I Stenderup boede for mange år tilbage en mand, som folk kaldte Stærke-Hans. En mand i Flensborg, der ikke var mindre bekjendt for sin styrke, vilde besoge Hans. Da ban kommer på Stenderup mark, spørger han en mand, der går og pløjer, om han ikke vil sige ham, hvor Stærke-Hans bor. Manden tager da ploven o. s. v. Dermed var manden fra Flensborg vel...
Igjennem Hostrup, Egvad, lober en å, hvor der for nogle år siden er druknet en dreng. På det sted, han druknede, er der flere, der har set et lys brænde, j. p. N. L
da.etk.DS_02_J_00151
I Kasse boj en mand, der håj en stor bindhund. De vår om æ vinter, æ kael stoi å æ lo å tosk, så høør han, æ hund blow så gal. Æ kael, dæ vå nysgjerre, gik op åæ lowt for å se, va de vår, æ hund gjæffet ad. I æ lowtgaf dæ sad æ nispug å drillet æ hund, han stak æ ben ud a æ lowtgaf å sooj: «Dær æ nisses stor tå, dær æ nisses lill tå.» Æ kael skød så nis...
Emeld Synder-Owle å Sorrerup ned ad æ mark der K en lille lvk, dæ hed Pugholm. De navn har en fået a to puger, den jenn kom fra Synder-Lvle mæ et las halm, som lian haj hindt dær, den ån kom fra Sorrerup. han vild ha æ halm m:e tebåg te Owle. Di kam te å slås å sprat i æ jord, te dæ bldw et lille bjærre, hvor æ vej gær over indno. Æ vuen mæ æ halm vældt...
Passionsblomster og sammutblomster(?) bringer uludd.
da.etk.JAT_01_0_00219
Når man holder en klavse garn for en anden, idet den vindes, skal man tilsidst passe at rive en lille ende af det, da man ellers vender lykken fra den, der holder garnet. Lærer Søe, Gudum, H. V. B.
Ligger en kniv på ryggen, bringer det spektakel, man slår et kors over den og vender den snarest mulig. J. M.
Kong Hagens grav er nede i Katholms skov. Han skulde være bleven dræbt i et søslag, bragt i land og begravet der. Søren Høj, Homå.
I en banke ved byen Sallinge, Hillersler sogn, boede der bjærgfolk i gamle dage, som ofte kom ind i byen og lånte alt slags tøj af beboerne, men de var al tid meget redelige med at bringe det lånte tilbage igjen. Sødinge skole.
I Vester-Tedsted red man også ud juleaftensdag. Man tog alle heste både gamle og unge (også plage) i en kobbel. Det skulde bringe lykke. M. J. Skov, Ø.-Åbølling.
Langfredags væde bringer mange, fattige børn til at græde. O. Chr. Boye. Kornet bliver så stærkt, at de kan ikke vinde med.
Spinder en edderkop ned fra loftet lige foran én, da må man ikke forstyrre den; ti vender den af sig selv og går op igjen, da vil der komme lykke.
Det er slemt at give én gjenstand bort, man må altid give to eller fiere. P. K. M.
En pige bolder ej gjærne et pigebarn over dåben. Man tror, at hun des lettere skal kunne komme for skade. H. Br.
Dersom tvende tillige opsadler en hest eller gjør slæden færdig, kan den rejse ikke bringes til ende uden skade. J. B.
De har forhen bragt faste hamler her, og den sidste mand, der brugte dem, var fra Apholmen i Flade sogn. Der var den ulempe, at den hest, der ikke vilde trække med, også kunde lade det være. Hans Andersen, Jerup.
Mr marts bringer ploven til at gå, får april Den atter til at stå. Anders H. Poulsen.
Der siges for et gammelt ord, at om julen skal folk bringe deres spillekort til degnen, at han kan gjøre dem rene med lysetælle. Anton Nielsen.
Hvert År smider Storken et Æg eller også en levende Unge ned af Storkereden. Det er et Takoffer, den bringer Vorherre, siger man. Jeppe Jensen. Storken må komme her Frue Dag.
