Der levede i begyndelsen af dette århundrede eu præst i Kragelund, som hed Michael Aboe, han havde ord for at kunne mere end hans fadervor. Han levede på samme tid som Præst-Jens i Gjødvad og Anders Vinther i Hvinningdal, så egnen nord for Silkeborg på den tid havde tre kloge mænd nær ved hinanden. En gang blev der en slibesten stjålen fra præsten. Da...
da.etk.DS_04_0_01085
Store-Niels, der tjente i Salholt, var kommen forbi Gjellerup præstegård,, og da så han, der stod sådan nogle dejlige planter, og dem tog han så nogle af og gik hjem og fik sat. Men han måtte til at rykke dem op igjen og bringe dem tilbage. En kone, der sideu kom til at bo i Nyby i Siuding, tjente i Gj ellerup præstegård. Hun kom en dag op på loftet for...
Kirken i Str akstrup skal efter sagnet være den næstældste eller tredje ældste i Slesvig. Tidligere søgte man langvejs fra til kirke der. Således siges der, at en dame oster fra hver søndag kom kjørende med 4 hvide heste for. Men for at gudstjenesten ikke skulde begynde, før hun kom, bragte hun gaver med til præst og degn, og de ventede da med at ringe...
På Herningsholm var der en gang en nissekonge. (»Var det ikke en herremand ?» »Nej, det var en nissekonge, det var i den tid, der var nissekonger i landet.«) Nå, denne nissekonges datter hlev kjæreste med en fattig karl, men da kongen fik dette at vide, blev karlen jaget bort, og datteren sat op i et tårnkammer for at sultes ihjel. Karlen kom om natten...
På Kolding slot var en frøken, som havde kjærlighed til en af ridder Stranges svende. Hendes fader blev herover så opbragt, at han dømte, hun skulde dandses ihjel. Tolv riddere skulde dandse med hende hele natten, og de kunde ikke få bugt med hende. Men så gik én til og åbnede hendes livbælte, og så slog blodet løs. Der blev pletter på gulvet af det....
Om Jørgen Skram til Tjele sagdes, at han ikke ønskede sig i Himmerig, når han måtte blive på Tjele som en tyr, men det kunde han ikke få lov til, men som hund fik han lov at blive på gården og have sit leje på hovedbygningens loft, hvor tjeneren til hver højtid bragte frisk halm. Eu murer satte en gang sin kalkspand i lejet, men dagen efter fandt han den...
Herren på Klavsholm havde en karl, som var her fra egnen, og han havde en kjæreste i Folby. Dennes moder lå syg, og hun selv sad og syede. Så sendte herren sin karl her ud for at udspejde Niels Jepsens færd, ti grev Gert havde nemlig fået herren på Klavsholm til at være sig til hjælp. Karlen kom så ridende til huset og bandt sin hest ved et stakitværk,...
En fattig jomfru, der boede på Kalbygård, vilde en søndag morgen sejle til kirken og var da så uheldig at tabe sin guldfingerring. Hun vilde ikke lede om ringen, men begav sig ufortøvet til kirken. Næste morgen var søen løbet tør, og en masse fisk blev fangede på det tørre. En del blev bragt op på herregården, og den første fisk, man skar op, havde...
På Vedersø kirkegård ligger en sten med et hul i midten som al tid er fuldt af vand; ja, i rigtig tørre somre kan det nok ske nu, at den bliver tør, men det kommer af, at den ikke ligger bestemt på det sted, hvor den lå fra først af. Før den blev flyttet, var den aldrig tør, siger folk her i egnen. oSagnet fortæller, at stenen blev lagt på hovedet af en...
Eu aften var der en mand fra Sncebum, der havde været i Hobro og gik hjemad. Da han gik gjennem Horby og kom forbi kirkegården, så han et lille hvidt lam hoppe og springe op ad kirkegårdsmuren. Han gik hen og vilde fage det for at hjælpe det der op, i det han tænkte, at mod«ren stod tojret der. Men han kunde ikke få fat på lammet, det blev næsten som...
Det var en Krabbe, som ejede Tor stedlund, og ban havde en datter, som en gang fik et stykke kjod i halsen og kvaltes deraf. Nu blev hun lagt i kiste og sat op i kirken. En aften efter bører degnen en ynkelig klagelyd inde fra kirken, og da ban nu tog nøglen og hikkede op, viste det sig, at pigen var kommen til live. Hun blev bragt hjem, men var fra den...
Der boede en gårdmand i Dybbøl, som hver aften plejede at sætte et fad grod med smor i ud på kværnen til en lille nisse, som havde sit ophold der på gården. En aften havde pigen sat s morret underst og grøden ovenpå...... Ikke andet at gjøre, end at han måtte se at finde en ko, som var helt mage til den, ban havde slået ihjel. Men den var ikke så nem at...
En mand i Stybbæk havde en puge. En gang, da han fik vel tidlig opfodret, kom pugen hver aften og bragte et helt læs ho, som han stjal fra en anden mand, han ej kunde lide. Når han kom med hoet, så det ud, som om hele massen af sig selv trillede hen ad vejen, men pugen sad midt inde deri og råbte uophorlig, til hvem han modte: «Lakisse, lakisse!» og...
Min mormoder fortalte, at forend udskiftningen da var al den strækning, som nu kaldes Skårup ore efter den gamle del deraf, eller rettere med det nye navn Abyskov, bevokset med skov Og træer, som tilhørte den gamle nu hartad tilintetgjorte herregård Vejstrupgård, I1e va min moa! Han blev derpå ført ud, hvor de bavde fundet ham. og de ham aldrig mere. Det...
I et hus på Måreskov, Herrested sogn på Fy en, havde man i gamle dage et vanført barn, en vanskabning, som var meget lille af vækst, men havde et uforholdsmæssigt stort hoved. Det var en dreng. Både faderen og moderen troede, det var en skifting, som ellefolkene havde forbyttet dem. For at formå disse til at bringe dem deres eget barn og hente...
I min drengetid kan jeg godt kuske, at jeg flere gange så stakkelsfjælen. Den kaldtes altid sådan og var en fjæl på en halv alens eller tre kvarters længde. Når der kom en tigger til byen, henvistes han til den mand, der havde stakkelsfjælen, og fik da der en almisse, som bestod i et stykke brød og et stykke ost. Når han havde fået sin almisse, var det...
Omme ved Knud Langkjærs brændte de brændevin, og så havde de alle tider nogle til at stå på udkik, om kontrollørerne skulde komme. De mæskede først kornet en dag eller to, til det var gjorest op, og så begyndte de at brænde. Så ser de en vogn, der kommer henne ved landevejen, og de kunde skjønne, det var dem. Det var om morgenen i dagningen, og det kunde...
I Ning herred har gajelams-gilderne også været almindelige, nu er de nok omtrent ophørte. For en 1015 år siden gik det til på følgende måde. På en vis dag samledes karlene, og ved lodtrækning eller stemmegivning blev én af dem udvalgt til formand. Han uddelte gajelammene for det følgende år. Gajelamsgildet blev holdt ved påsketid. Gajebasse kjendes ikke...
I ældre tid var fnat meget almindelig og blev bragt fra sted til sted af de omrejsende tiggere og landstrygere. For at fordrive den brugte man at gnide sig ind med fedt og svovlblomme og tog det sidste ind i små portioner. Ovenpå skulde den fnattede ind i en varm bagerovn og tørres. Denne kur var ikke ualmindelig for 50 år siden. To bøm i Ramten niolle...
1 kvægsygen dode kreaturerne i almindelighed tro omgange, d. v. s. den overgik sognet til tre forskjellige tider, dog beholdt nogle lidt tilbage f. eks. i sognefogdens gård i Hårslev oii ku og en kniv. Trangen på smør var så stor, at man i stedet for smør matte bruge molpap. En ko, der havde gjennerogået sygdommen, betaltes med 43 rdl. I Lars Hansens...
