Folkene her stammer fra Holland efter de gamles udsagn. De oprindelige folk var døde ud, og så kom Hollænderne. I den gård, som min bedstemoder var fra, var også en pige, som hed Selke, hun var i familie med hende, og det var et hollandsk navn. Mette Printz, Nordby.
da.etk.DS_04_0_01644
Ude på den nordre side af Langdal og tæt ved Roverstuerne er en bakke, der kaldes Skydestolen. En gang blev roverne der ude drevne derfra og ned til Tranbjæry kirke, hvor de befæstede dem, og den kirke var forsynet med skydehuller. Men de blev indesluttede så længe af belejrerne, at de blev sultede ud og måtte overgive sig. Hans Farver, Nordby.
I min oldemoders tid loserede en Jøde et sted i Besser, når han var på Samsø, og så slog de ham ihjel og begrov ham ude i et gulv i udhuset. Han havde så meget bånd og kram at handle med. Folkene kom nok i forhør, men forsvor sig. Karl og pige blev underkjøbt til det, og hun blev så gul og svandt helt hen; han hed Niels Alstrup. Konen blev frugtsommelig...
En pige ker oppe i byen var bleven frugtsommelig, og så for at skjule bendes skam gik hun ud i deres fårehus og fødte der barnet, kvalte det og gravede det ned i noget tang. Men det blev opdaget, og så kom hun i arrest og sad der en torn. Arresten kaldtet det røde has og var ovre i Brundby. Så fik hun frihed til at komme ud, til hendes dom faldt. Sagen...
Skådhøjsmanden vilde have markfred og have alle markerne indhegnede, og det vilde de andre ikke. Så vilde han tage kreaturrene ind, og det blev de gale på ham for. Da de slog ham ihjel, skulde de andre synge højt i kirken. Mette Printz, Nordby.
da.etk.DS_04_0_01334
Skådhøjsmanden boede på Frederikshøj ved Langøre. Han drev de Nordby kreaturer her ind efter, for det han vilde ikke have dem ude ved sig, og så blev Nordbyerne gale på ham. Da han kom, gik der to ud af kirken foran de jandre. De slog bam ihjel på en sten med en pæl, som senere stod på stedet, hvor hans grav var, en 2, 3 alen fra muren, og stenen, som...
I forrige tider satte folk i Nordby kræ ud på heden. Så boede der en mand på Armhoved, de kaldte ham Hedekougeu, og han skulde vogte det. Men han blev uklar med Nordbyerne, og så slog de ham ihjel en dag, han var gået til kirke. Der sidder en sten i det sydvestre hjørne af kirkegården, og der er blodpletter af ham på den, der skal han være begravet ved....
Der boede en konge i Kongslette i nærbeden af Kringbøj. Mette Printz, Nordby.
Nordvest for Nordby er Kongsslette, og der skal have boet en sørøverkonge. Lige ved siden af er Saddelbakken, hvor han skal have sadlet sin hest. Sørøverne holdt udkik med fartøjerne der oppe fra og gav signal til sørøverne på Vesborg. Hans Farver, Nordby.
Længere nord efter her fra Nordby lå en anden by, og en kone, som vilde gå hen til den by, frøs ihjel ved en sten, og den sten findes på marken endnu. Mette Printz, Nordby.
da.etk.DS_04_0_01227
Det blev et forfærdeligt vejr en søndag under tjenesten. De fleste blev der til næste dag, men to af dem vilde afsted. Den ene fandtes, da sneen gik væk, oppe i Øksendal på Mårup huslodder, det er sydvest for kirken sønder ude efter Asmandøres hage. Den anden fandtes liggende død ude i Vandstedet. Hans J. Farver, Nordby.
Det var så strængt et vejr en søndag, da folk var i kirke. Præsten og hans pige blev i kirken tillige med menigheden. Men to mænd dristede dem ud, de var fra Mårup begge to og vilde hjem, men blev forvildede og frøs ihjel. De gik hver sin vej, og den ene blev funden ved en sten noget vesten for kirken, han var af min familie og ligger begravet lige...
En mand fra Stavns, enten det var Over-Ras eller NedreRas, véd jeg ikke, for der var 2 Rasser, rømte fra konen. Det varede i flere år, og så giftede hun sig igjen. Helt uventet kom han ind til hende, da hun sad med et lille barn på skjødet. Der hængte et klæde på væggen, der havde været hans, og så tog han det og tørte hans øjne på. Derefter rejste han...
En Tundbo rømte fra kone og tre små børn. Han sejlede for en frue i Norge, og da hans breve til konen udeblev, troede bun, at han var druknet. En gang lå han i et fartøj udenfor Tand og kom i land, hvor han gik op på kirkegården. Der kom en lille pige i det samme, og han spurgte hende så svært nøje ud om hans families grave. Derefter besøgte han præsten....
I det sekstende hundredår var der en mand her oppe osten i byen, der tørrede maltet til hele byen og til nogle på Sønderlandetogså, og han var meget rig. Så kom der en mand der ovre fra og skulde have malt ved den mand. Han sad netop og lagde en trægjord om hans træsko. Da siger den anden mand til ham : »1 tager det da nøje, så rig en mand som I er.« ...
En mand her i byen havde en ålegård. Så vilde han en gang kjøre derud og slå en dragegårdspæl ned, nghans kone var med. Han havde læsset hans port på vognen og kjørte den derned for at stå på, mens han slog pælen, for den kunde jo flyde. Da han nu var kommen til at stå på porten, skulde konen skyde den ud med ham, men det gjorde hun sådan, at han røg ned...
Mikkel Mikkelsen, der boede her i gården, havde en svær middel og målte hans penge med skjæpper. Han bandlede med korn, og der kunde holde en række vogne helt fra Sønderbys ende og ind i gården med korn. Der kom en mængde kjørende fra Sønderlandet. Så sejlede han til Norge med det, idet han ejede en galease. Den er tegnet af på en dør ber ude i porten....
Der har en præst her, der kunde mane, han hed Clausen. Avlskarlen havde flere gange stjålet havre til hestene, når præsten var i kirken, og det vidste han nu godt. »Det skal snart blive afskaffet,« tænkte han, og da søndagen kom igjen, og karlen atter vilde til at stjæle, kom han blot lidt ned påtrappen med havren, men så kunde han ikke komme videre og...
I en gård sydost for byen, Majgård, gjemmes endnu et gammelt lerfad, der er bundet sammen med læderremme i stedet for klinkning, og det skal Polakkerne have slået i stykker. Knud Kornmåler, Nordby.
Min bedstemoder fortalte mig, at den, hun var kaldt efter, fortalte for hende, hvordan det gik til her, da Polakkerne var her. De lå på skibe ber uden for, og der var jo ingen soldater ber i byen, men så gik kvindfolkene oppe på klitterne langs med havet med deres rode skjorter oppe over skuldrene og vilde forestille soldater. Men fjenderne kom alligevel...
