En præst i Ræær, der hed Borge Pontoppidan, han blev en gang enig med hans avlskarl om at flytte en skjelsten, fordi der gik en bred vej imellem præstegården og kirken, og den vej syntes han kunde nok gjøres noget smallere, det var unyttigt, at den jord lå der, og når han flyttede stenen, kunde han få næsten en halv ager til. Men det blev også bestemt,...
På en større gård i Horsens-egnen døde en pige. Hun var godt lidt af alle sine medtjenere, og havde, som man siger, mange venner og få fjender, hvorfor alle sørgede, da hun døde. Men efter at hendes lig var stedt til hvile, begyndte hun at spøge på gården om natten. Særlig i nødset så de hende ofte stå på en bred sten, som lå indenfor døren, og altid,...
Det tumler med karmon i bryggerset på Viskum og rumsterer i et pigekammer. En jomfru har født et barn der i dølgsmål, og de har fundet ben under en kakkelovn netop der, som pigekammeret er, ved at ramme nogle pæle ned. De var af et barn, efter hvad man kunde skjønne, og der var hvælvet en bred sten over dem. Folkene kunde ikke få pælene ned for sten, og...
I Ramskov, Give sogn, har der i følge sagnet været en stor skov med svære egetræer. En bordplade, som vi havde hjemme, da jeg var dreng, fortaltes der om, at træet til den var skovet i Ramskov. Pladen bestod af en eneste egeplanke, hen ved halvanden alen bred. Nu er der kun en tre, fire forkrøblede egetræer og nogle purrer tilbage af skoven. En del...
Der skal have været en røverkonge i Torngård, og han skal have stik de to høje an, der kaldtes Mølgårdshøj og Jørgen Mikkelsens høj, de lo navne gik de under i gamle dage. Men den sidste er rent sløjfet nu; den lå lige vesten for Mølgårdshøj. Så fandt beboerne på at grave efter penge i Jørgen Mikkelsens høj, og de fandt tre sorte gryder fulde af ben. Dem...
På Samsøs smalleste punkt, lidt syd for Langøre og mellem Stavns fjord og Selvig bugt er endnu tydelige spor af en dyb, bred grøft med høje jordvolde på siderne. På sine steder er den tildels opfyldt, og andre steder er den så dyb, at der stadig står vand i den, og bunden er bevokset med star og rør. Der fortælles, at i en af Danmarks krige med Sverige...
End står der også i gammelt mandsord og tale, at det slot Brattensborg skulde have standet i Ivø sjø, osten norden op for øen, og er der nedsjunket og misgået, som fiskerne her på øen, der sætter kroge ud efter fisk, kan se de røde ruder nær ved bunden om sommeren, når klart vejr er, og synes, ligesom det skulde været bygt med træstøble. Og om sommeren...
En fjerdingvej nord for Assens lige ved strandbredden bliver hver st. Hans aften på et bestemt sted gravet et hul, som på grund af de mange til havet løbende underjordiske kildevæld straks bliver fyldt med godt fersk vand, endskjøndt så at sige Lillebælt sender små skvulpende bølger derind. Enhver, som st. Hans aften drikker af dette vand, vil bevare sin...
da.etk.DS_03_0_01072
En liden halv fjerdingvejs fra kirken nordost ved strandbredden tindes nogle gamle mure af et kapel, som i pavedømmet haver været dediceret den hellige trefoldighed, og haver landsens indbyggere på hellig trefoldigheds søndag begået der megen superstition, idet præsten til Rø kirke haver holdet missaz der efter pavelig skik og bekommet stort offer....
Det blev til sidst troldpakket alt for utåleligt på det jyske fastland, og de besluttede da at udvandre alle sammen og bosætte sig på øen Fur nord for Salling, hvor de mente, de kunde være i sikkerhed. De strømmede alle til Sallingsund, men her måtte de standse, ti over vandet kunde de ikke komme uden færge. Til den ende fik de da en færgemand til at...
I Strøby sogn, Stevns herred, ud til stranden ved Kjøge bugt står en sten, som kaldes Ellekongens ridehest. Stenen er omtrent to alen høj oven for jorden, tre kvarter bred og en halv alen tyk. Foroven er den udhugget eller dannet af naturen i form som en sadel, og den er ret magelig at sidde skrævs oven på. Om denne sten fortælles, at den en gang var...
En ung bondepige har til højtid sit hår skilt i midten og kjæmmet lidt ned ad mod kinden og strøget op bag ørerne, hvor det er flættet i to piske. Disse bliver hæftede op i nakken med hårnåle. Hun bærer over håret en kappe med en ganske lille rund puld og et lille forstykke. Til kappen er der hæitet to pibede skjæghatte (vinger), der er tre til fire alen...
Til stads brugte konerne kapperøllik (og under denne havde de anbragt rurer af bobinet eller gase. Disse rurer sad ud med vinger langs med kjæberne), særdeles korte, vatterede kåber, kjoler af meget tykt, rødstribet tøj, endelig sko med meget kort overlæder. Kvindernes daglige dragt var følgende: Gårdkonen havde en rød bunden trøje, og huskonen en grøn....
Der var en, som havde hørt, at Mads Tyklund i Tyklund, Vrads sogn, skulde være så stærk, og så rejste han efter at træffe ham. Så kommer han kjørende og spørger en mand, der gik og pløjede, om han kunde ikke vise ham, hvor Mads Tyklund boede, og da var det Mads selv, han snakkede med. Den gang havde de hjulplove, og så tager manden i hornene eller...
Sfcerke-Mads var født i Objcerg, Arild, men hans døbenavn vides ikke. Han blev henved 70 år gammel og døde for en 60 år siden. I sin ungdom var han kyrasser i Horsens, var middel af vægst, men sværlemmet og bredskuldret. Man fortæller om ham, at han en gang var ude i marken mellem Tønder og Højer med en treårs hest og to kvier, der skulde på græs i en...
Der var en stævnegård her i Gadbjærg ligesom i andre byer, og der holdt bymændene selv stævne. Så var der hvert år en videfoged, og det gik på omgang imellem mændene. Han skulde have alle bylammene en måned, mens de blev vante fra patten, for at samle gjødningen af dem, og derfor skulde han give fire,potter brændevin og to brød. Bymændene skulde så...
Der var Lerkakkelovn i Jørgens Stue på Birkebæk, og der sad han foran den og varmede sine Fødder på en bred Kampesten, som lå der, og sad og røg af sin Pibe. Konen, Kirsten Birkebæk, stod i Loen og tarsk, for hun tog sig af Avlen. Når Jørgen gik ud at praktisere, havde han Krampetræsko på og hvide Strømper og sid Frakke og høj stor Hat, hvori han...
En Gang skulde min Bedstefaders Fader, der var Kusk for Greven på Tirsbæk, kjøre i Kane på Is med ham til Vejle. Det gik rask, men lige med et ser han, at der er en stor Våge lige for ved dem. Greven sad i sin Fodpose, og min Oldefader stod bag på. Han smed da Tømmen, greb lige om Greven, og med et rask Tag smed han ham ud med sig til Siden og lod Heste...
Den gale Grevinde på Gram var så hidsig. En Søndag Morgen pryglede hun en Kammerpige sådan, at hun døde af det. Det var, fordi hun ikke kunde gjøre hende tilpas med hendes Pynt. Grevinden vilde jo til Kirke. Pigen slog sig fordærvet på Kamingitteret, og der blev så en Blodplet på Gulvet, som de ikke senere har kunnet få væk. Det er vasket bort Gang efter...
På Kastbjærg Bymark findes en hel Del Høje: Stakelshøw, Kåshøw, Bænkihøw, Møggelhøw, Tåshøw, Gallihøwwen, Staerhøw og mange mindre, som ikke har noget særligt Navn, eller også kjender jeg dem ikke. Store- og Lille Gallihøw samt fire mindre, af hvilke den ene nu er helt sløjfet, ligger på én Mands Ejendom, og i min Moders Barndomstid, omkring ved...
