Når brudgommen kommer kjorende til brudehuset bryllupsdagen, søger bruden at se brudgommen, før han hende, ti da får hun herredømmet. II. Br.
da.etk.JAT_03_0_00585
Bruden brugte forhen intet slør, men der blev hæftet et silkeklæde på hver af hendes hofter, og så hængte det lige ned på hver side. Niels TJglsø.
da.etk.JAH_04_0_00157
Om trolden, der tog bruden, fortælles også fra Hodsager. Vinding højskole.
A sku si en go dav? fra Jakob Skuldmand å Maren Skurrehat, om di vild kom te djer brøllop i da\ oot daw. Di sku ha fæmten gue rætter i swot sætter, hakkels å bakkels å lanng rætter, selat å grejs å gooslort, de va trej grønn rætter, kalk, kriid, eggehviid å storkskiid, de va fiir hwiid rætter. Isterkumpever å tallekorenner å roer å ræddiker å niistien,...
De døbte børn fik efter hjemkomsten fra kirken en hammer i banden for at 1)1 i ve smånyttige. II. P. F.
Når den, som bæreV harnet, efterligner præstens ord ved dåben, bliver barnet letlærd. H. F. F.
En enkemandsspids er en fordybning i panden fra hårranden nedad og tyder på, at den, der bærer den, skal blive enke. H. F. F. Rigdom eller fattigdom i ægteskabet.
Når musikken standser, lige når et par dandser ud, da skal de næste gang have bryllup. II. F. F.
Når kukmanden ser den første rugstak, skal han afsted. H. F. F.
Kukmand grå, kan du nu spå, hvor længe jeg her på jorden skal gå? fl. F. F.
Man lægger tre hwålbårkyer i et vandtrug, for at koen ikke skal kaste kalv. H. F. F.
da.etk.JAT_01_0_01192
Ven æ lyng blomstrer til st. Pals (Sebaldus (?) 19. august), skal en gu i sne til æ bals. H. F. F.
Per Vase fortæller, at hans fader snakkede meget om ulvene, der for hundrede år siden ikke var sjældne. Der blev sat præmie på dem og på at fange ungerne, og så blev de udryddede. H. F. Feilberg.
Hyrdedrengen lægger sin kasket pa jorden, gar så i retning af solen, så langt hans skygge når, indtil den lige kan røre kasketten, og måler da hvor mange fod. Er der 67, véd han, at han skal drive hjem. H. F. Feilberg.
Der har for længere tid siden, mens toldgrænsen var ved Kongeåen, været en Kontrollør i Gredstedbro, som vidste råd for alleslags. Nu traf det sig på en bondegård i Eskelund, at alle kalvene døde. Det gik jo nu således en tid, men omsider kom manden i tanker om, at det var for galt, og søgte råd hos Kontrolløren. Denne sagde straks: »I har sat kalvene,...
Ser man noget (Varsel eller deslige) inden Solnedgang, skal det ske snart; sees det efter Solnedgang, skal det vare en Stund. H. F. Feilberg.
da.etk.DSnr_02_H_00069
I Ydre-Bjerrum var der forhen to Gårde, nu er der kun én, og på den ene af de Gårde var der ingen Folk, som kunde være for Spøgeri. Der var kun en gammel Røgter. Der kunde blive Spektakel i Stalden, og han kunde stå op og få fat i en løs Stud, som han kunde tage i det ene Horn og trække fra den ene Bås til den anden, men ingen manglede. Så slap han jo...
Vi havde et får, der var blevet hugormebidt, og det signede Jens Balseu her i Darum. Sådan noget kunde han, og det hjalp godt nok. Jørgen Hansen, Darum.
da.etk.DS_07_0_01747
Sau-nam bet dat. Disse ord puttes i oret på en ko, der har rasselbråend. II. 1*\ F.
En smed i Qredsted kunde stille blod. En gang kom Per Nielsen så galt af sted, at han skar sin ene finger rent af i hakkelsekniven, og så lob de efter smeden, det var Morten Rendbjærg, der rendte. Han svarede: »Gå du kuns hjem, bindet skal nok stilles.^: Han sá ham altså slet ikke, men da Morten kom til bage, var blodet stilt. Jørgen Banan, Darum.
da.etk.DS_07_0_01534
