De har næsten ingen eng her til byen, og der er endda eng i mængde rundt omkring. Da marken blev udskift, var engen noget blod, og ingen vilde have den, for så skulde de jo svare udgifter af den. Så gav de æg og flæsk til landmaleren, for at han skulde holde med dem og gjore dem fri for den eng. Da han sa kom lige her neden for byen, hvor der var noget...
Da landet blev udstykket, var her en landmåler Hald at måle op. Per Povlsen i Fandrup har fortalt, at da landmåleren kom til at dele ud til ham, gik kjæden i stykker der ude i heden, og da den nu skulde skarres, var Per Povlsen så bange for, at han ikke skulde få hede nok. Men Hald svarede, at det skulde han ikke klage sig for, han skulde få jord nok,...
Elling Å løber sønden om Kirken, men Sybille har spået, at den skal komme til at løbe norden om, og den skal selv bryde sig Vej. Dette skal den gjøre og fuldføre i sin fulde Vidde og Bredde i tre Solemærker. Der siges også, at Åen en Gang skal blive så smal, at den kun bliver 6 (4) Alen bred, og så er det mod Verdens Ende. Karl Axelsen, Strandby.
Nytårsaften går pigerne ud og siger til månen: Velkommen, du kjær nytårsny, som lyser for os så gjærne, er der noget menneske i verden til, som Gud haver mig beskjæret, da lad den komme for mig udi drømme i nat, hvis seng a skal red', hvis dug a skal bred', hvis nøgler a skal bær', hvis brød a skal skjær'. e. t. k.
Præsten hr. Gede blev kaldt til en husmand, der hed Thomas Klode og boede nede under Moselund bakker, for at berette ham. Flan var så sær underlig. Så såre præsten lukkede døren op, sagde han til sig selv: »Nå, sådan står det til her.« Så gik han ind og tog en bog med sig. Karlen, der kjørte for ham, så det og sagde, at det vai en bred bog. Så gik han...
Jeg kan godt huske, de havde en kalvekusk på Juliinge, som i hver uge kjørte gjennem Kjøge til Kjøbenhavn. Så måtte han jo over Troldhættebroen, og den kunde nu ellers ingen komme over om natten. Han havde en stor bred vogn, og der var så mange, der kom op at kjøre med ham, når de kom til ham undervejs. Da han kom hen mod broen, var det nat, og hestene...
Sønden for Østerby ligger en høj, der hører til Bisgård og hedder Bishøj. Der gik det ikke rigtig til i gamle dage. Der går en sti lige tæt under banken osten for den, og en aften kom en mand gående ad den sønder fra og vilde til Østerby. Da kommer der en ting trillende ned fra banken, det var ligesom en bred kurv, en kålkurv (som bruges til at skjære...
Kapitainen på Lyngsbælcgård skal være kommen for nær til en skindstampe, der var imellem Handrup og Lyugsbæk, og der blev han malet ihjel. På den plads er endnu et hus, som kaldes Stampen, men skindstampen er lagt ned for længe siden. Så gik han igjen, og præsten i Vistoft, der var klog, han kom og læste ham ned og lagde en bred sten over ham, og så...
da.etk.DS_04_0_00697
Der siges, at Randrupgårdene er afbrændt af Svenskerne. Laden i den ene gård (Mads Randrups) blev ved samme lejlighed nedbrudt af fjenderne og flyttet over til Rjærggrav. I samme gård er en temmelig bred bordskive af en eneste egeplanke. En svensk soldat skal i vrede have hugget med en okse ned i den ene ende af bordet. Det mærke var der indtil den...
I Rønningsøgårds sø skal der efter gammel tale være nedsænket en kiste med en stor skat i. En gang satte nogle folk sig for at udtørre søen, da de nok vilde have fat i skatten. Til den ende begyndte de at grave en bred og dyb rende ind igjennem en stor bakke, der lå ved søen. Men da de havde gravet et godt stykke, så de til deres store forfærdelse, at...
Min svigerfader fortalte, at der en gang blev bygget et skib på Besser mark og det blev af 8 eller 10 heste trukket ud til fjorden (Besser fjord) hvor der blev gravet en rende gjennem klinten tæt syd for Éndebjærgs høj, som det skulde føres igjennem. Skibet blev kjørt på ruller, og renden er endnu synlig. Den er en fire agre bred i bunden, som nu pløjes,...
Der er en mose lidt her neden for, der hører både til Tise og Junget sogne, den kaldes Gase mose, og ude i den fortælles der, at der har ligget en borg, Havbjsrggård eller Ha^bjitrggård. Omkring mosen ligger to gårde, som kaldes Brokholm. Den borg var så rig, at der var guldstænger for vinduerne. På den ene side af mosen viser det sig også, at der har...
I Onsbjærg kirke hænger på væggen et forgyldt krucifix med en dansk inskription, der har den mening, at dette krucfix kom svømmende, bundet til et menneskelig, til denne øes strandbred nær ved et sted, der kaldes heman i Gammelborg sogn. Da de, som fandt liget, vilde føre det til kirkegården i Kolby, kunde fire forspændte heste ikke trække det der hen....
Det var en aften, a fulgte med min kjæreste ude på landevejen ved Troelsbjrcrge vesten for Tåning kirke. Da kom der sådau en svært bred og stor flamme ud at' kirketårnet af glamhullet. Sådan kom der tre, den ene efter den anden, og svævede bag ud om tårnet. «Der er ild i kirken,» sagde a. Hun sagde, at hun kunde formelig se klokken, når flammen viste...
En mands datter blev tagen af ellefolkene. Så fik han det råd, at han skulde plove med to køer, der var med kalv, fra hans dør og til højen og gjøre furen så bred, at en vogn kunde kjore der. Da han nu havde gjort det, kjorte han derud og traf godt nok, at bjærgmanden ikke var hjemme. Hun kommer ud uden for højen, og han løfter hende op til sig og kjører...
Æ kjer te Lembe mell mæ big te gnn te gred, te de ree eg å hende fel, få di kand endt ed bree. M. Balle.
Denne bog hører mig til med rette, ingen må med mig om bogen trætte, og fur skal stene og mure briste, forend jeg denne bog vil miste. (Jakob H .... er mit navn, og jeg boer i Kjøbenhavn. Sv. Grundtvig.
En præst havde en pige, som hed Stine. Hun havde tjent ham i mange år og var bekjendt for sin troskab og hengivenhed. Samme præst havde tillige en søn, der studerede, og når hnn i ferien var hjemme, drejede samtalen sig om mange forskjellige ting. En aften talte de således om Stine, og præsten siger da: Jeg tror, jeg kan få hende til at gjøre, hvad det....
Bønderne her på egnen, vest for Århus, kjorte engang imellem til kjøbstaden, når de nemlig Havde noget at sælge, f. eks. æg, høns, ænder, lidt smør og ost, lidt havre og noget favnbrænde. De kjøbte nemlig om vinteren ved skovauktionerne høge på roden, savede og kløvede det til gavntræ og brænde. Det storslåede brænde var det da, de kjorte til Randers...
Per Tammesen i Skelum går hvert år med stjernen. Endnu (1876) er det skik i Himmerlands sydostlige del, at fattige folk går med stjernen ved Hellig-tre-kougers dags tider. De furer en med billedark (tit fremstillende alt andet end gudelige emner) prydet ster papirsstjerne med sig. Denne stjerne er hul, og et lys tændt inden i den. Den kan drejes om en...
