Min Bestemoder fortalte mig en Gang, at en gammel Mand tidt sang en Vise for hende, mens hun var ung Pige; men hun kunde aldrig lære den, for den var så gruelig. Den var om en Brud, som Fanden vilde have, men han kunde ikke få Magt over hende, så længe hun havde Brudekransen på. Så narrede han en lille Dreng til at tage den af hendes Hoved ved at give...
Pynter en brud sig med sorte knappenåle, skal hun dø, inden året er omme. H. V. R.
Når dugen på bryllupsdagen tages af bordet, så kastes den bruden i skjodet i bast, og det betyder lykke til mad og linklæder.
I Vejsirup skulde der være Bryllup. Brudens Søster så' en hel Del Vogne komme svingende ind i Gården og sprang ud for at se efter dem. men der var da ingen. Kort efter så' hun det samme Syn ved selve Brylluppet. Povl Jørgensen, Stens.
Det nuværende alterbillede i Hrjnsvig kirke er malet af Brakker smeden, sådan kaldtes en mand i Brakker ved Kolding, hans rigtige navn var ellers Nikolaj Kjær. Han gav sig af med mange ting og var både digter og tegner. Sådan lavede han en mængde brude- og gravvers. Lærer Jensen, Hejnsvig.
Der må ingen kalde ad en kjorende brudeskare, for så vil det gå tilbage for brudeparret. Sønderjyll.
da.etk.JAT_03_0_00724
Den dag nogen har bryllup, vil de gjærne om sommeren have regn og om vinteren sne enten til eller fra kirken, ti det betyder rigdom. 722 og 723. J. B.
Når man får to teskeer i sin underkop på én gang, skal ens kone både have bryllup og barsel på én gang. Horseus-egnen. Sinl. 731. Kristian Bavn. Lykkeligt ægteskab.
Træder en brud i sin kjole, bliver hun og hendes mand snart adskilte. H. V. E.
Man må ikke bolde bryllup i næden, for så bliver hornene sorte i huden. C. Grove.
Har brudefolkene deres bryllupsdag på vejen til kirken medvind går det dem godt, modvind - tegner det ikke godt, solskin spår dem jævne kår, modvind og gråt vejr fattigdom, regn guld i brudens skjød, medvind og regn alt godt, Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_00583
Når en brud har godt vejr på sin bryllupsdag, er hun god ved katten. Nørborg. H. Hansen.
da.etk.JAT_03_0_00580
Når man troloves, og man da har hos sig en ny og ubrugt læderrem, når de give hverandre bånd, kommer der da en knude på, så er han udygtig til ægteskab, så længe knuden er der, det samme er og med en ny lås, om den lukkes på samme tid. Men bar han tilforn karesseret fæstemøen, så hjælper der intet.
Hellige Agate! sig mig i drømme, hvis seng jeg skal rede, hvis dug jeg skal brede, hvis brud jeg skal være, hvis navn jeg skal bære med ære. Tarup.
På Vissing Kloster Mark nord for Gården er Brudesø lige tæt ved Byvejen, og før man kommer til By Bro. Der skal et Brudepar være kjørt ned og druknet, da der var så stærk Vinter og Sne på, at de ikke kunde se Søen, og kjørte da lige tværs over den. S. Vissing S., Tyrsting H. Vissing-Kloster.
En Brud kom fra Norge og skulde vies her i Bjærgby Kirke. Da hun kjørte derfra, blev Krandsen, som hun havde på Hovedet fra Norge, reven af Hovedet på hende ved Bruderhøj lige nord for Bjærgby Kirke. Kristen Pedersen, Bjærgby.
D"r brændte lys på Tægehøj i den sydøstre side af Tåning Min fader så det og satte mærke for det, men fik ikke noget ud af det. De grov også i St.igfhøj på Horndrup mark. Peder Iversen og Søren Rensborg fik fat i en kjedel penge. Peder Iversen beholdt kisten og lovede Søren Rensborg, at han aldrig skulde komme til at trange til brud; men da han blev...
da.etk.DS_03_0_02220
Min fader fulgtes med en mand fra Harboore hen ad en vej. På én gang trak manden ham til side. Da de så havde gået lidt, sagde han: «Så du ingeu ting?» «Nej.» Så fortalte han, at de var komne forbi en brudeskare, og han kunde sige, hvem der skulde have bryllup, og hvor mange vogne der var, og han nævnte flere personer, der var med. Min fader lagde...
I Brud-sø ved Brædstrup skal der gro en birk op, hvor den tyrkiske kcnge skal binde hans hest. Nogle siger, at birken er kommeu. Vinding hojskole.
For mange år siden var der bryllup i Søndersø i en gård midt i byen. Om aftenen blev bruden borte med ét. Manden og gildesfolkene søgte straks efter hende ud ad vejen syd på efter Lykkehøj. De så også højen gloende oplyst af ellefolkene. Manden fik aldrig sin brud igjeu, for det var ellekougen, dér havde taget hende. Efter Peder Kristensen, Søndersø....
