De ååndser di endt: læggei ikke mærke til det; er konen hjemme? Nej, a hår søndelet ingen nytte af hende, hun er aldrig hjemme; det er det bedste mål a får om dagen: om davren; de war planet: i mørkningen, sådan midt imellem nat og dag; det holdt a elsk på: holdt af det. Anders Sams, Rostved.
En gartner sendte tre af hans svende til torvs med æbler. Den ene flyede han 10, den anden 20 og den tredje 50. Nu skulde de torve æblerne sådan ud, at de skulde give lige mange æbler for skillingen og have alle tre lige mange penge med hjem til gartneren, så kunde de selv om, hvordan de vilde sætte prisen. Oplosning: Den ene gav 7 for 1 skilling. Han...
A var en gang i en mands have at stjæle æbler. Hvi a kommer op i abilden og plukker i et blårgarnsforklæde, som a havde forved mig at plukke i, så kommer manden efter mig, og a må ned af abilden. Hvi han så får at se, hvor mange a havde, sa siger han: Ja, når a gav ham nu de halve af de æbler, a havde, og så et halvt æble over, så måtte a gå med de...
Vi ønsker eder en pintsefest, Fryder eder, I unge folk! den Herre Jesus vær vor gjæst. Glæder eder, I gamle, og. Vi har vel været her én gang før, at sjunge og kvidre for eders dør. Nu kommer vi igjen påny, vi går omkring den ganske by. Vi har en kurv både stor og vi, der kan gå hundred ol æg deri. Vi har ligeledes én til tyv', vi kan ernær' os med...
Alverdens skaber med god besked, Hor det, som vi bede. du haver os alting vel bered. Vær os alle en nådig Gud med glæde. Den vinters tvang du drev af land, lad sommeren os gå til hånd Velkommen med majmåneds tid, Gud glæd os og den sommer blid. Vor skov og mark sig fryder smukt, Voldborrig bær lov og græs med frugt. Den lille lærkes liflig klang dig...
Der var en pige, der tjente nede ved Møldrup for kokkepige, og hun var fra den anden side af Randers. Hun undlivede et barn, mens hun var der, og så blev hun syg. De vilde nu ikke have hende længere, og så kjørte de hende til hendes hjemmen. Kort efter døde hun og blev begravet, men så gik hun igjen og kom til Møldrup hver eneste aften og gik og ragte om...
Der var sådan forfærdelig pest her på egnen, at der var kun ét meuneske fra Grenå af og til Skrærup, og han var fra Grenåkanten. Da han kom til Skrærup, fandt han et fruentimmer der, og så blev de to sammen. Anders Sams, Rostved.
da.etk.DS_04_0_01747
Der var en forpagter på Kalvø, der hed Yærum, han gik igjen, da han var død, og red og tumlede i gården på en hvid hest. Så skikker de nu bud efter nogle præster for at få ham manet, men der var ingen andre, der turde tage sig det på, end en gi. præst fra Mørke. Han kørte så ved den tid, som han vidste, gjengangeren red, og kusken kjørte med ham gjennem...
I den sorte skole kalder de Fanden til dem, og han oplærer dem. Når de går ud, tæller han til 9, og den nieude tager han, men de andre bliver fri og har så lært kunsten. Der var en præst i Torsager, der hed mester Svenå, han var med i den sorte skole, og så træft han at blive den niende. Han bad om forlov, imen han løste hans højre hosebåud og bandt det...
Der var en præst i Marri Malten, der hed Lund, han drak hver dag, og han prækede bedst, når han var halvfuld. En adelig dame boede i Koed, men blev jordet i Marri Malien, og der var 3 præster, der boldt ligtale over hende, men han varden villeste. Så kom han et andet sted hen og blev præst, og der døde han i kirken i præstens stol. Degnen kom og vilde...
Fruen pa Katholm, der var enke, bad hendes pige gå ned og tappe noget øl i kjælderen. Da hun kom derind, sad der en kat på øltønden, og den sagde: »Nej, lad fruen selv komme her ned og tappe øllet.« Efter don suak skulde hun så selv afsted, men da hun kom til trappen, kom hun i tanker om og vilde ikke ned. Så skubbede pigen hende ned. Det gav et stort...
Det er her en gammel tale, at Debbel og Dyt høj er dyr. ere end hele Danmark. Dyrhøj er en mægtig stor bakke til højre for vejen mellem Ebdrup og Rostved, og Debbel kjær er ude imellem Torsager mark og Rostved mark. Kirkevejen mellem de to byer går over Debbel bro. Nu er kjæret imidlertid grøftet ud og opdyrket. De har dog ikke endnu fundet andet end...
Når brudgommen kommer kjorende til brudehuset bryllupsdagen, søger bruden at se brudgommen, før han hende, ti da får hun herredømmet. II. Br.
da.etk.JAT_03_0_00585
Bruden brugte forhen intet slør, men der blev hæftet et silkeklæde på hver af hendes hofter, og så hængte det lige ned på hver side. Niels TJglsø.
da.etk.JAH_04_0_00157
Om trolden, der tog bruden, fortælles også fra Hodsager. Vinding højskole.
Man må ikke bolde bryllup i næden, for så bliver hornene sorte i huden. C. Grove.
Den, der kan tage en flip af en bruds brudeslør, uden at hun mærker det, bliver den forste, som igjen bliver gift. J. Jensen, Refshale.
da.etk.JAT_03_0_00593
Når bruden dandses ud af pigelag og så kaster brudesloret ud over pigeflokken, skal den, på hvem det falder, forst blive brud. II. V. R.
Når bruden kjorer hjem fra kirken, fores hun ind i stuen, og da forst skal se til skorstenen, under bordet, siden til maden på bordet, derefter kan troldfolk og onde mennesker intet få af bryllupsmaden.
da.etk.JAT_03_0_00589
Når brudefolkene ofrer, må de vel observere, at de vender deres højre fod forst fra alteret, dette giver lykke, men tværtimod, vanheld. 68789. J. B.
da.etk.JAT_03_0_00588
