den kvinde eller mand, der er født med en vorte, bliver enke eller enkemand. Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
Når et bryllupstog kjører til kirke, må der ikke kjores gående, forend det er højst nødvendigt. Skulde en af vognene komme til at holde, da er det dobbelt galt, hvis det er den vogn, hvorpå brudeparret sidder, ti så vil der også hist og her ske standsning i livet for dem. Kr. Frederiksen.
Der var kommen en kjøber til Mølgård, men løjtnanten var ikke hjemme. Det fik brodrene Peder og Mikkel Kjeldsen at vide, de gik jo ved hinanden der på Lerkenfeldt, og så aftalte de med en husmand, der var fæster til Mølgård, som hed Per Kræmmer, at han skulde ligge til rede og lade dem det vide, når herren kom hjem. Så kom de strags og kjøbte gården,...
Den gård, a her bor i, har tilhørt Kokkedal i Han herred i fordums tid. Men så spilte fruerne på Kokkedal og Hvanstrup kort. og da skal denne her gård være bleven spillet bort og vunden af tru Kvistgård på Hvanstrup. Sådan blev den tvungen til at gjore hove til Hv., og der kjøbte min fader den fra. Der var fire mænd her i byen (Farsø) og fire i Fandrup,...
Hovbønderne måtte gå ned på Gimderupgård og få alt det øl, de kunde drikke. Så var der en stærk karl, som hed Hans, og han havde gjort Weinschenek imod, så han tog ridepisken og slog ham med, men han tog godt imod det, for han var sådan en sølle nådelig en, og sådan fik han bank i steden for øl. W. var nu så gruelig hastig, men hans kone var godsindet,...
Der var en bitte pige, som slog en forvalter på Krastrup. Han var så slem til at gå i hostens tid og fornemme efter, om negene var fast bundne, og når han ikke tykte, de var bundne godt nok, så gik han og skar båndene over. Men det blev hun vred for, og så samlede hun en hel lok rugvipper i sin hånd, sådan at de sad på lige side, når hun tog ned om...
De vilde have en have indelukt på Lerkenfeldt, de kaldte Kongehaven, men det nægtede bonderne at udføre, og det førte så til en proces. Måske der også var noget hoveri, men det var da mest den første sag, det angik. Kr. Spillemand, Farsø.
da.etk.JAH_02_0_00135
Povl Pandrup her i Fandrup var en velhavende mand i de dage. Han var kun tjener til Lerkenfeldt og gjorde ikke daglig hove. Det var en forvoven fyr, der ikke regnede husbonden for nogen ting, og så vilde han drikke sig en stor dram somme tider, men paste dog hans ting der imellem. Han kom kjørende sådan op for den blå dør og slog skrald med pisken og...
da.etk.JAH_02_0_00122
A kan huske, vi måtte her fra gården have to vogne af sted til Lerkenfeldt med tiende, en studevogn og en øgvogn. Tiendetageren hed Jørgen Skytte og boede i Morum, og vi måtte ikke kjøre kornet ind, inden han havde været der og taget imod den. Min fader gik ud for at passe på, når han kom. for at få ham til at komme Først til sig, så at han betids kunde...
da.etk.JAH_02_0_00103
Overfarten fra Fur. Odden var så fuld af ene små Folk, der var ikke større end Tjærekander. Maren Mortensdatter, Farsø. Her henvises også til: J. P. Møller, S. 39 a, b, Sejlads med Underjordiske: a. Fra Rønne til Stralsund. b. RønneLybæk.
da.etk.DSnr_01_0_00912
En kone kom til mig og vilde have råd for hendes månedlige, der var for stærk. Naboerne bavde skyldt hende for, at hun kunde hekse. Så fik a hende til at se i et spejl, a havde hængende her på væggen, a sagde jo: »Du ser så ringe ud, se dig i spejlet.« Så blev der tre pletter, og de kunde aldrig gå af. Kristen Spillemand, Farsø.
En guldsmed i Hobro havde nogle guldsager, som han ikke kunde holde blank, og det raistroveues for ham. Så lagde han en bitte seddel ved det, og det hjalp. Der var nemlig en gammel kone inde ved ham somme tider, som han ikke havde haft ond tro til fur, men nu fik han det. Kristen Spillemand, Farsø.
En høj sydost for' Torup og nord for vejen ad Farsø kaldes Skarnhøj. (Skåånhøi) Her skal pastor Bjerrum have nedmanet et skarn, der gik igjen i Torup. kristen spillemand, farsø.
da.etk.DS_05_0_00789
Der ligger en sig her lige ved gården, derhedder Stenhøjsig, og en høj lige vesten her for hedder Stenhøj. Der i den sig skal have ligget en gård, der hed Stenhøjgård, og manden der heàStenhøjbonde. Han havde korn, når andre folk ikke havde, sådan som f. eks. hen ved hostens tid, og han sagde endda, han havde ikke andet, end hvad han samlede uden for...
da.etk.DS_04_0_01185
Der boede to jomfruer i Fredbjærg Hovgård, og de rev den kirke ned, der lå lige tæt sydvest for Fredbjærg. Der er spor af den endnu. Så skal de have grædr deres modige tårer over, at de havde lagt kirken ned, og da de så skal have flyttet til Torup, så fik den gård det navn. kristen sørensen spillemand, farsø.
