For et hundrede År siden ejedes Horsbjærglund (?) af en Frue, og hun gjorde Akkord med en Nordmand om, at han skulde bygge hende en ny Lade. Han begyndte så med at lave alle Naglerne. Han sad midt i Gården og snittede Nagler en hel Uge til Ende. Så gik Fruen ned til ham og spurgte, om han havde i Sinde at skjære alt hendes Træ op i Nagler. Nej, sagde...
Da Beboerne i Egvad havde dannet en egen Menighed, ønskede de også at bygge sig en Kirke. De fandt en Bygmester, der var villig til at tage sig Arbejdet på, og der blev fastsat en Dag, da Kirken skulde være færdig, og den Bestemmelse blev taget, at hvis den så ikke kunde være færdig, skulde Mesteren lade sit Liv. Værket skred også i Førstningen rask...
Egvad Kirke, Sagnet fortæller, at der var en Bygmester, der havde påtaget sig at bygge Kirken. Der blev en Tid fastsat, da den skulde være færdig, og hvis ikke, skulde han dø. Der kom en Del Folk til at arbejde på Kirken, og i Førstningen gik alt godt, og Murene begyndte at rage frem. Men det kom ikke til at gå således, som det var begyndt, der blev...
I November 1894 hørte jeg en Aften noget komme gående med faste hårde Skridt over Gulvet i Dagligstuen og hen imod mit Skrivebord. Der lød en 5, 6 Skridt, og jeg tykte, det kom fra Forstuen eller Fremmedstuen. Da jeg netop havde mange Penge liggende, blev jeg angst for, at det var Røvere. Jeg snappede Overdynen, sprang op, holdt den foran mig og løb hen...
Også om Nissepuger véd man her i Sognet meget at fortælle, der i fordums Tid skal have været sine Tilhængere eller Forsørgere særdeles tro, dog måtte man også udvise Godhed og Omhyggelighed for ham, hvis hint skulde være Tilfældet. Mange redte derfor ordentlig Seng og kogte Grød til ham, og når han fandt sig fornøjet ved dem, han var hos, så lønnede han...
Bonavedde o: Bonden Vedde eller Vætte skal have levet omtrent ved den sorte Døds Tid. Han var noget i Slægt med de underjordiske, idet hans Moder skal have været en Havfrue eller Vætte, hvorfor han og kunde færdes så vel over som under Jorden, men hans Fader var et rigtigt Menneske. Han boede i Skræddergården i Pedersker Sogn. Hver Nat var han på Jagt...
En Bjærgmand og en Bondemand boede ved Siden af hinanden. Bjærgmanden kom tit i Besøg hos Bonden og hørte der Tale om Kartofler. Det kunde være rart nok at have nogle af dem, tænkte han. Så gik han en Morgen op til Bonden og vilde tale med ham om det. Nu havde han hørt, at de sagde Goddag og Godaften, når der kom Fremmede til Bonden, men han kunde ikke...
På Gårdmand Hans Pedersens Grund i Ejlskov mod Rokkelbro til er en Levning af en Høj, som kaldes Gildehøj. Den synes at have været meget stor, men er for mange År siden udgravet. Også her skal have været Bjærgfolk i gamle Dage. Dog havde disse Bjærgfolk her på Egnen især deres Bolig i det såkaldte Hjortebjærg på Hårslev Husmænds Grund, som består af to...
I Skyum og Hørdum i Ty var for mange år siden et helt kompagni af hekse, der gjorde megen fortræd og frygtedes meget af beboerne. De uddøde efterhånden, men det er dog forst i de senere år, og endnu mindes der i egnen adskillige af dc ulykker, de gjorde. I Hørdum boede eu mand, som hed Niels Drejer, hvis moder vævede fer folk. Så havde hun fået et stykke...
I Rerslev på Sjælland er i sommer død en klog kone, som er bleven søgt af folk i mange miles omkreds. Der er mange fortællinger om hende, som var værd at optegne. I hendes allernærmeste omegn søgte man hende ikke meget, men ellers i en fem-seks miles omkreds hentede man råd hos hende. Hun behøvede ikke at se den syge, hvad enten det var et menneske eller...
I min fødeby Kirke-Værløse levedefor omtr. lOOårsiden en mand, som havde Cyprianus og læste flittig i den En gang havde han solgt et læs korn til Helsingør. Da nu kornet blev målt, vilde det ikke ligge stille, men blev ved at rejse enden i vejret. Da kjøbmanden nu så det, sagde han til bonden: »Jeg ser nok, det er galt fat med dig; men den, som laver...
Pa herregården Lerkenfeldt er der meget spøgeri. Læreren her i Linde, der har tjent der, har fortalt mig følgende: Han vilde gjærne læse, men da der jo ikke var ro i folkestuen, fik han lov til at sidde om aftenen i en stue, der kaldtes ammestuen, hvor jomfruen og pigerne sad, når de havde noget at bestille, der var bedre ro. Når da klokken blev ved lag...
Den gang den sorte skole eksisterede, var der i Kjøge en præst, som var meget klogere end andre præster; men han vilde meget nødig bruge sin klogskab. Imidlertid var der i en bondegård i Lellinge et slemt spøgeri, så de kunde ikke bjærge sig på gården. Det blev sagt, at herremandens søn og gårdmandens datter havde haft mere sammen, end alle og enhver...
I Dørup skov, Voerladegårds sogn, er der et sted, som går under navnet Rovergraven. Der boede en gang en røverfamilie, nemlig en gammel kjælling og hendes tolv sønner. Stor var hun som intet andet kvindfolk, og de var meget grusomme. Når de fik fat i nogle mennesker, slog de dem ihjel og tog, hvad de ejede, og når det blev knapt med fødemidler, måtte den...
Mir moder har fortalt mig, at der for flere år tilbage var en degn i Navtrup, som hed Lars. Han var fra Søby iFjends herred, og kaldet i Navtrup blev ham skjænket, da han var i tjenesten, for det han var så godt lært. Han vilde gjærne have en stor dram, men var for resten dygtig nok til sin gjerning, og den gang gik det vel heller ikkesånøjetil....
I Langå liber daticus findes: Søren Rhod, 17781817. Han var en husmandssøn fra Langå by, men som allerede tidlig ytrede gode anlæg og lyst til at lære. Som bymændenes svinehyrde stod han en dag med sin hjord ved landevejen til Randers og prædikede fra en torvestak for landsbyens øvrige drenge, der havde samlet sig om ham. Komtesse Scheel fra Ulstrup kom...
For få år siden hændte der på Sejrø et mærkeligt tilfælde, om hvilket jeg har øst efterretninger både af hvad sagnet fortæller og af dokumenter, som er skrevne til mig om denne sag. Iden sidste krig imellem Svenskerne og vore trængte svenske sørøvere forskjellige gange ind på øen og ødelagde, hvad de fandt, såvel ved ildebrand som ved plyndring. Endelig...
Omkring Hordum kirke lå en gang eu lindorm. I førstningen var den ikke ret stor, men til sidst voksede den op til sådant et dyr, at den nåede syv gange omkring kirken og kunde endda tage sin egen hale i munden. Men den blev til en uhyre plage for folk der omkring, ti ikke alene kom der naturligvis i mange Herrens tider ikke et eneste menneske i kirke,...
tjelkinge bakkes skrænterer udskiftede mellem byens forskjellige gårdejere, og om et af disse »skiften* en ager, der, så vidt jeg mindes, kaldes Onnelykkekrogen tindes det sagn, at i ældre tider, når kornet på denne ager var modnet til at hoste, bragte bonden, som ejede den, et stort fad risengrød og et anker 61 ud på ageren lidt for solnedgang,...
I de store klitbakker langs Vesterhavet har der også i gamle dage boet bjærgfolk lige så vel søm i højene inde i landet, Disse puslinger er kun 6, 7 kvarter høje med store klodsede hoveder, brede ansigter og store runde næser, rødt hår og dertil al tid en rod bunden uldhue på hovedet. Disse mandslinger søgte at komme i slægt og svogerskab med folkene i...
