Mikkel brugte, når han vilde vide, om en svanger gik* med en pige eller dreng, at tage det stykke brusk, der sidder inden for brystlappcn på et slagtet får, og kyle det hen på væggen, idet han sagde;. Bliver det en dreng, så stat, bliver det en pige, så plat. I det samme må han jo have nævnet et navn stille for sig selv, men det talte han aldrig om....
da.etk.JAT_03_0_00727
Når brudeparret sidder til bords, må der altid stå to lys forved dem, som kaldes brudelys, og man lægge mærke til, hvis lys der brænder forst ud, ti den skal også dø først. Kr. Frederiksen.
Den af brudeparret, hvis lys på alteret brænder svagest, skal forst do. Ligeså hjemme ved brudebordet, p. K. M.
Det er godt, når der falder regn i brudens krone, mens hun kjorer til kirke. H. V. K.
En enkemandsspids er en fordybning i panden fra hårranden nedad og tyder på, at den, der bærer den, skal blive enke. H. F. F. Rigdom eller fattigdom i ægteskabet.
Den kvinde eller mand, der er født med en vorte, bliver enke eller enkemand. Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
Når et bryllupstog kjører til kirke, må der ikke kjores gående, forend det er højst nødvendigt. Skulde en af vognene komme til at holde, da er det dobbelt galt, hvis det er den vogn, hvorpå brudeparret sidder, ti så vil der også hist og her ske standsning i livet for dem. Kr. Frederiksen.
Så mange unodige knuder, som kvindfolk slår på deres hårbånd, så mange uskyldige slag skal de have af deres husbonde. J. B.
da.etk.JAT_03_0_00705
Der blev gift et par folk i Karise, som var halte begge to. Da de så var bleven viede og gik ud af kirken, sagde den ene, idet han nu gik ned ad kirkegulvet: Jæ, håer fåtryt et, jæ håer fåtryt et. Den anden svarede: Du ku la væt, du ku la væt. Når dette fortælles, skal det være af to, som tager hiuanden under armen og går haltende hen ad gulvet. De...
Ude på Horndrup mark var der bryllup. På vejen til kirken skiltes den vogn ad, som brudeparret kjørte på. Så sagde en gammel kone: Læg nu mærke til det, det går dem ikke heldigt. Karlen giftede sig med en mands eneste datter på den måde, at han vilde have gården med hende, men det fik han aldrig, for hun døde som ganske ung kone. Yed en anden lejlighed...
Ved et bryllup er det ikke heldigt, at brudgommens moder er med til kirke. Sagen er den, at hun ikke må se imellem brudeparret, og gjør hun det, bliver de ikke lykkelige. Jeg véd således en kone i Povlsker, som bad sine folk se efter, da hendes søn skulde have bryllup, og brudetoget skulde kjøre forbi hjemmet, hvornår de kom kjørende, for så vilde hun gå...
Der fortælles, at et Brudepar, der var blevet viet i Vissing, på Hjemvejen foer vild i et stærkt Snefog, kom ud på Brudesøen og sank der. Der var Is og Sne på. Deraf har den sit Navn. S. Vissing S., Tyrsting H. Fru Wendt, S.-Vissing.
Nu går en mandsperson med hvert fruentimmer, før gik alle fruentimmer forst, og mandfolkene fulgtes ad. Forgangspiger er de, som går foran brudeparret, nu efter 2 brudepiger, som går efter brud og brudgom. Derefter brugtes de til at bære mad ind. Lødderup. K. J. Lyngbys samling.
da.etk.JAT_04_0_00368
Furboerne havde to hold klædninger, der brugtes af brudeparret ved bryllupper, en bitte og en stor, eftersom de var store eller små. De klædninger hængte i kirken eller i præstegården. Når det altså var en lille brudgom, fik han den lille dragt på. Da kongen var der i besøg, vilde han se de klædninger og forlangte, at en karl og en pige skulde i dem, og...
På Vejle Søndermark, på venstre Side af den Vej, der går op forbi Skolen og ud ad Svinholt-Gårdene til, findes der et lille Kjær, hvor en Gang en Guldkaret er kjørt ned i og sunken. Den var i en Brudeskare, og Brudeparret kjørte i den. Den forsvandt helt og er aldrig siden funden. J. Ravn, Mølholm. Vejle.
da.etk.DSnr_03_0_01145
Henne på Bredsten mark skal der have stået eu torn, som folk kaldte Brudetorn om den står der endnu, véd jeg ikke og den skal være bleven til på følgende måde: Der var en pige, som svor sin kjæreste en ed på, at hun vilde være ham tro, imens han var i krigen, og hvis huu skulde tage en anden imens, måtte Panden tage hende på hendes bryllupsdag....
I ældre tid har det været skik ved bryllupper at tage føde med til kirken, nemlig meldmader i en æsk og en munk med øl og en anden med brændevin. Når brudeparret nu var bleven viet, skulde de ned i præstegården at have brod og brændevin, og så skulde de igjen en tur op i kirken at gå unge folk i kirke. I den senere tid har det været skik at gjøre dette...
Til bryllupper fik de hønsekjødsuppe med hønsene i og så steg ovenpå. Derefter fik de ståmælk o: kartoffelnielsvælling med piskede æg på. Det blev sat ind på lerkener. Om aftenen fik de blodpølse i fedt på lerkener med sirup imellem. Anden dagen ærter, og så blev der en flæskbøste sat ind for brudeparret, som alle skar af. Den var pyntet så pænt og...
Skaffertale, brugt i Hovlbjærg og omliggende byer. De kjære gjæster hver især, som her i dag forsamlet er ved dette bryllupsgilde, af brudehusets folk ved mig ærbødigst og ret hj ærteli g betakkes for de vilde -først brudeparret følge frem til Herrens hus, og der for dem oprigtig bedet haver; dernæst, fordi de taget har til takke med, hvad man frembar...
I Veddum, Skelum og Als holdtes de størsto bryllupper her på egnen. Der gaves både hel og halv eller kvart foven, efteisom gjæstorne var i nær slægt med brudeparret. Hel fowen var en tønde 51, flæsk, kjød og smør i et vist forhold. Derforuden brudeskjænk. Andendagen kom der en grim én ind for at tigge til spillemanden, og en anden, som også var klædt...
