Da Skjørring overskov skulde sælges ved auktion i dødsboet efter grev Friis, holdt kommerceråden i Hammel auktionen. Han var nemlig formynder for børnene, og dødsboet var draget ind under Frisenborg gods. Han havde forhen siddet og drukket med de Skjørring mænd og lovet dem, at de nok skulde få skovparter. Et par Jøder blev dog højstbydende ved...
Der var en gal præst i Røgind en gang, de kaldte ham den gale Jessen. Han havde kun én vest, og den gik han kun i, når han var til bryllup. Når ban havde konfirmanter, gik han med bugseselerne oven over alt tojet. Han havde fæstet sig en karl på det vilkår, at han skulde gjøre alt, hvad han bad ham. En dag i host siger præsten, at han skulde gå ud og se,...
De holdt bytyr her, og Mikkels-aften blev det bestemt, om den skulde bedække et år til). De mænd, der var uden for bylavet, betalte tyrepenge den aften, og så var der en del ) Skulde den ikke, skidde der jo kjøbes en ny. Det var ikke almindeligt at beholde en tyr i to àr. Så solgte de de gamle tyre for en 2030 daler, for de unge tyre ansåes altid for de...
I den tid degnen skulde forrette tjenesten i alle deher tre kirker {Sjelle, Skjørring og Låsby), kjørte han med præsten til sogne. Men da han var en præstesøn, mens præsten, der hed Heye, var en degnesøn, vilde degnen ikke stikke op for præsten. Når han var god, gik han op i præstegården ved den tid, de skulde kjøre, og hjalp præsten i hans kappe, og så...
Den gamle Jakob Provst tjente som dreng hos amtsprovsten i Store-Ring. Det var en rigtig spilopmager. En dag kom præsten i Skivholme ridende hos provsten i besog. Porten til præstegården var altid stængret, og da nu Jakob kom for at lukke ham op, så siger han: Ivan a ikke kjobe Deres ridepisk og forære provsten den, for nu har han lige slidt hans egen...
En mand i Skanderborg, der bed Gert, havde ej alene avlsbrug, men og tillige skomagerværksted. Så døde en hest for ham, og han vilde have den flået. Kroppen lå ude i haven, og så tog han en dreng med sig derud, som skulde hjælpe ham at flå. Nå, dreng, nu kan du der begynde. Så gjorde han det. Nå, mester, hvor skal a så ben? Du skal ikke kalde mig...
Der var en mand i Haver, han var noget over de andre, måske han var forvalter eller ladefoged for herskabet på Vengegård. Han mistede en hest, og så skikkede han bud til de andre bymænd, at de skulde komme og flå ham den. De kom jo også, men Jens Gammelgård puttede hans kniv i lommen og sagde, at han vilde holde ved. Da kommer herren ud: Du flår jo...
I den tid de kjorte stakelsrejser, kom der en, som havde bundet sit ben op, og han var da så ringe gangende, at de skulde til at kjøre med ham. Manden klagede sig ved det, da det var om hosten, og de havde travlt. Men så sagde karlen: Det skal du ikke klage dig ved, a skal nok kjøre ham. Hvordan vil du det? A kan kjøre ham på bjulbøren. Da han...
Jfr. Kallager kom en dag ind i kjøkkenet hos mine forældre, der boede i Harlev. Han så ikke pigen, som stod bag ved ildstedet i en krog, og da rækkede han op på en hylde, tog en ost og stak den ind under vesten. Så råbte pigen: Mutter, Kallager tog en ost! Der stod synderen og var greben på fersk gjerning. Men moder svarede: Du er da et rigtigt drog....
Der boede en mand ude i Voldby hede, der hed So>en Kirkegård, han var et uhyre menneske til at stjæle. Meget af det, han fik fingre i, gjemte han i en mergelgrav i nærheden, så det var egentlig ikke nemt at vide, hvorfor han stjal det, og da han siden blev greben og overbevist, fandtes der mange ting i den grav, som han aldrig kunde have nytte af....
Vi havde ingen doktor eller herredsfoged eller apotheker nærmere end i Skanderborg. Det var da ikke enhver syg, der fik doktor. Der var en, de kaldte StoreSidsel, hun gik til Bording by (o: Vesterbording), der var en præst, han var som læge, og der hentede hun råd ved ham. Men det kunde ikke hjælpe at komme til ham, når hun ikke var med. Hun gik mange...
Forhen var der mange store ørreder i aløbene, men siden der er blevet anlagt lagsegarde, stampmøller, sluseværker o. s. v., er ørrederne forsvundne. Da kunde man i den tid, de legede, lægge sig ned på brinkerne, række armene ind og klø dem under maven, og så kunde man også smide dem op på land. Ørrederne lavede sig med finnerne huller i sandet, mens de...
Vi fiskede med glib. Den var trekantet og med den ene flade side vist fremad. De andre to sider var der fastgjort garn pa, den forreste derimod fri. Vi skod dette redskab foran os, vadende i vandet og trækkende en båd efter os. Pa den forreste flade side var fastgjort en stok. som forneden var tveget. Nar det så gav et lille stod i gliben, kunde vi...
Galten kro var berygtet for en slet kro med kortenspil nætterne ud o. s. v. Tiggerne kunde gå dertil og sælge alt, hvad de havde bjærget sammen, og få brændevin for, ja, folk sagde endogså, at kromandens karle ikke fik andet end tiggerbrod at spise. Han havde en brændevinshat ovenfor tonden, og den hældte han vandet i, når han tyndede brændevinet, for...
Forhen satte de børnene i gangvogne, der var fastgjorte til en stang, som gjærne stod midt i stuen, for oven og for neden var forsynet med jærnpigge, og med den ene pig var fastgjort til bjælken, med den nederste i en træklods i gulvet. Hele apparatet kunde dreje sig rundt, altså stangen med, og den var rund og et par tommer tyk. Selve gangvognen kunde...
Lysepræsten (lywwspræjsten) var en firkantet plade, omtrent en halv alen på hver måde, og med en opstående kant på hver side. Der var altså plads på den, så man derpå kunde sætte lysekloven, lysesagsen, garnnøgler o. s. v. Den stod på én fod, som forneden havde tre grene, og hele redskabet var lidt højere end et bord. Man flyttede den da omkring i stuen...
Ole Bøssing i Skjørring byggede sin gård helt om og flyttede den et lille stykke ved samme lejlighed. Greven på Vedelslund ejede den gang både ham og hele byen. Da han var færdig, og greven en dag var i kirken, kom Ole hen og spurgte, om han ikke måtte hugge nogle risbøge i skoven, som han vilde bruge til spændtræer i et lille hus på nogle få fag, dem...
Der var en gang en amtmand i Skanderborg, der var et doggerhoved på avlsvæsenet. Han havde været kongens staldmester og hed Rosenkrands. Han vidste nok at', at der var noget, de kaldte havre, og da han en dag red med skytten gjennem noget hør, sagde han: "Det er vel havre?" Nej, det var hør. Da de strags efter kom gjennem et fald vikker, sagde han: "Så...
Pastor Barfod i Jordløse fik en gang et brev med følgende udskrift: Til præsten uden hoser i byen uden jord. E. T. K.
Når man drømmer om de døde, får man efterretning (brev) fra de levende. J. H. Riis, Bàrsmark.
da.etk.JAT_03_0_01873
