Der var en sognefoged i V......., han skal have slået hans hjordedreng ihjel med den kølle, som drengen havde til at hugge stagerne ned med. Han var nok bleven slået ihjel ude på marken, men var da bleven lagt hen bag ved hestene og lå der, og det skulde da hedde sig, han var bleven slået ihjel af dem. Så gik der nogle år med det. Men da blev han...
Dersom én er druknet på en sø eller et andet større vand, skal liget kunne findes ved at føre en hane med sig i båden, hvormed man søger efter det. Den vil da gale, når man sejler over det sted, hvor liget ligger. S. Ditlevsen.
To børn, der ikke kan tale, må ikke kysse hinanden, den ene vil så enten blive stam eller stum. S. Ditlevsen.
da.etk.JAT_03_0_00807
Ravnene vil i begyndelsen ikke kjendes vod deres unger, fordi do er hvide. 147:1 og 1474. S. Ditlevsen.
da.etk.JAT_01_0_01474
Ravnenngernes gjodning bliver til orm, som uugerne lever af, indtil moderen kjendes ved dem.
Man skal slagte gjæs i fuldmåne, da blodpiggene sa er udviklede pa døm. Kan det ikke passe, at man skal slagte dem lige i fuldmåne er det meget bedre at slagte dem i tiltagende end aftagende måne. S. Ditlevsen.
Og Jesus ned ad bjærget red, og der vred han sin fod af led, så lagde han sig ned at signe, sener i sener, kjød i kjød, blod i blod og årer i årer. I navnet G. P. o. s. v. Læses tre gange, mens der stryges op og ned ad foden. S. Ditlevsen, Elsted.
For at få vorter bort skal man ved fuldmåne stille sig ved vinduet, og idet man ser på månen, skal man vride hænderne om hinanden og sige tre gange: Føj, føj i Fandens navn! S. Ditlevsen.
For at få fjerkræ til at blive ved huset skal man om aftenen efter solens nedgaug lade dem skrabe tre gange over ovnsmundingen. S. Ditlevsen.
Hvis et menneskehår kommer i en gulspurvs rede, får dette menneske gulsot. Fuglene må ej heller få afskårne negle at flyve med, hvilket også forårsager sygdom. s. Ditlevsen.
Svalereder skal være gode at spise for halssyge. S. Ditlevsen.
da.etk.DS_04_0_01915
Skader kan man få til at tage bylder eller blegsot med sig, hvis man kan få dem til at æde noget enten af materien eller blodet. S. Ditlevsen.
da.etk.DS_04_0_01869
Gamle Karen Bang i Elsted mente, hun havde været i følge med sin egen lille drengs ligskare. Han dode kort efter og blev båren til kirkegården. Hun mener ligeledes, der er forvarsler for, hvor der skal bygges huse. Hun har selv set lys på den plads, hvor huset, hun nu beboer, er bygget, og når hun om aftenen kom gående forbi den plads, huset står på,...
Gamle Karen Bang i Elsted, Snedsted sogn, siger, at hun mange gange har modt og været i folge med varsler for ligskarer. Det, siger hun, gjor ingen ting, når man kun går på siden af vejen, men hvis man går midt på den, bliver man stodt, skumplet og tilsølet, så det er rent forskrækkeligt, ja, man kan endog blive revet omkuld og brække både arme og ben....
Natravnen skal være den Slemme selv, der flyver omkring og vil gjore ulykker på folk. En fisker ved Logstor skal have gjort nar ad en Natravn og efterlignet dens skrig, hvorfor han blev således tumlet med, at han nær havde sat livet til. Et par piger fra Skyum ved Tisted har ligeledes modt en Natravn. De undslap ved at flygte ind i et hus, men om...
For mange år siden levede en kone i nærheden af Tisted, hvis barn var bleven forbyttet. Konen var så vred på skiftingen, at hun næsten ikke kunde lide at se den. En nabokone gav hende det råd, at hun skulde lade, som om hun vilde male barnet på håndkværnen. Da konen nu forestillede at ville male denher skifting, begyndte denne, der ellers ikke havde...
da.etk.DS_01_0_01045
På Søren Hedegårds mark i Arup ligger Hvilshøj, hvori der er bjærgmænd. En aften, han var ene hjemme og var gået uden for, så han en hel del dandse op og ned ad højen. Han var syg den gang, og de søgte råd for ham og var nede ved den kloge kone i Vindblæs. Han havde, den gang han blev syg, solgt noget af jorden af højen til opfyldning, og havde allerede...
Passionsblomster og sammutblomster(?) bringer uludd.
da.etk.JAT_01_0_00219
Når man holder en klavse garn for en anden, idet den vindes, skal man tilsidst passe at rive en lille ende af det, da man ellers vender lykken fra den, der holder garnet. Lærer Søe, Gudum, H. V. B.
