Taber bruden sit lommetørklæde, mister hun sin mands agtelse; taber hun sin buket, mister hun hans kjærlighed. H. V. R.
Somme steder er det skik, når et barn er i kirke, at de binder et klæde om livet på barnet, og så lægger fadderne penge i klædet, når de går ned fra ofringen. Andre steder giver de blot et nik ad barnet. Nogle giver ved bryllup et nik ad bruden, når de går ned fra alteret. Middelsom herred. E. T. K.
Det var ikke alene bruden, der havde horiskage med sig, men også de andre koner og kvindfolk. Børnene stod ved siden af vejen og greb efter det, når det blev smidt ind pa agrene. De smed det jo så godt de kunde, på de steder, hvor der var noget græs eller lyng, for at det ikke skulde blive alt for sandet. Frederik og Niels Horsbøl, Yderik.
Det var en gang, de var ved at pynte en brud, da spandt der sig en edderkop ned foran hende, og den, der pyntede hende, sagde: Jøsses, De skal have sorg inden aften. De drog jo til kirke og var snart færdige til at skulle hjem igjen. Men så kom der bud til bruden, at hendes moder var druknet i deres suppegryde. J. B. og M. H., Lille-Taning.
En ung Pige var af en eller anden Grund kommen til at sige om en Karl, at sådan én vilde hun ikke have, og hvis hun nogen Sinde skulde komme i Tanker om at gifte sig med ham, så måtte Fanden hente hende på Bryllupsaftenen. Det gik som så tit, at hun fik ham alligevel. Da de nu var viede og sad i den villeste Festlighed, kommer Fanden og rejser af med...
Historien om den første og sidste Brud, der blev lovet til Trolden, fortælles også fra Haderup. Han kunde ikke få gjort Bruden noget ondt, så længe hun havde Brudekrandsen på; men så kom han til en Mand og bad ham om at tage den af. Han tvivlte jo nok på, at det var ikke rigtig fat, og vilde ikke. Så kom han til en Dreng, og han tog den af, og så rev...
Der er en plet ovre i Stenderup, som kaldes Brudesengsplet. En gang de kjørte fra kirke ved kåst med en brud, så væltede de vognen med bruden på den plet, men kom ingen skade til og fortsatte brylluppet. Pletten fik navnet og har det den dag i dag. Kirken er i Nybøl, men pletten tæt ved Stenderup østre-kro. Bryllupsfolkene var fra Stenderup. ane marie...
Der er et vandsted ved østre side af vejen mellem Sotrup og Snogbæk, og det kaldes Brudeseng. I gamle dage skal en brudeskare en gang være kommen ogkjørt ad vejen, og vogn en med bruden så væltet ned i hullet, som er på Jørgen Alexandersens mark. Bruden skal spøge der endnu, og mange gamle er endnu rædde for at gå der forbi ved nattetid, idet man skal...
Borbjcerg kirke er bygget i Rige-Knuds tid af store engelske gråsten. Bruden var fra Trabjærg o. s. v. Broderen, der påtog sig at forsvare hende mod bjærgmanden, var kyrasser i Horsens. a. Pedersen.
Nord for Fårup ligger Stovhøj, og sønden for ligger Hulhøj. Det er en gammel tale, at de giftede deres datter fra Hulhøj til Stovhøj. Den gang de førte bruden til Stovhøjen, gik just en mand og klagede sig, fordi han havde ondt i maven. Da havde dværgene ondt af ham, og de rådede ham, at han skulde spise små kropstegte (o: i ålens eget fedt stegte) ål....
En mand rejser fra Kjøbenhavn til Korsør, hælder pengene af pungen, og værten giver han de halve. Han giver pigen en skilling og rejser til Nyborg. Der gjør han lige sådan, rejser til Middelfart og gjør ligeså. Nu har han ingen tilbage. Hvor mange fra først af? 14 skilling. Jørgen Hansen.
I en gi. bibog, som mange kom for at låne, havde fader skrevet: Bogen haver ingen liv, hvem den stjæler, er en tyv, han skal så med bodlen tale, ravne og krager skal over ham gale. Bindslev, Vendsyssel. Friskolelærer Jørgen Hansen.
I julestuerne legede vi også : Den rige hr. Randsbjærg. Han var svært udpyntet, og for det meste havde han klokker på. Han hoppede og sprang og havde en flok svende med sig. Bag efter ham kom fattig Per Eriksen, skrutrygget, pjaltet og med alle sine lurvede sønner. Jørg. H., Mads Jensen, Udby sogn.
Leveren af en hane og ikke af en and, jeg og min kjærest vi gik over et vand, under det vand var hviden sand, så snart en hare rejser en hund, tre muskat vejer et pund, nelliker et kvintin, så hser jeg allerkjæresten min. Jorg. H.
Leveren af en høne og ikke af en kanin, alt vand var omvendt til vin, alle nelliker til muskater, alle skillinger til dukater, alle grønne skove var kjærlighedsfuld', så vil jeg være min kjæreste huld, at vi kan være så frydefuld. Jog. H.
Bliver der en hvid rose blandt en klynge røde, skal man bære lig af huset. Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_01669
Det er et sikkert tegn, at dons st. Hans log, der forst visner, skal først dø. Jørg. H.
Når hanen eller hønsene kagler på hjalet efter kl. syv, doer snart én af familien. Jørg. H.
