Mikkel brugte, når han vilde vide, om en svanger gik* med en pige eller dreng, at tage det stykke brusk, der sidder inden for brystlappcn på et slagtet får, og kyle det hen på væggen, idet han sagde;. Bliver det en dreng, så stat, bliver det en pige, så plat. I det samme må han jo have nævnet et navn stille for sig selv, men det talte han aldrig om....
da.etk.JAT_03_0_00727
Når brudeparret sidder til bords, må der altid stå to lys forved dem, som kaldes brudelys, og man lægge mærke til, hvis lys der brænder forst ud, ti den skal også dø først. Kr. Frederiksen.
Den af brudeparret, hvis lys på alteret brænder svagest, skal forst do. Ligeså hjemme ved brudebordet, p. K. M.
Henne i Kalvhave, en Gård i Sejcrslev, sad de og drak og svirode og holdt, et elendigt Hus, og de spillede også Kort. Konen var høj frugtsommelig. En pænt klædt Person kommer ind . . . Kløer ud af hans Støvler. Konen ud og tager et Øg, hvor frugtsommelig hun var og rider op til Præsten. Han kommer. Hul i Ruden og driver ham der ud. Ikke senere Kortspil...
En Aften kom jeg forbi Astrup Kirke, en Vej, jeg havde gået mange Gange lige så vel ved Midnat, som ved Middagstide, og lige idet jeg kom forbi Stetten, kom der noget bag efter mig, det var så sort og så brudt midt over, og så sagde det Dump, Dump og trådte fast. Jeg vilde ikke se tilbage efter det. Da jeg kom ud på Marken, stod der nogle Øg, og de blev...
Murer Jens Peter Pedersens Kone vilde en Middagsstund gå hen østerst i Flade By og havde en bitte Broder med sig. Da hun kommer i Hulvejen lige ud for Degnens, kommer der en Skikkelse forbi i en lang grå Frakke og med en høj sort Filthat på, og hans Ansigt så ud som Støv. Hendes Moder havde lært hende at sige Guds Fred, og da hun sagde det, svandt det...
En Brud kom fra Norge og skulde vies her i Bjærgby Kirke. Da hun kjørte derfra, blev Krandsen, som hun havde på Hovedet fra Norge, reven af Hovedet på hende ved Bruderhøj lige nord for Bjærgby Kirke. Kristen Pedersen, Bjærgby.
Vagthøjene syd for Bjærgby kirke har i svenskekrigen været brugt til at sætte blus eller vagtild på, når man så fjenden nærme sig. En gammel mand, Kristen Graverholt, gik tit op til sin broder om aftenen og kom da forbi højene. En aften så han tre jomfruer dandse runden om den første høj. De var i stoffes skjorter, der sagde ruf ruf, når de bevægede dem....
En aften jeg havde været i Hørmested på arbejde og gik tværs over her til mit hus, så jeg en hel del folk både kvinder og mænd komme op fra Nedredal lige her osten for ad en gammel vej, der nu ikke bliver brugt. De snakkede højt, og jeg troede, det var præstens og degnens folk, der havde været i besøg hos en gammel kone Da de kom lige til det sted, hvor...
Bjærgby kirke skulde have været bygget på den bakke, hvor Vester-møllen nu står, den hedder Korshbj, men lige så hurtig de byggede op, blev det flyttet op, hvor kirken nu står. kristen malund, bjærgby.
da.etk.DS_03_0_00835
Mestersvenden, der opbyggede Bjærgby kirke, sagde til mesteren, at nu havde han bygget den så fast, at den skulde ikke falde ned, så længe verden står. Så slog mesteren ham ihjel. Det er hans hoved, der er udhugget på søndre side, og han skulde være lige så høj som op til, hvor hovedet sidder. kristen malund, bjærgby.
Det er godt, når der falder regn i brudens krone, mens hun kjorer til kirke. H. V. K.
En enkemandsspids er en fordybning i panden fra hårranden nedad og tyder på, at den, der bærer den, skal blive enke. H. F. F. Rigdom eller fattigdom i ægteskabet.
Den kvinde eller mand, der er født med en vorte, bliver enke eller enkemand. Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
Når et bryllupstog kjører til kirke, må der ikke kjores gående, forend det er højst nødvendigt. Skulde en af vognene komme til at holde, da er det dobbelt galt, hvis det er den vogn, hvorpå brudeparret sidder, ti så vil der også hist og her ske standsning i livet for dem. Kr. Frederiksen.
Så mange unodige knuder, som kvindfolk slår på deres hårbånd, så mange uskyldige slag skal de have af deres husbonde. J. B.
da.etk.JAT_03_0_00705
Der blev gift et par folk i Karise, som var halte begge to. Da de så var bleven viede og gik ud af kirken, sagde den ene, idet han nu gik ned ad kirkegulvet: Jæ, håer fåtryt et, jæ håer fåtryt et. Den anden svarede: Du ku la væt, du ku la væt. Når dette fortælles, skal det være af to, som tager hiuanden under armen og går haltende hen ad gulvet. De...
Ude på Horndrup mark var der bryllup. På vejen til kirken skiltes den vogn ad, som brudeparret kjørte på. Så sagde en gammel kone: Læg nu mærke til det, det går dem ikke heldigt. Karlen giftede sig med en mands eneste datter på den måde, at han vilde have gården med hende, men det fik han aldrig, for hun døde som ganske ung kone. Yed en anden lejlighed...
Ved et bryllup er det ikke heldigt, at brudgommens moder er med til kirke. Sagen er den, at hun ikke må se imellem brudeparret, og gjør hun det, bliver de ikke lykkelige. Jeg véd således en kone i Povlsker, som bad sine folk se efter, da hendes søn skulde have bryllup, og brudetoget skulde kjøre forbi hjemmet, hvornår de kom kjørende, for så vilde hun gå...
Der fortælles, at et Brudepar, der var blevet viet i Vissing, på Hjemvejen foer vild i et stærkt Snefog, kom ud på Brudesøen og sank der. Der var Is og Sne på. Deraf har den sit Navn. S. Vissing S., Tyrsting H. Fru Wendt, S.-Vissing.
