Jeg kan fra min bellietid huske en karl, som hed Jens Gadegård, han havde en søster, som hed Dorothea, og hun kom over til Kjøbenhavn at tjene. En gang havde hendes frue sendt nende uden for byen for at bringe noget døbetøj igjen, som hun havde lånt, men de så hende aldrig mere. Siden fandtes liget helt nøgent, og de dømte nu, at hun var slået ihjel og...
Der var en bondekone, som var meget nojeregnende med tiden. Hun spandt, og pigerne kartede eller spandt hver vinteraften til klokken elleve eller derover; de havde nemlig deres visse arbejde, de skulde være færdige med inden sengetid, som så måtte indrettes der efter. Hun havde mange kister fulde af linned og dynevår, og om sommeren havde man nok at...
I St.......sogn var en velstående gårdmand, han var i sin ungdom bleven forlovet med en fattig pige, og hende besvangrede han. Skjøndt alle vidste det, undredes de dog over, at hun aldrig fødte. Senere blev samme mand gift med en gårdmandsdatter, der var svagelig og lå meget til sengs. En dag stod pigen og puslede om hende, og da kom hun til at kaste...
Bonavedde o: Bonden Vedde eller Vætte skal have levet omtrent ved den sorte Døds Tid. Han var noget i Slægt med de underjordiske, idet hans Moder skal have været en Havfrue eller Vætte, hvorfor han og kunde færdes så vel over som under Jorden, men hans Fader var et rigtigt Menneske. Han boede i Skræddergården i Pedersker Sogn. Hver Nat var han på Jagt...
Den gang den sorte skole eksisterede, var der i Kjøge en præst, som var meget klogere end andre præster; men han vilde meget nødig bruge sin klogskab. Imidlertid var der i en bondegård i Lellinge et slemt spøgeri, så de kunde ikke bjærge sig på gården. Det blev sagt, at herremandens søn og gårdmandens datter havde haft mere sammen, end alle og enhver...
Passionsblomster og sammutblomster(?) bringer uludd.
da.etk.JAT_01_0_00219
Når man holder en klavse garn for en anden, idet den vindes, skal man tilsidst passe at rive en lille ende af det, da man ellers vender lykken fra den, der holder garnet. Lærer Søe, Gudum, H. V. B.
Ligger en kniv på ryggen, bringer det spektakel, man slår et kors over den og vender den snarest mulig. J. M.
Kong Hagens grav er nede i Katholms skov. Han skulde være bleven dræbt i et søslag, bragt i land og begravet der. Søren Høj, Homå.
I en banke ved byen Sallinge, Hillersler sogn, boede der bjærgfolk i gamle dage, som ofte kom ind i byen og lånte alt slags tøj af beboerne, men de var al tid meget redelige med at bringe det lånte tilbage igjen. Sødinge skole.
En kone skulde dele 8 potter mælk i 2 lige store dele, men havde ikke andet at måle med end tre krukker; den ene rummede 3 potter, den anden 5 og den tredje 8 potter. Hvorledes bar hun sig ad for ved hjælp af disse at dele mælken som forlangt. Chr. Weiss. Opløsning : Når al mælken er i ottepotskrukken, fylder hun trepotskrukken, som så derefter tommes...
Da der var 4 porte i Kjøbenhavns volde, rejste en karl derind for at more sig, han gav en skilling for at komme ind ad porten og 1 skilling for at komme ud ad porten, og han kom ind og ud gjennem alle 4 porte. Hver gang han var inde i byen, brugte han halvdelen af sine penge, og da han var kommen ud gjennem den sidste port, havde han givet sin sidste...
Det har rødder i jorden, ligesom Hans Anders's gård i Alsønderup. Chr. W.
da.etk.JAT_06_0_01236
Løvetand kaldes også på Sjælland Fandens kjærnemælk eller mælkeurt; gjogeurter kaldes her i egnen og vist nok de fleste steder på Sjælland gøgsgrød, flt. gøgsgrødder; at læsse gjødning kaldes vist nok endnu på det meste af øen at bryde møg; livvarer bruges i det nordligste Sjælland, ligesom i visse egne af Jylland om kreaturerne; orehakkelse er den...
Hvor meget er 10 til 2? 5, når hver af dem skal have lige meget. Chr. Weiss. Man tænker straks på 10 og 2 og svarer som regel 12.
Skomager Frank i Soderup var egentlig en Kjøbenbenhavner, vilde han lade, han snakkede fornemt, og det var dog en lille fornøjelse i hans fattigdom. Skomageriet var det ikke så stort bevendt med i hans ældre år; men så gik han til Holbæk en gang om ugen og hentede en] kube fuld af hvedebrød til at sælge. Kort for hovedet var han, og kunde snart blive...
Sagnene om jorbrand kan antages [at hidrøre fra, at man i gråvejr kan have set en eller anden bygning, stærkt belyst af solen, som fra en skybar plet har skinnet på den. Den 9. november 1894 gik jeg i middagstiden fra Tingerup til Scderup. Det var aldeles gråt i luften, hvor jeg var, men stille. Pludselig så jeg mig hændelsesvis omkring, og det forekom...
Sidst i tyverne og forst i trediverne var det en dårlig tid for bønderne. Ja, en enkelt var der, som havde penge. Hed det sig: Han har fire snese dalere, troede de, han havde slået en Jøde ihjel eller i det mindste stjålet dem fra en rig mand i Kjøbenhavn. Til vort var det rent forskrækkelig galt. Inden fader slap, lå han hen i samfald 12 år og kunde...
En karl fra Viborgegnen kom til at tjene en hestehandler, mod hvem han ofte var på rejse både i og udenfor riget. En gang kom han til Hamborg, som han fandt meget behag i, og da han kunde få en god tjeneste hos danske folk der i byen, sagde han farvel til hestehandleren og blev hos disse folk i to år. Så får han lyst til at se sine gamle forældre og...
Anders Hansen var kommen hjem fra markedet med en ko, der så så sølle ud, at folk ikke kunde begribe, hvad han vilde med den. Gamle-Klavs. der tit havde spil med Anders, spurgte ham en dag, de traf hinanden i smedjen, hvad han havde givet for den. Nu kunde Anders nok forstå, at han skulde bære løjerne op for en gangs skyld, og derfor svarede han ganske...
