Stenene til Kirken skal være brændt i Vester-Made sønden for Mårup. Der er endnu Lergrave der henne, hvor de henter Ler til at Stryge Lersten af. Knud Kornmåler, Nordby. Nordby S., Samsø.
Alle Bakkerne her har været beklædt med Skov, og det gamle Tommer i Kirkens Våbenhus er skovet i Mejlskov nord for Byen. Skovsleddet er lidt sønden for Byen og øst for Glistrupgård. Nordby S., Samsø. Knud Kormnåler, Nordby.
Dyvelstenen (Dyglstienen) på en Bakke norden for Byen er sendt fra Hels af en Kjæmpe, der vilde slå Nordby Kirketårn ned. De har lier gået og bildt Bornene ind, at alle nyfødte Børn kom fra den Sten, og derfor skulde de have en tyk Skive Småbrød med ud til Stenen. Hans Farver, Nordby. Nordby S., Samso.
En Mand, som hed Jørgen Rytter var Avlskarl i Præstegården. Så var han ovre i Sønderlandet, og da han skulde kjøre tilbage igjen, kom jo Lygtemanden lige i Vejen for ham ved Kanehave. Det første Gang flyttede den sig lige godt lidt for ham, sådan han kom da forbi. Så lod han jo Hestene stå til. Men lige som det gik rask, så var han i Vejen for ham igjen,...
Et Sted ovre på Hels var Konen i Barselnød. Så går Manden ud til Døren og ser på Himlen. Han går ind igjen og siger: »A beder Vorherre om, at det må vare et bitte Korn endnu, for at Barnet ikke skal blive født under den Planet, for så står det Fare for, hvis det skal blive født nu.« Det blev født alligevel, Mandens Ønske blev ikke opfyldt. Det var en...
På Østerheden tæt ved Siden af Skådhøj er en Dal, og i den Dal opholder der sig en Trold. Når Kreaturerne går på Græs om Dagen i den Dal, går de altid ind på Heden om Natten og lægger dem, de kan ikke ligge i Dalen, for det den Trold er der. Mette Printz, Nordby.
En Dag kom en Kone her i Byen ud i en Blegehave, de havde, og der gik en grumme stor Skruptusse. Så sparker hun lidt til den og siger: »Å, din tykke So, du skal nok til at have en lille, a vilde gjærne til Barsel ved dig.« Så varte det en 8 Dags Tid efter, da kom Trolden og hentede Konen, om hun vilde nu følge med ham hjem. Hun jamrede sig og vilde ikke...
I Troldehullet lidt nordvest for Byen samledes alle Troldene her omkring. Ved Siden af er der en Bakke, der kaldes Bys-Ende (Bjes-ænnd), der havde nogle af dem deres Tilhold, for Folk kunde der høre dem slå deres Kister i. De søgte altid til en Gård i Vestsiden af Byen, når de vilde låne noget, og når de skulde til at bage, så kom de og lånte både Rage...
En Mand gik og plovede på Mikkel Vissers Mark nord for Byen, og da kom der en Rage op, som han gjorde i Stand. Siden kom en Skive nyt Brød op. Lærer L. C. Larsen, Nordby.
Min Fader fortalte, at hans Tipoldefader gik og pløjede ude på Burbjærg, og da kom der en Rage og en Brænd-ad-Kjæp op af Højen, og det gjorde de i Stand. Lidt efter siger Drengen, der kjørte Ploven: »Da er det svært, som det lugter af nyt Brød.« »Ja, du kan altid lugte så meget,« sagde min Faders Tipoldefader. I det samme kommer der en Mand springende...
Min mand var en dag på jagt og så en hare, som han skod efter en to, tre gange, endda han var en dygtig skytte. Den ligefrem drillede ham og satte sig på enden og så på ham, ligesom den vilde gjøre nar ad ham. Så vilde han ikke skyde mere, for det var ingen rigtig hare. Mette Printz, Nordby.
Der var også en skruppeutusse her nede i byen. Når den kom ind ad rendestenen, og folk var \ed at kjærne, så kunde de ikke få smør. Folk var så kjede af at se deu. Mette Printz, Nordby.
I mand hær i bei, di kaldt Jæus Hawwkrog, han wa we å stev måldt. Så tænd han ild po kjællen, å da han no wa we å brænd a mæ lånnghalm, så kam dæ jet a fruentemeren op o låwte å så, te dær wa såen i fårfærele reg die op. Dænd gang di så skuld te å si ætter e, så har e tænd ild i flågen, som måelte lo åpo. De wa træflåger, di brugt dænd gang å læg måelte...
Hans Simonsen var brøndgraver, han boede ude på Hesselholmen og kaldtes derfor Hesselholmsmanden, og han kunde vise vand med en pilegren. Så var han også her i byen og skulde vise vand, for han skulde til at grave en brønd ude i marken. Mon folk vilde ikke tro, at han kunde vise vand. Der er en brøud her nede i byen, så skulde han forestille at gjøre en...
Gjæstgiveren her i Nordby hans forældre boede i et hus her oppe i byen, og der var altid sådant spøgeri. Naboerne kunde endog høre det rumstere om natten, og konen så somme tider ligesom en skikkelse, når hun skulde ud at malke om aftenen, og der var jo sådan en aliarm der ude. Men der blev aldrig noget opdaget. Der var vel gået noget for sig i krigens...
Her ude i vor stald kunde kreaturerne holde det sværeste spektakel, og når folk kom derud, lå de ned. Vor nabo, Jep Mikkelsen, sagde, at det var nok Fanden, der spøgte her. A svarede, at her var ingen forbrydelse begået. Stenpikningen kunde aldrig ligge oppe i båsen, hvor hestene stod, om morgenen var den altid brækket op. Endelig tog de dem for at...
En frue på Glistrupgård blev skaffet af vejen af onde folk, som vilde plyndre hende. Hun havde mange smykker og var meget rig. Mange år efter såes hun bevæge sig hvidklædt ude på marken og rendte med et lys hen til et kjær osten for gården, der kaldtes Dukken, det var hendes vandsted. knud kornmåler, nordby.
A havde en moster, der stod og trak vand af brønden nede osten i byen, og da kom Læierhesten med en mand på ridende så stærkt, at skidt og mog røg runden om. Hun blev helt bange og fik sådan rædsel, at hun ikke tiere turde gå ud om aftenen. Da hun kom ind og fortalte folkene det, gik de nok ud og så efter det, men da var der ingen ting at se.
Majtræet har ikke stået alle tider der, hvor det nu står, det har stået norden for skolen. Men der var knap plads mellem husene, og en gang de red sommer i by og red tre side om side alt hvad hestene kunde strække, da skubbede den ene hest til de andre, så den karl, der red i midten, kom til at torne imod majtræet, og da han var nu i sådan fart, dånede...
