I Farup var der først i århundredet to mænd, der var kjendte for at være så stolte. Jens Peter Bjerrum var stolt af hans penge, og Hans Kloster han var stolt af, at han gik så tarvelig klædt. Kloster han sled i det, og den anden, blot en dreng vilde sige Di til ham, og: Godaw, Bjerrum, så gav han ham en drikkeskilling. Men hjemme var han sådan, at...
Min Moder, som boede i Åby, var gået ned på Birkelse at besøge hendes Mand, som tjente der for Kusk. Han var kjørende ud med Kammerherren, så hun traf ham ikke, og gik da tilbage. Hun havde aldrig været bange før, men da hun kom forbi Æresstøtten og kunde se Mælport, var det ikke så fri, hun blev ræd. Der stod ligesom en klar Bue over Vejen, netop der,...
Kvottes Bakke i Fristrup Kjær sydvest for Byen er en rigtig Spøgelsebakke. En stjerneklar Aften gik vi to i Følge fra et Hus ude ved Kjæret og vilde til Fristrup, så så' vi Lygtemanden henne på Kortes Bakke. »Nu spiller Lygtemanden for os,« sagde vi til hinanden, men da vi nu så' efter ham, blev vi vilde og kom ud til Rønne, to Gårde, som ligger på...
En Mand var ude i Ulvskov at slå, og Konen skulde noget efter komme ud at rive sammen. Men da hun havde begyndt med hendes Arbejde, kom der en Ulv efter hende og bed hende i hendes ene Lår. Hun havde et blåt Forklæde for, det bed han rent i Stykker. Hun kunde ikke blive ved med Arbejdet, sådan som hun var handlet, og måtte hjem i Seng. Da Manden kom...
Kjøbmand Nielsen her i Vedsted fortalte, at et Sted i Ålborg, hvor han var som Handelsbetjent, fandt de nede i Kj ælderen en Mjødtønde, som havde ligget der i mange År, og når de kom til den, slog det det ene Slag efter det andet inde i den. De blev da rådet til at få den af Huset og få den begravet, ellers vilde det gå galt; hvis Basilisken der inde...
Min Moder fortalte efter hendes Mormoder, at hun en Aften gik hen ad Vejen efter Bunken i Saltum, og da så hun en Tue ude i Kjæret, der var belagt med ene klare Perler. Dem gik hun hen og tog nogle af og puttede i Lommen. Da hun kom hjem, sagde hun til Børnene: »Nu skal I komme hen til mig, her har a fundet sådan nogle skjønne Perler til jer.« Men da hun...
Oppe sønden for Åby Kirke ligger Mølgårdshøj, der var Dværgfolk i. De havde så meget skidne Børnesager: Bleer og Linned, der lå ovenpå Højen, og så tog Folkene, der havde Ejendommen, det hjem og vaskede det, og så lagde de det op igjen på Højen. Det var Dværgene meget taknemlige for og gjorde dem meget godt siden. Ida Thomsen, Vedsted.
Pynter en brud sig med sorte knappenåle, skal hun dø, inden året er omme. H. V. R.
Når dugen på bryllupsdagen tages af bordet, så kastes den bruden i skjodet i bast, og det betyder lykke til mad og linklæder.
I Vejsirup skulde der være Bryllup. Brudens Søster så' en hel Del Vogne komme svingende ind i Gården og sprang ud for at se efter dem. men der var da ingen. Kort efter så' hun det samme Syn ved selve Brylluppet. Povl Jørgensen, Stens.
Det nuværende alterbillede i Hrjnsvig kirke er malet af Brakker smeden, sådan kaldtes en mand i Brakker ved Kolding, hans rigtige navn var ellers Nikolaj Kjær. Han gav sig af med mange ting og var både digter og tegner. Sådan lavede han en mængde brude- og gravvers. Lærer Jensen, Hejnsvig.
Der må ingen kalde ad en kjorende brudeskare, for så vil det gå tilbage for brudeparret. Sønderjyll.
da.etk.JAT_03_0_00724
Den dag nogen har bryllup, vil de gjærne om sommeren have regn og om vinteren sne enten til eller fra kirken, ti det betyder rigdom. 722 og 723. J. B.
Når man får to teskeer i sin underkop på én gang, skal ens kone både have bryllup og barsel på én gang. Horseus-egnen. Sinl. 731. Kristian Bavn. Lykkeligt ægteskab.
Træder en brud i sin kjole, bliver hun og hendes mand snart adskilte. H. V. E.
Man må ikke bolde bryllup i næden, for så bliver hornene sorte i huden. C. Grove.
Har brudefolkene deres bryllupsdag på vejen til kirken medvind går det dem godt, modvind - tegner det ikke godt, solskin spår dem jævne kår, modvind og gråt vejr fattigdom, regn guld i brudens skjød, medvind og regn alt godt, Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_00583
Når en brud har godt vejr på sin bryllupsdag, er hun god ved katten. Nørborg. H. Hansen.
da.etk.JAT_03_0_00580
Når man troloves, og man da har hos sig en ny og ubrugt læderrem, når de give hverandre bånd, kommer der da en knude på, så er han udygtig til ægteskab, så længe knuden er der, det samme er og med en ny lås, om den lukkes på samme tid. Men bar han tilforn karesseret fæstemøen, så hjælper der intet.
