Endnu mens Justitsråd Hans N. Nørager levede, tjente der på Sandholt en ung Sypige ved Navn Ane. Hun var meget yndet, og en anden på Gården tjenende Pige fattede da Had til hende, og antog hende som Årsag i, at hun kom bort. Før denne Pige forlod sin Tjeneste, faldt hun på Knæ midt i Rorggården og udtalte en Forbandelse over den unge Ane Sypige, og det...
Der har en Gang været noget for mine Øren om, at ved Fiskekrog skal være opdragen en levende Kvie af en Sø imellem Andsager og Kvie, og dette have givet Byen Navn. En anden gammel underlig Historie, der løber om ikkun i mundtlig Beretning og mest i Kjællingfabler, er, at der i Kvie Sø skal have opholdt sig en Trold ved Navn Nekkus. Somme siger, at et Par...
En Soldat kom hjem fra Tjenesten, og nu vilde han ud at tjene for Karl, men der var ingen, som vilde have ham. Han gik da ud i Skoven for at jage. En Dag skød han en Hjort. Ved Aftenstid kom han til et Hus og bad om Natteleje. Folkene sagde, at de havde ikke en Gang Plads til dem selv, for der gik hver Nat Spøgeri, og de rejste derfor bort hver Aften....
Ellers haver man den Tradition, som vides og fortælles næsten af enhver i Sognet, at udi Bjærget, hvor Kirken står på, boede da en så kaldet Bjærgmand. Han vilde ikke lide Gudshus i Nærværelsen hos sig, hvorfore han om Natten flyttede alt det over på Gejbjærg, som var opført af Kirken om Dagen. Bygningsfolkene bar det atter over på Bårbjærg om Dagen, men...
Mens jeg tjente på Hovgård, kastede køerne deres kalve ind ad en kant, og vi hængte rævekroppe op og søgte dyrlæger, men alle råd var foigjæves. Ejeren hed Pedersen og havde været apoteker i Kjøbenhavn, men havde solgt apoteket dér og kjøbt Handbjærg-Hovgård. En aften var jeg iude i en smugkro på Hvam hede, og der sad en person, som var landløber og...
da.etk.DS_07_0_01733
I Tjørnehovedbor en meget klog kone, som har hjulpet mange mennesker af med forskjellige sygdomme. Al sin klogskab havde hun efter sin moder, som igjen har lært den af en kone, som kaldtes Lod-Stine, og som ingen vidste, hvor hun havde hjemme. Hun gik altid fra det ene sted til det andet, og med hende fulgte en stor sort hund, som var meget glubsk, så...
I Hellevad boede en præst, kaldet hr. Lovens. Haner især kjendt for sin uhyre styrke og sin dygtighed til at mane. Til denne præst kom en sildig aftenstund i stærk frost og sne en mand, og sveden trillede ham uagtet den stærke kulde i store dråber fra panden. »Hvad vil du her så silde, og hvordan er du tilredt?« sagde hr. Lorens (Højer). »Ja, det må I...
I den tredje dal (?), som nu kaldes Rismarken, i gamle dage Dameris, vistnok af de buske, som findes der i overflødighed, er en høj, som kaldes Østedhøj. Ved denne høj viste sig mange spøgelser i gamle dage, og man fortæller følgende historie om en kvinde Margrete Skjeldvigs. Da hun en gang vilde gå til gården Elmehinde for at låne et kvindesraykke til...
En senere ejer af Skovsbo var ritmester Erik Lykke. Han var en ond mand og plagede sine bønder. Han befol, at der skulde rejses en galge på Langehøje mellem Urup og Bredbæk, og den høj kaldes endnu den dag i dag Galgebakken. Det første tømmermanden var færdig med at rejse galgen og krævede sin betaling, lod Erik Lykke ham hænge i galgen, for at mesteren...
I Ørbæk, Vindinge herred, lå indtil for et år siden en gammel gård, der var en interessant bygning, for så vidt den væsentligt skrev sig fra tiden før den svenske krig. Den havde som byens bedste gård i gammel tid været beboet af gamle ridefogder, husholdersker, ammer, herremændenes elskerinder o. s. v., kort sagt af folk, der mentes at have begået stor...
I St.......sogn var en velstående gårdmand, han var i sin ungdom bleven forlovet med en fattig pige, og hende besvangrede han. Skjøndt alle vidste det, undredes de dog over, at hun aldrig fødte. Senere blev samme mand gift med en gårdmandsdatter, der var svagelig og lå meget til sengs. En dag stod pigen og puslede om hende, og da kom hun til at kaste...
Isin tid var strandtyveri almindeligt Manden fra Krageskov fandt en kiste på stranden med penge og kostbarheder i. Den tog han hjem, men så blev han søgt for det af skipperen, der ikke var druknet. Det var hele hans brudeudstyr, der var i den kiste, og hans brud var med, de skulde have været gift, så snart denne rejse var bragt til ende. Kapitainen bad...
da.etk.DS_04_0_01673
På den største høj syd for Blendstrup har stået et bavn, der blev brugt i krigens tid og har stået til langt hen i Madses ungdom. På samme høj blev en hestetyv hængt. Han havde stjålet 2 heste fra én mand og 1 fra en anden mand i Ojerding, og disse 2 mænd kunde spore ham i duggen til Hobro. Der bavde folk seet ham, og han havde taget med landevejen...
Der var en præst, der havde den vane at gå op i kirken hver løverdag aften og holde prækenen, han skulde op med for menigheden næste dag. Det kunde hans kone ikke lide, og hun fik deres tjenestedreng til at svøbe et lageu om sig og gå op på kirkegården en aften, da præsten var i kirken; han tænkte, at han skulde blive så forskrækket for det formentlige...
I Højen var der i begyndelsen af dette århundrede en præst, som kunde mere end de fleste. Da såledesen gang præsten i Egtved sendte en dreng hen til ham med en aflåset posttaske, opdagede drengen undervejs, at tasken kunde lade sig åbne, og igjen lukkes uden nogle. Han lagde sig så ved et dige og læste alle breveue, lukkede tasken og bragte så præsten...
Der var eu grevinde på Gram, som var så grusom, at hun en gang bandt sin pige til den varme kakkelovn, mens huu selv gik i kirke, så pigen brændte helt op. Huu levede i et utilladeligt forhold til en kammerjunker, og han gjorde sig i et selskab til af, at han havde sådan omgang med grevinden. Da hun fik det at høre, nægtede hun det, sagen kom for retten,...
Oppe mellem Kobberø og Randrup i Sydty er der i heden en stor kjæmpehøj, der hedder Hjælpensbjcerg. Ved den er der den mærkelighed, at der på den ene side næsten oppe ved toppen er en kilde, som sjælden nogen siger aldrig bliver tør. I ældgamle dage, da vort fædreland var hærget af fjender, samledes alle de kostbareste skatte sammen i en af...
Dagen før st. Hans dag holdes kildemarkedet i Frørup. Dette har vel egentlig sin oprindelse deraf, at der i umindelige tider hvert år st. Hans aften har samledes en stor mængde folk, der førte alle slags syge og krøblinger til kilden, da det har været og endnu er en almindelig tro, at kildens vand er lægende. Fra hele Fyen, ofte fra egne udenfor Fyen,...
Den nuværende altertavle i st. Knuds kirke i Odense skal i følge sagnet være flyttet fra Gråbrødre kirke til sin nuværende plads. Dette skal være gået således til: Da kirken en gang var under ombygning, manglede man en smuk altertavle til den. I Gråbrødre kirke fandtes den gang den smukkeste i alle Odense kirker, og man besluttede derfor at flytte den...
Man bor al tid sorge for at få plove bragt i hus til juleaften, ti dersom de henstår på maiken nævnte aften, kan Jerusalems skomager hvile sig derpå. Nævnte skomager boede i Jerusalem på Kristi tid, men da vor Frelser på sin vandring til Golgata vilde hvile sig lidt på hans trappe, drev skomageren ham bort derfra. Til straf for sin vantro og...
