Den dag det blev afgjort, at den og den skulde have hinanden, og de skulde til præsten, var der trolovelse. Så gav brudgommen enten en gulddukat eller et hovedvandsæg eller et par spiseskeer til bruden, og da var der jo nogle flere til stede for at være vidne til det, og så blev der gjort et lille gilde. Letbæk mølle.
Når bruden kjørte til kirke, havde hun et battistesklæde, der var syet til det samme, og det var fyldt med høttiskage. Hver kage var skåret i en tre snit, og så sad hun og gav det ud på vejen til fattige folk, der kom strømmende til fra alle kanter og stod langs vejen og sagde: Giv mig høttiskage, giv mig høttiskage! Skjænken blev givet til manden i...
Når brudgommen kommer kjorende til brudehuset bryllupsdagen, søger bruden at se brudgommen, før han hende, ti da får hun herredømmet. II. Br.
da.etk.JAT_03_0_00585
Bruden brugte forhen intet slør, men der blev hæftet et silkeklæde på hver af hendes hofter, og så hængte det lige ned på hver side. Niels TJglsø.
da.etk.JAH_04_0_00157
Om trolden, der tog bruden, fortælles også fra Hodsager. Vinding højskole.
IVaw mæ å mi søster Maren vi wa hjæmm å wa hjørrer. da sku vi jæn da//; øwex te Towelund mæ gjæslenger, fa dæær sku vi hå-em te haldt øwer. Som vi gjæk no all'dbæst å kam åp o Towelund bangk, så støj dæær næ kali tjoer, å dæær %ow vi, te dæ lo en monndharp ve jæw å æ tøjjrstagger. Så såå Maren lisse stell te-mæ: Stine, læ wås ha dænd, mæn tæj dw-en. De...
Her siger de, aldrig bårer, men asvwer for agre med grønsvær. Letbæk mølle.
da.etk.JAT_06_0_00998
Når én bar ondt ved at få ilden til at brænde, får én en fordrukken mand. Letbæk mølle.
Klipper man negle om søndagen, får man kjærestesorg. Letbæk mølle.
Står pengepungen i hånden pibåben, bliver man ikke gjerrig, er den lukket, bliver man det. Pengepungen kaldes mellemrummet mellem de to årer, der skjærer hinanden inde i hånden ovenfor tommelfingeren. Letbæk mølle.
Har man et bredt bord i hånden, får man nok at sætte på det. Et smalt bord det modsatte. Lige oven for pengepungen ligger bordet. Det er altså mellem pungen og den åre, der går tværs over den indre håndflade lige neden for de fire fingre. Letba'k mølle.
Bliver skjægget gråt før håret, har konen været god ved manden. Hun har ikke sat ham grå hår i hovedet. Letbæk mølle.
da.etk.JAT_03_0_00446
De, der har store oren, skal få en stor gård. Lethæk mclle.
Den, der er god til at slibe sakse, skal også være god til at lyve. Letbæk. Hovedet.
da.etk.JAT_03_0_00386
Smørsiden er den skidne side, den må brødet ikke falde på. Letbæk.
Hønsene bliver skruk, nær de far kogte æggeskaller. Letbæk.
En præst her i Hodde, der vist hed Rick, kom ridende over til Ølgod præstegård og sagde: Først dode min kone, så mistede jeg alle mine kreaturer, og nu i nat har luerne fortæret alt hvad jeg ejede. Hans kreaturer dode af pest. Letbæk molle.
Pastor Tobiesen var gal i hovedet over, at folk ofrede så lidt til ham. Man sagde, at det var stærke folk her i sognet. Nej, han tykte da ikke, de var så stærke, når der skulde 24 stærke karle til at bære en daler op pa alteret. De skamofrede ham også den tid, og samme gang løb hele degnens offer op til S mark. Letbæk molle.
Når vi kom forfrosne hjem fra skolen, fik vi småpiger en skål varmt øl med en dram i. Letbæk mølle.
