En gammel degn i Ho, der hed Tessenius, havde bispevisitats, og børnene skulde synge en salme på kirkegulvet efter katekisationen. Så valgte han salmen: Alene Gud i Himmerig. Da børnene begyndte, stemmede hele menigheden i og sang som sædvanlig bag efter degnen uden bog. Der var nogle forfærdelige brægehalse imellem, og da tog degnen ret fat. Så sagde...
da.etk.JAH_06_0_00935
Min oldemoder fortalte, at norden Skjødstrup var det bedste ejendom, der var i Ål sogn. Men så kom der sådan en sandstorm, te der lå næsten en halv alen sand over. Siden den tid har landeriet ikke duet meget der norden i sognet. Simon Bojsen. Billum.
Syd for Billum Tarp var der for en 80 år siden en lille plet jord, de kaldte æ Knold. Der kunde vel være en skjæppe land i det hele, og nord derfor var en indsejling. Sønden for kunde de ikke sejle, da der kun var en mindre strøm, men den egentlige strøm gik norden for. I æ efe kunde de kjøre derover til Knolden, men i æ fuldvand kunde de sejle derover....
Vandet fra Ho bugt gik 1851 under stormfloden ind i en gård i Kjelst og stod 1 alen op i husene. Et hus vesterfor var sà fuldt af vand, at klynene svømmede ud af det til alle sider. Lærer Jepsens kone, Billum.
Udenfor Ogsby tager det meget fra hvert år, og flere gårde er forsvundne. Man kan endnu se mursten ude i vandet. En gård er flyttet 3 gange. Hvor Ole Jessens gård har ligget, er nu flere alen vand, og det er i mands minde, det er sket. Lærer Jepsens kone, Billum.
Min fader var skrædder, og han var jo mange steder at sy, men der var kun ét sted, ihvor mange steder han var, te han kunde ikke sove rolig om natten, og det var ved en strandfoged i æ Blåvand. Det var nok ikke fri, han satte blus op for skibene. De havde en stor bindehund, og så snart det blev aften, begyndte den at tude og gjaffe, og så begyndte det at...
En gang strandede der et hollandsk skib omme på æ søndre side, som de kalder det. Så var der tre karle, der vilde ud at se, om de kunde ikke redde noget på skibet. Hav de kommer derud, da hænger der et fruentimmer i takkelagen, og hun boj om, te de skulde redde hende. Men det brød de dem ikke om, de tog hendes skrin i stedet for, og det var fuldt af...
Der var to gårde i Jegum. Det lå som halvt qmflødt af Fil sø, ug det var lige så tit, de sejlede over fra Al sogn til Jegum, som de gik over. Så står karlen i den ene gård en dag og gjør korn rent i loen, da kommer der en til ladelugen for at se sig for, og om natten holder der en vogn ved den luge. Der var to eller tre personer på den, som gik ind og...
De gamle koner drikker en puns til bryllupper og gilder ligesom mandfolkene. De er blevne vante til det fra barnsben. Jeg var kun 19 ar, da jeg var med til et gilde, og der bod de mig en puns. Men det er også et hårdt liv, de har ført, nar de skulde grave orm. De gar i ebbetiden ud til Langlig med en langtlenet greb og giaver ned i sandet stående i vand...
Ved barsler giver alle pigefaddere barnet tøj, og alle mandfolkene penge. Vor datter fik 25 kr. foruden tøj. Lærer Jepsens kone, Billum.
I Ogsby byder altid en ungkarl til bryllup, og han har en paraply i hånden. Bag efter ham følger to piger med et anker så stort, som de kan bære det, og samler deri mælk til bagning. Ved gildet bliver der før kirketid sat krims på én tallerken, kovringer med kjød og pølse o. s. v. på en anden og sættekager1) skårne i stykker på en 1) Sættekager bages i...
Der var store bryllupper i gammel tid. De varede i tre dage. De fik godt varmt øl med smør i og sirup og sure fløde og så ølpunse. Når de fik kaffe, fik hver et stort stykke brunt sukker og et stykke knæpkage. Når de var færdige, hvælede de deres kopper og lagde det sukker, de havde levnet, på bunden af koppen. Knæpkage var trimlet ud i en flade så stor...
En skrædder i Ho haltede og blev gift med en pige, der hinkede. Den dag de blev viede, og han gik med hende ud af kirken, haltede han sådan: "A hår fatrøt et, a hår fætrøt et." Men hun hinkede sådan: "Hwa dær æ gjor, de æ gjor, hwa dær æ gjor, de æ gjor." Idet man fremsiger de anførte ord, skal man efterligne det haltende og hinkende. Betoningen kommer...
Når mandfolkene skulde være ret pæne, havde de sorte hoser på. De havde også sorte hoser, når de stod brøgom. Simon Bojsen. Billum.
I Tarp havde de ikke andre slagt til jul end et skovsvin, de selv klattede op (o: fodte op), og det var endda en stor gård. De kjøbte det om foråret og klattede det så op om sommeren. Simon Bojsen. Billum.
En mand i Børsmose var noget gudfrygtig og passede hans gård godt, men det vilde ikke lykkes for ham alligevel, og alting svandt, om det så var hans korn på loftet. Det ene kreatur dode efter det andet, og smør kunde de ikke få. Hau troede jo ikke, deher hekse kuude gjore noget, men det var endda én af dem, der gjorde det. Så rådte hans nabofolk ham til,...
En gammel kvinde i Skjøclstrup bun satfe et par knive op ved bjælken og malkede mælk af. Min fader kom derom, da han var en halv snes år, øg så det, og han forundrede sig grov derover. I den familie var der nu sådan nogle sære, gale kvinder. Simon Bojsen, Billum.
En mand fra Gjesing holdt heksene ret for nar. Det var en midsommersaften, da red de om forved hans vinduer med ovnrafter og sagde: »Hvist, vil du med, hvist, vil du med?« Manden blev jo ræd, han vilde ikke med. Om morgenen, da han kom ud i skorstenen, kunde han se, at de havde redet op og ned med ovnrafterne. Simon Bøjsen, Billum.
Det var jævne på en midsommersaften, da var en karl henne at spille til en høtte, og som han nu går hjem ad, så kommer han forbi en stor flok nede i engen, som gik til alters der nede, og de drak vin af et helmisben. Han gav sig jo til at spille for dem, og så kom der en kone hen til ham og sagde: "Det skal du få skam for i morgen." Så kunde han jo...
