Efterfølgende Stykke er sendt mig kort efter mit Besøg på Sandholt af Godsets Besidderinde, som har været så velvillig selv at optegne det. Det indeholder aldeles pålidelige Bidrag til Sagnets Historie og er altså helt værdifuldt til Belysning af den gamle, uhyggelige Sag, der har vakt så overordentlig megen Opsigt. E. T. K. Da jeg senere har fået...
Oberstløjtnant Nøragger ejede Sandholt i Tiden mellem 1800 og 1807. Han ønskede at få Plads for sit og sin Families Ligkister i Begravelsen under Koret i Lyndelse Kirke, men den var fuld af Kister, og han gav da Befaling til, at nogle af Kisterne skulde flyttes ud på Kirkegården og sættes ned i en fælles Grav. Dette skete også, og den Grav kaldes endnu...
Hr. Nobel (o: Hans Hansen Nobel f 1756) eller, som han altid nævnes, Junker Nobel lever endnu i Folkemunde som en lidenskabelig Jæger. Når der om Aftenen høres Sus i Luften, siges af og til, at det er Junker Nobel, der til Hest farer af Sted på Jagt. Endogså hans Død sættes i Forbindelse med hans Jagtiver. Han jog en Hare, og den smuttede ned i Lyndelse...
Maren Musikanter mindes, at der stod Træer spredt over Musikanterløkken, og at hendes Fader gik på Hoveri nede på Gården (Sandholt). Hun huskede også, at Hofjægermesteren (Hans Nøragger) en Morgenstund kom kj ørende så rask forbi deres Hus, der nede fra Gården og ned ad Vester-Hæsinge Vejen, at han kjørte et Får over. Sådan kjørte han, fordi han havde...
Endnu mens Justitsråd Hans N. Nørager levede, tjente der på Sandholt en ung Sypige ved Navn Ane. Hun var meget yndet, og en anden på Gården tjenende Pige fattede da Had til hende, og antog hende som Årsag i, at hun kom bort. Før denne Pige forlod sin Tjeneste, faldt hun på Knæ midt i Rorggården og udtalte en Forbandelse over den unge Ane Sypige, og det...
Når brudgommen kommer kjorende til brudehuset bryllupsdagen, søger bruden at se brudgommen, før han hende, ti da får hun herredømmet. II. Br.
da.etk.JAT_03_0_00585
Bruden brugte forhen intet slør, men der blev hæftet et silkeklæde på hver af hendes hofter, og så hængte det lige ned på hver side. Niels TJglsø.
da.etk.JAH_04_0_00157
Om trolden, der tog bruden, fortælles også fra Hodsager. Vinding højskole.
Man må ikke bolde bryllup i næden, for så bliver hornene sorte i huden. C. Grove.
Den, der kan tage en flip af en bruds brudeslør, uden at hun mærker det, bliver den forste, som igjen bliver gift. J. Jensen, Refshale.
da.etk.JAT_03_0_00593
Når bruden dandses ud af pigelag og så kaster brudesloret ud over pigeflokken, skal den, på hvem det falder, forst blive brud. II. V. R.
Når bruden kjorer hjem fra kirken, fores hun ind i stuen, og da forst skal se til skorstenen, under bordet, siden til maden på bordet, derefter kan troldfolk og onde mennesker intet få af bryllupsmaden.
da.etk.JAT_03_0_00589
Når brudefolkene ofrer, må de vel observere, at de vender deres højre fod forst fra alteret, dette giver lykke, men tværtimod, vanheld. 68789. J. B.
da.etk.JAT_03_0_00588
I Sønderup dandser en af brudesvendene bruden ind, og forst derefter dandser brudgommen med hende. Snedsted.
Brudesø i Sønder-Vissing. Bruden var ude at sejle, og hun druknede, da Båden kuldsejlede. Anders Sørensen, S.-Vissing. S. Vissing S., Tyrsting H.
Bruden fra Højslev gik med en Lænke om Benet. Den gik ind i Bjærget, og det raslede, når hun gik. Hun snakkede flere Gange med Beboerne, og de spurgte om, hvordan hun havde det. Ja, hun havde det godt nok, men det var så kjedsomt der inde. N. P. Kristiansen, Hejlskov.
Der var to gamle koner, der gik og tiggede hos mine forældre, og den ene fortalte, at hun havde været i et bryllup en gaug, og den gang de gik ad kirkedøren, da vendte bruden sig lige imod alle bryllupsgjæsterne og sagde, at hun var ræd, Fauden skulde tage hende. Det gyste i hver, der var med. Det skete ovre i Østerbølle. Mikkel Jensen, Gryndcrup.
Den lille væsel Bruden skal ved at blæse kunne bevirke, at mennesker svulmer op. Dette var i egnen om Præstø en almindelig tro i min barndom. Chr. Weiss.
For mange år siden var der bryllup i Søndersø i en gård midt i byen. Om aftenen blev bruden borte med ét. Manden og gildesfolkene søgte straks efter hende ud ad vejen syd på efter Lykkehøj. De så også højen gloende oplyst af ellefolkene. Manden fik aldrig sin brud igjeu, for det var ellekougen, dér havde taget hende. Efter Peder Kristensen, Søndersø....
En frugtsommelig kone må ikke kige gjennem sprækker eller se i en kikkert, så bliver barnet skeløjet. Postbud P. Pedersen, Fredericia.
da.etk.JAT_03_0_00726
