1785 kom blyet af vor kirke, og 1788 blev det solgt. Der var 70 skippund. En tømmermand fra Horsens tog det af og lagde tagsten på, og det gav herren de 40 skippund for. Så havde han altså 30 skippund i fortjeneste på det bytte. Blyet blev solgt ned til potteegnen (Sorring og der omkring), de vilde have det til glassering. Ejeren på Refstrup var den gang...
da.etk.JAH_02_0_00056
Herren på Refstrup spurgte, om han måtte tage blyet af vor kirke og lægge tegl på, for kirken var brøstfældig, og han kunde ikke evne at sætte den i stand. Det tik han lov til, og sa. gav han kalk og disk til kirken, men det kunde ikke godt regnes til en gave. Hovbønderne kjørte til Randers med blyet, for de skulde jo gjøre det for hove. Peder Mikkelsen,...
Bonderne måtte ikke kjøre deres korn ind, inden der var taget tre tiender af clet ude på marken. Der var en teglovn inde i skoven, hvor de brændte sten til det store hus på Refstrup. De brændte dem ved træ, og det skulde bønderne skove. De skulde også kjøre vandet til at ælte leret i, og det skulde de have i en grumme stor tønde, som der var så stort et...
Fru Poulsen havde tre herregårde: Refstrup og Estrup og Sønderskov. De to lå ude ved Kongeåen i Malt herred, tror a. Hun boede på Refstrup. og der havde hun hovfolk. Så var hun kommen i tanker om, at hun vilde bygge sig et stort stuehus, og det blev bygget 1741, som står på det endnu. Hun akkorderer da med en murer, som skulde sætte det op, og han skulde...
Min fasters mand var til hove at tan-ske. Han hed Lavst Steffensen og var sådan en træjring. Så skulde ladefogden tærske med, han hed også Lavst og var fra Fyen, så de kaldte ham Lavst Fynbo. Så siger han: "Nu vil vi to Lavster tærske sammen, og så vil vi tærske boghvede. Men de andre hovbonder tarsk andet korn længere henne pa logulvet. Men nu gik det...
Det sidste vildsvin, der blev skudt her, og som min fader kunde mindes noget om, det blev skudt heroppe ved skoven i min faders drengetid. Manden, som boede i Klavsholm gård, hån var skytte for dem på Refstrup, og derfor var han fri for hove, og sa var han også den første sognefoged, min fader havde hort tale om. Ingen andre måtte have jagtgeværer end...
På sognefogdens mark i Lindeballe stod der en følhoppe, som havde et føl. og der kommer jo en ulv og vil tage foliet. Men så kommer ulven og følhoppen til at slas, for den vil jo forsvare sit føl, og den får ulven kast til jords, og om morgenen, lav de kommer ned og vil flytte den, da står den med den ene forrefod på halsen af ulven, der havde knavet...
Min faders moder hun hed Karen Jenster, og hun blev gift her i Gadbjærg med Jens Kristensen. Hun skulde have en ko i medgift fra Smidstrup, men i det samme kom kvægpesten. Smidstrup by ligger som i en dal mellem nogle banker, og der nede i det dalstrøg kom en blå tåge og lagde sig over, så de kunde tydelig se den, og med den fulgte pesten. Folkene i...
Da kvægsygen grasserede her i egnen, blev kræet alt sammen begravet i Tofthøj, det er lidt før man kommer til byen. Der er en rund lavning kjendt der endnu. Her i Gadbjærg by har vi ikke haft den syge. Peder Mikkelsen, Gadbjærg.
I gamle dage havde de pinde, der sad en tomme op af plovbæmmen i steden for sav af jærn, som de nu bruger den. Så havde de bæmtister af vidier eller smalle klejne vredne rønner. Vi havde også ståwwbånd til vore kreaturer, og de skred op og ned ad rendepælen; de var også af vidier. Et sted her i byen har de endnu stavrede bæslinger. Der var slået en stav...
Gadbjcerg hjordeng og Tofthøj hjordeng grændsede sammen til markskjel. De satte altid efter at slå det om søndagen, for bymændene skulde slå det for dem. Så fik de god levemåde ved hjorden den dag. Men vor hjordekjælling her i Gadbjærg, Gal-Marie hed hun, vilde drikke sig fuld. Så bagte hun pandekager og bar ud til dem, men hun var jo sluntefuld, når hun...
Så havde vi en anden hjorde her, de kaldte Kræsten Hjorde, han kom efter Gal-Maries mand. Hans k/me var så fin og så nipper, og så holdt hun hendes mand sa pæn, når han kom i kirken, te der var så næsten ingen, der var pænere. Han havde sådan et par kjønne hvide hoser på og knæbugser og var så stadselig. Så var der en, der hed. Rasmus Nim i Tofthøj, en...
Vor byhyrde var et godt sølle skind. Han begyndte at tude i hans lud fra den nordre ende af byen, hvor han boede, og sønden ud og blev ved at drive med kræet, og dem, der fik ikke deres ud til ham i tide, de skulde selv drive ud med det til samlingspladsen, hvis de da ikke nåede ham undervejs. Forst blæste han i hans luj, og så sang han bag efter: Svend...
Byhyrden blæste tre gange i hans horn, og sa skulde de komme med deres hoveder. Midt pa Bostrup gade står en gammel eg fra hovtiden, og ved den holdtes der stævne. Der fik de skurer pa stævnestokken, når der var gjort forseelser. Deraf kommer den talemåde: det er ikke godt at få for mange skurer (på æ horn). De havde også en oldermand der. Ja, den eg kan...
En Mand i Ringive gik en Nat hen og vilde stjæle af Pastor Anker Borchs Kartofler. Præsten lå i sin Seng og mærkede, hvad der gik for sig, og så bandt han Manden ved Sækken, som han vilde komme Kartoflerne i, så han kunde ikke komme af Stedet, og han stod der endnu om Morgenen, da Præsten kom op. Nu fik Manden en ordentlig Overhaling med Pålæg om, at han...
Der skulde være Bryllup nede i Bøvl i Sønder Omme, og der kom en By demand til den Gård i Gadbjærg, der ligger lige neden for Kirken, for Folkene i Gården skulde med. Han læste så sin Byderemse op, og Manden sagde: »Dersom der kommer ellers ikke noget i Vejen, så skal vi nok komme.« »Hvad skulde der vel komme i Vejen?« siger Konen. »Ja, det kan en jo...
Gamle Iver Lavrsens Kone i Smidstrup var kommen på gode Veje og gjorde Barsel. Så kom Jens Kusk derind for at ønske til Lykke med Begivenheden; og mens de nu sad og fik dem en Puns på det, så lå Konen inde i Sengen og klagede sig temmelig stærkt efter Fødselen. Iver tyssede på hende, men Jens fandt, at det var urimeligt af ham, og så mente han, at Iver...
Der har været meget Skidteri i Kristen Bindeballes Gård i Limskov, og Gården er flyt ud fra Byen for det samme. Men han blev ikke fri for Spøgeriet, for det at Gården blev flyt, og der var også tre Døvstumme i den Gård. En Aften var både Mand og Kone gået til By og kun Tjenestefolkene var hjemme. Så var der noget, der skrabte på Døren, og så sagde...
da.etk.DSnr_06_0_00201
Ude på Engene vest for Roager Kirkeby går der ved Aftenstide tre Lys, og det er tre Landmålere, som går igjen, fordi de har gjort Uret ved Udskiftningen. De to går lidt fra hinanden og slæber en Landmålerkjæde imellem sig, for man kan høre den rasle; og den tredje skrider hen ved Siden af dem. Der lå forhen et lille Hus ude på Engene, og Beboerne der...
En Gang var min Mands Brødre, Karl og Jørgen, og så Jens Mikkelsen og Maren og én til kjørende en Aften sådan i silde Mørkningen fra Gadbjærg og til Limskov. Da de kom op ved Kristen Bindeballes Gård, da vilde Bæsterne ikke fremad, og de gjorde Fløvt så til den ene Side af Vejen og så til den anden Side, men endelig kom de da frem ad igjen. Så siger Jens...
