Provst Cilius skulde vie et par folk i Haverslev kirke. Brudgommen hed Morten Eftermiddag, og ham var provsten gal på. Så siger han: Ja, Morten, nu har du set dig for, og du har følt dig for (bruden var nemlig frugtsommelig), og så er det endda, om du har truffet det rette. Han havde nemlig løbet og fippet og bejlet flere gange.
Når brudefolk kommer fra kirken i bryllupsgården, skal brudgommen tre gange omride gården, forend han står af hesten, og bruden selv afspænde saddelgjorden på den hest, som hun red på, om det er om sommeren. Men om vinteren kjører brudgommen i lige måde sin slæde tre gange om på gården, forend han står af, og selv tager bruden den ene skagle fra den...
Bruden blev altid pyntet af præstekonen. Denne havde en brudekrands, som anvendtes til alle brude. Den var omtrent af form som en storkerede, og der var i den mange store opstående papirsblomster. Kvindernes dragt var vadmelsskjørter, hvidskurede træsko Og store høje hatte. Lærer Lind, Gullestrup.
I Dagebøl var det skik, at når et par forlovede snart skulde give bryllup, kom brudgommen i stor stads med bruden under armen til kirke og fulgte hende til frnentimmernes indgangsdor, hvor han med et buk anbefalede sig for på samme måde at hente hende igjen efter endt gudstjeneste. Derpå fulgtes de hånd i hånd til hjemmet, hvor et stort skibsflag vajede...
En matros skulde have bryllup. Da præsten nu tilspørger ham: "Vil du have denne . . ." Svarer han: "Ja. det er natyrlig, hr. pastor, det er derfor, vi er komne her." Da præsten læser op af alterbogen: ". . . værer eders egne mænd underdanige," giver han bruden et lille puf og siger: "Mærk dig det, Maren!" Lærer Pedersen, Bredsten.
Brudgommen kom fra Torhøj oppe i Skamby, og Bruden kom fra Karshøj. Hun hed Karen, og Brylluppet stod i hendes Hjem. Brudetoget kjørte gjennem Mads Pedersens Gård, hvor der var to Porte lige for hinanden. Der kom ligesom enster (o: en hel Masse) Nøgler trillende der igjennem. De spiste nede i Højen og dandsede oppe på den. Ane Marie Nielsdatter, Nørreby,...
En Kone sad en Dag i sit Hus på Bovlundbjærg og spandt. Det er der, hvor nu Frimenighedspræst Povlsen boer. Da kommer der en bitte Kone ind til hende og beder om at låne en Sags, hun kunde få at klippe hendes Brudesærk med. Så fik hun den. Så måtte hun få Brudeskaren at se for det. En anden Dag sad hun og spandt igjen, og da kom hele Brudeskaren og drog...
Henne på Bredsten mark skal der have stået eu torn, som folk kaldte Brudetorn om den står der endnu, véd jeg ikke og den skal være bleven til på følgende måde: Der var en pige, som svor sin kjæreste en ed på, at hun vilde være ham tro, imens han var i krigen, og hvis huu skulde tage en anden imens, måtte Panden tage hende på hendes bryllupsdag....
Igamle dage boede der på Donneruplund ved Give cn herremand, som havde en datter, der havde gjort éd på, at hvis hun giftede sig med en anden end den, hun havde givet sin tro, skulde jorden opsluge hende på bryllupsdagen. Hun holdt ikke sin éd, idet hun lige godt giftede sig med en anden. Som nu brudetoget kjørte fra Give kirke efter Donneruplund, åbnede...
De kunde ikke få Dagbjærg kirke bygget, for det blev revet ned om natten, hvad der byggedes om dagen, og ingen kunde forstå, hvem der gjorde det. Sådan var de ved at lægge grund fire gange. Da lovede bygmesteren bjærgmanden den første mø, der kom som brud til kirken. Bygmesteren var gift og havde en datter. Tiden kom, da hun skulde giftes, og da de vilde...
Ved Flakkebjærg brugtes 182030 at lobe bruden af lavet. Den første bryllupsaften straks efter måltidet stillede alle sig i en række med lommetørklæder imellem hænderne. Spillemanden foran, der stadig filede den melodi: Den, du har væ't, den bli'r du aldrig mere, og alle istemte teksten. Så gik det gjennem hele byen og ind gjennem alle huse. Brylluppet...
På Fanø har holdt sig fiere særegne skikke ved festLige lejligheder. Det har i det mindste til for kort tid siden været skik ved bryllupper, at når bruden skulde til bordet første gang efter vielsen, så gik hun over bordet, og lige så, når hun igjen skulde fra det. Vel sagtens har det haft en symbolsk betydning. Pastor Hjort, Røgind. J. Kamps samling.
Mandsforeme skulde jo gjore brudgommen til mand, og derfor blev han gjemt af ungkarlsforerne og funden af mandsførerne. Når han blev funden, vilde han løbe fra dem, og så rendte de'både over diger og grøfter efter ham, hvællcde og skreg. Ligeså bruden. Når de så havde fanget dem, og begge partier indbyrdes havde slåedes tilstrækkelig om dem, dandsedes...
Ved et bryllup i Darum, hvor brud og brudgom hver kom fra sin gård og skuldo modes ved kirken, der skulde min fader spille for bruden, og en anden spillemand spille for brudgommen. Min fader, som jo også var spillemand, skuldo kjorc med brudepigerne, men de havde ingen sædefjæl, og så kjorte de hen til tørveklådden og fik nogle torv lagt i vognen, han...
Bruden må ikke vise sig for forsamlingen, inden hun er bleven smykket. Dette arbejde udfores-af de to brudekoner, og i alt fald den ene må helst være præste- eller degnekonen. Disse brudekoner må da på kirkegulvet stå bag ved bruden hele tiden. Forriderne skal, når man kjører fra kirken, ride til brudehuset-, der have flaske og glas og så ride tilbage...
Mads Hansens enke, Sterregárd, har en gammel navneklud fra Jr/n/s-egnen, den ser således ud : De store bogstaver. De små bogstaver. 1766. Stjærne. Krone. Krone. Krone. Krone. Krone- Stjærne. Jesu monogram, der holdes Jordklodemed XT Skib Navne. r . , , , -j , Navne. . at to engle hver pa sin side. korset over. ni. mast. Navne, r ' de dødes syede med...
Søndagen efter brylluppet (som i regelen var om søndagen) skulde de nygifte gå unge folk i kirke. I Tim var et par brudefolk, som lige efter brylluppet skulde rejse til deres hjem i Slesvig og kunde ikke vente til den næste søndag. Så, efter at de på bryllupsdagen havde ofret, gik bruden og en kone eller to ud af kirken, og da hun kom ind igjen, havde...
Anden-bryllupsdagen havde bruden en fløjelslue pa med ægte guldgalloner og holstenske kniplinger om luen og underneden luen en snip af hvidt lærred med kniplinger. Det var et trekantet klæde, der var sat oven på panden, så den stak frem foran fløjelsluen. Ellen Marie Kirstine Rasmussen. Ry.
da.etk.JAH_04_0_00206
Ved bryllupper skulde bruden dandses ind i konernes lag. Alle pigerne stillede sig andendags bryllupsdag i en stor kreds omkring bruden, og hver pige gav hende da en dands, men uden omkring stod konerne på lur efter at få det hvide forklæde af bruden, ti inden for bar hun en sort hue, hvilken alene var konernes særkjende. Bruden var nemlig kun berettiget...
I Edslev skulde brud og brudgom dandses i de ældres lag. Det skete, når brylluppet havde næsten ende. Når gjæsterne var samlede tredjedag til frokost, skulde det gjøres. Bruden skulde hen at sætte den røde lue på brudgommen, ellers var han ikke mand. Hende skulde derimod intet gjøres ved. Jeg véd en pige, der var høj-frugtsommelig, og han var god til at...
