Pastor Fjelstmp i Avlum sagde en gang: Dersom man slog en sten ind i helvede, så var man sikker på, den ramte en præst. Lærer Jensen, Øse.
Fanniker, Fanniker flok flok flok, han binder hans bows i en dork dork dork, han sejler i en drøwttrow. Hores af kohyrderne, når de i eftersommeren vogter deres kreaturer i engene ved åen, og de råber det efter Fannikerne. I ældre tider har de voksne vel heller ikke undladt at yde de forbisejlende den hyldest. Beboerne på den anden side af åen i Skadst...
Før udskiftningen havde hver gård i Jandrup og Hylderslev sit engmærke, som blev udgravet i de gården tilliggende engstykker. Klavs Jensens gård i Hylderslev havde til engmærke en gavlende med en fløj pæ. Det var en almindelig skik, at engmærket blev indhugget i ligstenene. H. M. Iversen.
da.etk.JAH_01_0_00087
I Amager Fiskerleje på Bornholm boede en Mand, som var forfærdelig til at bande og i det hele var en vild Karl. Til sidst druknede han ude på Havet. Man så ofte, at der kom en stor sort Hund og lagde Poterne op. på Vindueskarmen og keg ind til ham. Somme Tider sprang den også ind, nemlig når Vinduet stod åbent. Hans Makker fortalte, at når de var ude at...
Der var en Kone i Siggård, som var meget stræng af sig. Da hun så var død og blev begravet, og de havde fået hende vel i Jorden, så Naboerne, der gik og høstede på Marken, en vældig stor, sort Hund komme løbende forbi dem oppe fra Kirkegården, og idet den kom forbi, kunde de mærke Liglugt. Der stod nogle Tjenestefolk uden for Gården ved Porten, og de så,...
Vor Nabo, en Gårdmand i Knudskirke, var Officer ved Bornholms Væbning og var tillige Officer hos de Underjordiske. Undertiden kunde han pludselig forsvinde. Når han gik og pløjede i Marken, kunde han binde Hestene ved Ploven og så være væk lige med ét. De stod da der, men han kom altid tilbage lige så pludselig, som han forsvandt. Min Bedstefader sad en...
I Krigens Tid 180714 stod der en Strandvagt udfor Sorthat, sådan kaldes en Odde, der går ud i Havet imellem Rønne og Hasle. Den stod på Bakken ude ved Havet, og det regnede og blæste og var et slemt Efterårsvejr. Derfor var han taget ind i sit Skilderhus, men som han nu stod der, var der noget, der råbte: »Skyd!« Han gik nu ud for at se, om det var...
Passionsblomster og sammutblomster(?) bringer uludd.
da.etk.JAT_01_0_00219
Når man holder en klavse garn for en anden, idet den vindes, skal man tilsidst passe at rive en lille ende af det, da man ellers vender lykken fra den, der holder garnet. Lærer Søe, Gudum, H. V. B.
Ligger en kniv på ryggen, bringer det spektakel, man slår et kors over den og vender den snarest mulig. J. M.
Kong Hagens grav er nede i Katholms skov. Han skulde være bleven dræbt i et søslag, bragt i land og begravet der. Søren Høj, Homå.
I en banke ved byen Sallinge, Hillersler sogn, boede der bjærgfolk i gamle dage, som ofte kom ind i byen og lånte alt slags tøj af beboerne, men de var al tid meget redelige med at bringe det lånte tilbage igjen. Sødinge skole.
I Vester-Tedsted red man også ud juleaftensdag. Man tog alle heste både gamle og unge (også plage) i en kobbel. Det skulde bringe lykke. M. J. Skov, Ø.-Åbølling.
Langfredags væde bringer mange, fattige børn til at græde. O. Chr. Boye. Kornet bliver så stærkt, at de kan ikke vinde med.
Spinder en edderkop ned fra loftet lige foran én, da må man ikke forstyrre den; ti vender den af sig selv og går op igjen, da vil der komme lykke.
Det er slemt at give én gjenstand bort, man må altid give to eller fiere. P. K. M.
En pige bolder ej gjærne et pigebarn over dåben. Man tror, at hun des lettere skal kunne komme for skade. H. Br.
Dersom tvende tillige opsadler en hest eller gjør slæden færdig, kan den rejse ikke bringes til ende uden skade. J. B.
De har forhen bragt faste hamler her, og den sidste mand, der brugte dem, var fra Apholmen i Flade sogn. Der var den ulempe, at den hest, der ikke vilde trække med, også kunde lade det være. Hans Andersen, Jerup.
