Kristen Spillemand i Farsø kan ikke vise igjen. »Måske a har bøgerne«, siger han, »men a vil ikke befatte mig med det. Men a kan lægge en plage på det menneske, så hvis han ikke er for hård i gemyttet og alt for gammel en tyv, så skal han nok komme med det igæn.« Lærer Jakobsen, Vesterbølle.
På en gård var kreaturerne forgjort, og så blev Beym hentet, flan erklærede også, at det var tilfældet. »Det er en vanskelig ting her«, sagde han, og folkene kunde mærke, at han gik som og sloges med noget der inde, og det var jo da Fandeu. Til sidst fik han fat i noget, lod det til, og gik med i hans hænder ud på møddingen og stod der og måslede det...
Begen var nede i Vendsyssel at kurere heste. En gårdmand havde flere, der var syge, og én af dem døde. Så kommer han i tanker om at få bud efter Begen. Han kom og sad der nat og dag med hans kasse den førte han altid med sig men desuagtet døde der et par mere af besætningen. Så er der en dyrlæge, der får nys om det, og da han kommer, viser det sig,...
En herre på Tjele, der hed Pind han havde også været så slem, og ham tog Fanden levende. Han lå i et kammer og var syg og skidt tilpas, og der måtte ingen være hos ham. Han sagde, at der kom en skiveise, og folk paste jo på ham, men i et ubevogtet øjeblik kom han alligevel og tog ham, og der blev ikke andet af ham end noget blod på væggene. Anders...
Ved Stenildmosegård var en mose, de kalder Kirkemose, og den stod frossen, for det var om vinterdage. Nogle piger var ovre at karte på gården, og da der den gang ingen bro var lagt over åen, skulde de rides hjem om aftenen. Manden sad på en hest, og en pige ved ham, og en anden pige kom ene op på et andet øg, for hun var en villere rytter. Den gang de...
I begyndelsen af dette århundrede, da jorderne blev udskiftede, kom der til Stistrup i Fovlum en avtoriseret landmåler, som kaldtes Holm (Skov, Foss?), og han begik bedrageri ved udskiftningen. En mand og hans to sønner var blevne uenige med deres nabo om retningen af skjellet. Det var i Stistrup udmarK. Manden og sønnerne var med der ude og gjorde sig...
Sønden for Vesterbølle ved den vej over kjæret, der kaldes Bølle vase, er der en bro over Lilleåen, og den kaldes Bølle bro. Tæt sønden for broen gjør åen en krumning i øst, og der begynder et dige, som et stykke går langs med vejen. Her går ved nattetid en jomfru. Hun går al tid nord på. Der er ingen, der har set hende gå sønder, og når folk går sønder...
Der gik én oppe hver nat på Låstrup kirkegård og jamrede sig og græd. De mente, det var én, der ikke kunde få ro i sin grav. Så gik den kloge mand i Låstrup derop en nat og talte med ham, og siden den tid så de hende aldrig mere. Han
da.etk.DS_05_0_00865
Et sted her ude i Sigfaldet siges der fra gammel tid, at der har gået en skruk med en hel flok kyllinger. Det er ved præstevejen fra østerbølle til Vesterbølle. Folk har været så bange, at de ikke har turdet gå der om natfen. ånders kr. smed, vesterbølle.
Der skal have været en præst i Vesterbølle, der hed Farsirup, og den præst han var sådan en god mand, og folk havde sådan en tillid til fåer og snakkede med ham om, hvad der var i vejen for dem. Så var i hans tiden ridefoged nede på hovedgården Lerkenjeldt, der hed Stejlbjærg, og han plagede bonderne. De sagde, at han var værre end Fanden, herremanden...
da.etk.DS_04_0_01211
Salig hr. Højeri Skyum havde en broder, som ejede Irup i Hørdum. En søndag efter sidstpræken var præsten henne at besøge herremanden, og om aftenen da de kjorte hjem, kom de over et kjær, der har navn efter en lille bæk, som hedder Arbæk. Da de kom der, holdt karlen, vender sig om og siger: »Faer! »Hvad er det, min søn?» »Fåer, æ troer et, vi kan...
Generalen på Lerkenfeldt skal have haft et fruentimmer her i Vesterbølle, som han red ind efter, og da han så var død, blev han ved at gå herop. Da var det, præsten Byrge Krog mødte ham i det nordre led her ved byen og vilde sætte ham væk. Generalen havde nær gået ham på, men han blev dog sat ned norden til byen, hvor de mødtes. Pastor Bille,...
Den gang Svenskerne var blevne drevne ud, kom de jo ikke af sted alle sammen. Der blev da én tilbage nede i Fredbjærg i Farsø. Han kommer ridende dertil på hans hest, og den var mager og simpel og snart tilgåen. I det samme kommer der en mand kjorende med et læs mog, og han havde især et godt bæst for. Nu vilde Svenskeren jo bytte og have det gode øg for...
På Vesterbølles ejendom vesten for byen er et langstrakt højdedrag imellem kjærene, der kaldes Holmen, og der midt over går et ældgammelt digehæv. Det gjorde en gang skjel imellem to gårde, den ene lå på Nørholm-ende og den anden på Sønderholmende; og der viser g^dt nok for det endnu, ligesom og for, at jorden har været opdyrket, da der er agerrene og...
Oppe i Glerup hede er der tegn for gamle kringgårdsdiger, og der lå en by, som hed Silliborg. Det er tæt henne ved Fjeldso sogneskjel. Et kjær norden for hedder Sillikjaret, og der er også tre høje, de kalder Sillihøje. Kristen Thomsen har ved at pløje og harve fundet teglbrokker der. Nu dyrker de jo stærkt op der ude. Den by var beboet, før den sorte...
da.etk.DS_03_0_01534
Der var en gang en hel hoben unge mennesker, der skulde til Ullits til legestue, og der var ikke andet end et vadested der iraellem. Da de kom til stedet, gik der en hest, som de vilde ride over på. Der kom aldrig så mange op, der kunde alligevel være én til. Da de kom midt i vandet, var den bleven så lang .... Med det samme lå de i åen alle sammen, og...
Her vesten for byen i Tolshbj sagde de, at der lå drager på eu skat. Så bliver mændene enige om en dag at skulle op og kaste der. Ligesom de står og kaster og arbejder, så stod byen i lys lue og brånd. Så måtte de til at af sted og knyede ind til byen. Men da var der ingen ting. Så drog de af sted igjen og sagde til hinanden, at hvad de enten horte eller...
Det var skikken her i gamle dage, at hver mand skulde til Nibe efter sild. Så var der en mand her i den allervesterste gård i byen, ligesom han kjører ude i heden imellem Farso og Svingelbjærg, kom der en bitte mand rendende bag efter ham og råber: " Hold, bi, bitte mand, når du kommer hjem, vil du så ikke hilse Ati, te Wati er død!" Da han kom hjem, var...
En bondemand skrev til sin kjøbmand følgende brev: Ilva ka 1 gi få 2 ? Kjøbmanden forstod meget godt. hvad han mente, og svarode: 1 mark 4 sk. Han havde jo spurgt om, hvad kjøbmanden vilde give for pundet af uld. P. H. Heegård, Tåstrup,
Kontrolluren boede i Hjørring. Han skrev et brev til Hansen, Vrejlev mølle, hvori der stod, at han vilde komme og visitere næste morgou. Det brev sendte han til manufakturhandler Veraert, der var gift med Hansens datter, med den besked, at de skulde sende det derud den samme aften. Men de lod det være til om morgenen, og da rejste Vernert selv der ud med...
