395 datasets found
Danish Keywords: bruden Place of Narration: Værslev ved Kalundborg
Når brudgommen kommer kjorende til brudehuset bryllupsdagen, søger bruden at se brudgommen, før han hende, ti da får hun herredømmet. II. Br.
da.etk.JAT_03_0_00585
Bruden brugte forhen intet slør, men der blev hæftet et silkeklæde på hver af hendes hofter, og så hængte det lige ned på hver side. Niels TJglsø.
da.etk.JAH_04_0_00157
Om trolden, der tog bruden, fortælles også fra Hodsager. Vinding højskole.
da.etk.DS_01_0_00862
Man må ikke bolde bryllup i næden, for så bliver hornene sorte i huden. C. Grove.
da.etk.JAT_03_0_00595
Den, der kan tage en flip af en bruds brudeslør, uden at hun mærker det, bliver den forste, som igjen bliver gift. J. Jensen, Refshale.
da.etk.JAT_03_0_00593
Når bruden dandses ud af pigelag og så kaster brudesloret ud over pigeflokken, skal den, på hvem det falder, forst blive brud. II. V. R.
da.etk.JAT_03_0_00592
Når bruden kjorer hjem fra kirken, fores hun ind i stuen, og da forst skal se til skorstenen, under bordet, siden til maden på bordet, derefter kan troldfolk og onde mennesker intet få af bryllupsmaden.
da.etk.JAT_03_0_00589
Når brudefolkene ofrer, må de vel observere, at de vender deres højre fod forst fra alteret, dette giver lykke, men tværtimod, vanheld. 687—89. J. B.
da.etk.JAT_03_0_00588
I Sønderup dandser en af brudesvendene bruden ind, og forst derefter dandser brudgommen med hende. Snedsted.
da.etk.JAH_04_0_00193
Brudesø i Sønder-Vissing. Bruden var ude at sejle, og hun druknede, da Båden kuldsejlede. Anders Sørensen, S.-Vissing. S. Vissing S., Tyrsting H.
da.etk.DSnr_03_0_01140
Bruden fra Højslev gik med en Lænke om Benet. Den gik ind i Bjærget, og det raslede, når hun gik. Hun snakkede flere Gange med Beboerne, og de spurgte om, hvordan hun havde det. Ja, hun havde det godt nok, men det var så kjedsomt der inde. N. P. Kristiansen, Hejlskov.
da.etk.DSnr_01_0_00637
Der var to gamle koner, der gik og tiggede hos mine forældre, og den ene fortalte, at hun havde været i et bryllup en gaug, og den gang de gik ad kirkedøren, da vendte bruden sig lige imod alle bryllupsgjæsterne og sagde, at hun var ræd, Fauden skulde tage hende. Det gyste i hver, der var med. Det skete ovre i Østerbølle. Mikkel Jensen, Gryndcrup.
da.etk.DS_06_0_00652
Den lille væsel — Bruden — skal ved at blæse kunne bevirke, at mennesker svulmer op. Dette var i egnen om Præstø en almindelig tro i min barndom. Chr. Weiss.
da.etk.DS_02_E_00200
For mange år siden var der bryllup i Søndersø i en gård midt i byen. Om aftenen blev bruden borte med ét. Manden og gildesfolkene søgte straks efter hende ud ad vejen syd på efter Lykkehøj. De så også højen gloende oplyst af ellefolkene. Manden fik aldrig sin brud igjeu, for det var ellekougen, dér havde taget hende. Efter Peder Kristensen, Søndersø....
da.etk.DS_01_0_00876
En frugtsommelig kone må ikke kige gjennem sprækker eller se i en kikkert, så bliver barnet skeløjet. Postbud P. Pedersen, Fredericia.
Der må ikke ske standsning i et brudefølge, for så bliver ægteskabet ikke lykkeligt. Især er det slemt varsel, om brudevoguen kommer til at stoppe. J. G. Pinholt.
Når der lystes til bryllup første gang, gik brudgommen i kirke, anden gang gik bruden, og tredje gang begge to. De flyttede sammen 8 dage før brylluppet. Den dag bryggedes der, og de unge vågede den første nat, de var sammen, over øllet. C. Sørensen. Anholt.
da.etk.JAH_04_0_00143
Den dag det blev afgjort, at den og den skulde have hinanden, og de skulde til præsten, var der trolovelse. Så gav brudgommen enten en gulddukat eller et hovedvandsæg eller et par spiseskeer til bruden, og da var der jo nogle flere til stede for at være vidne til det, og så blev der gjort et lille gilde. Letbæk mølle.
Et par skulde vies i Tårs kirke. Karlen kaldte de Knud-Anders, og bruden hed Karen, efter sit giftermål blev hun altid kaldt Knud-Karen. Bet var pastor Tørslev, der skulde vie dem, og de knælede jo for alteret, og da tiden kom, og de skulde rejse sig igjen, gav præsten dem et tegn. De rejste sig også, men præsten syntes ikke, bruden havde rejst sig, og...
Mandfolkene havde i gammel tid lange støvler og en solvbeslået kjæp. Et sted skulde bruden hjælpe brudgommen at trække af støvlerne, da de skulde til at i seng. Ternian, der var en af de her vindueskigere, som altid var til stede ved bryllupper, listede sig om til gjæstekamniervináuet og så, at hun trak dem af ham. Frands Mikkelsen, Mejlby.