Der er ct hul ved siden af vejen fra Ast efter Linde balle, som kaldes Brudepot, hvilket navn den har fået ved, at en pige, der havde ønsket, at hun matte bra/kke halsen pa sin brvllijpsd..^. hvis hun skulde blive sin daværende kjæreste utro og alligevel gjorde dette, har brækket sin hals pá dette sted. Da bryllupstoget, efter at huncvar bleven viet til...
Da Højslev kirke i Fjands herred skulde bygges, blev arbejdet forstyrret om natten . . . Trolden skulde have den første brud, der som ung pige kom til kirken. Han tog hende og fløj bort med hende. Så kom han til en gammel mand og vilde have ham til at tage brudesmykket af hende, men han vilde ikke. Så kom han til en lille hjordedreng og vilde have ham...
da.etk.DS_03_0_00924
De kunde ikke få Dagbjærg kirke bygget, for det blev revet ned om natten, hvad der byggedes om dagen, og ingen kunde forstå, hvem der gjorde det. Sådan var de ved at lægge grund fire gange. Da lovede bygmesteren bjærgmanden den første mø, der kom som brud til kirken. Bygmesteren var gift og havde en datter. Tiden kom, da hun skulde giftes, og da de vilde...
Da Borbjærg kirke skulde bygges, vilde en trold hindre det, og alt hvad der byggedes om dagen, blev af ham revet ned om natten. Så blev den akkord sluttet, at han skulde lade kirken i fred. Til gjengjæld måtte han få den første og den sidste brud, der kom over kirkebroen øst for kirken. Den første er kommen over. Men da vognen med hende var kommen over,...
Den store kirkeklokke i Egitslevmagle skal være støbt nede osten for byen i en dal, som kaldes Brude-die, og den skal have fået den smukke klang deraf, at da massen var smæltet, kom der en jomfru med et helt forklæde fuldt af sølvpenge og kastede imellem den smæltede malm. Samme jomfru ejede den gang den gård, hvortil Brude-die hørte, hed jomfru Tite og...
Hvad angår indbyggernes skikke, så holdes bryllupper og trolovelser ved den tiltagende måne til enhver årstid, desuden midt imellem påske og pintse. Men ved selve brylluppet sætter brudgommen sin hat på hovedet af den nygifte brud i sovekammeret, hvorfra hun føres med fakler og sang, til et tegn pá, at manden skal have magten for fremtiden. Resen III 156.
Ved et bryllup i Darum, hvor brud og brudgom hver kom fra sin gård og skuldo modes ved kirken, der skulde min fader spille for bruden, og en anden spillemand spille for brudgommen. Min fader, som jo også var spillemand, skuldo kjorc med brudepigerne, men de havde ingen sædefjæl, og så kjorte de hen til tørveklådden og fik nogle torv lagt i vognen, han...
Bruden må ikke vise sig for forsamlingen, inden hun er bleven smykket. Dette arbejde udfores-af de to brudekoner, og i alt fald den ene må helst være præste- eller degnekonen. Disse brudekoner må da på kirkegulvet stå bag ved bruden hele tiden. Forriderne skal, når man kjører fra kirken, ride til brudehuset-, der have flaske og glas og så ride tilbage...
Kjære nar! På en beskeden lille plet, stod i haven uskyldig net en lille blomst, en vårens^brud, bag sneen tittede den ud. Jeg véd, De blomsten tit begjærte, modtag den med et venligt hjærte, den sendes skal til Deres bjem, og den, der sender blomsten, er nu og altid Deres ven. Min adresse er: Serine Lavrine Peusen, klokkedreng i slottet Varnis. Mit navn...
Den gamle Jakob i Lodskovad var en særling. Han var da bleven gift en gang, og dagen efter brylluppet var der nogle, der ønskede ham til lykke. Dertil svarer han: Til Fanden med lykken, nej, I skulde have set mig i går. (Han tænkte jo blot på, at han havde været i pynten). Niels Erik Jensen (Molle), Hvide mose.
Den dag biskop Bloch i Viborg havde bryllup, gjorde han et lille løb op i sit studerekammer, og der faldt han i nogle papirer og blev siddende, indtil tjeneren kom og skulde hilse fra bispinden, om han ikke snart kom ned. Bispinden, hvem er det? udbrød han. Ja, det var da hans brud. Det er jo sandt, jeg holder bryllup i dag. En aften havde han ledt...
Der var en, der hed Soren Lavrsen, han arbejdede ved Madam Søgård i Skanderborg. Så var han bleven tørstig, og han går da hjem til Stjær for at få noget at drikke. Da han så kom til Skanderborg igjen, spørger madam Søgård, hvor han har været henne så længe. A harDævlen fo været hjemme at få noget at drikke", siger han. Søren skulde til at giftes, og så...
I Vole var der en gang en pige, som var kjæreste med en rig gårdmandssøn. Nu var hun bange for, at han ikke rigtig mente noget dermed, eller at hun ikke måtte få ham for hans forældre, og så gik hun og havde megen ængstelse for det. Endelig gik hun hen til en klog kone, der boede i en naboby, og bad hende sige sig, hvem hun skulde have til mand. Konen...
Ved et gilde i 1855 på 244 personer brugtes efter brudens opgivende: 10 gjæs, 5 grise, 1 svin. 20 hiins. 11 lam, 21/, ko, 15 ænder, 7 tønder hvede, 7 tønder øl, 200 llasker vin, y, toude brændevin, 20 kander extrakt. 10 kander rom, 30 snese æg, 2 fjerdinger smør, 2 lispund kaffe og 4 lispund sukker. Marslev, Fyn. M. Bfatøm.
I Edslev skulde brud og brudgom dandses i de ældres lag. Det skete, når brylluppet havde næsten ende. Når gjæsterne var samlede tredjedag til frokost, skulde det gjøres. Bruden skulde hen at sætte den røde lue på brudgommen, ellers var han ikke mand. Hende skulde derimod intet gjøres ved. Jeg véd en pige, der var høj-frugtsommelig, og han var god til at...
Her var bryllupsgilde i tre dage: fredag, løverdag og søndag. Den mellemste dag dandsede de bruden af laget. Bruden dandsede forst med brudepigerne, så med de andre piger, med hver levende sjæl. Nu dannede de kreds om hende, og så brød konerne ind og vilde have fat i hende. Så skulde hun dandse med hver kone. Én må nok sige: Den arme brud! Brudgommen...
Der var store bryllupper i Klovborg, de varede gjærne en tre dage. Den første dag, efter at maden var spist, begyndte bryllupsløjerne. Både brud og brudgom blev klædt om i gammelt tøj, han i kvindeklæder og hun som mandfolk, og så gjemte de dem for hinanden, og gildefolkene hjalp dem hver på sin vis med at skjule og søge. De ledte omkring ved...
Her på egnen finder udtagelse sted. Brudgommen tages ud af hans nærmeste slægt og naboer og fores sa til brudens hus. Man drager af sted med musik i spidsen. Man har også forridere. Brudens forridere rider imod brudgommen, når det er rigtig svært. De tager dem jo på vejen. Forriderne rider selvfølgelig også foran brudetoget til kirken og tilbage imod...
Forriderne ved bryllup de red jo så ublu, det første a kan huske. Så tabte de deres hatte, og så faldt de af, og det gik i én redelighed. De skulde jo til kirke og så om og vende og atter et godt stykke ud imod brudeskaren og om bag ved vognene, og så vende der og dernæst foran igjen til kirken. Alle ungkarlene skulde ride, men ingen holdt af at låne...
Bruden skulde op til præstegården dagen før brylluppet og have hendes hår redt ud, og så blev det sat i én purrel og blev pudret, og der blev brudekrandsen sat på. Det var en blomsterkrands, som præstekonen havde. Brudens hals var helt bar, og der var florspiber sat om den nedringede kjole foroven. Om anden dagen havde hun en fløjelslue med ægte...
