Der boede en bjærgmand på Livø, og hans kone boede i Ærtbøllebjærg på den modsatte side af fjorden. Så blev de enige om at lægge en vase fra Livø til Himmerland, og de tog fat på arbejdet en morgenstund. Samme morgen var det en meget tæt tåge. Nu gik manden først ned til fjorden, og da han i det samme hørte Ærtbølle hyrde tude i sit horn, troede han, at...
Fire karle gik og slog i en eng. Der var en bæk, der gik ned ved engen, og så var der en bakke ved den anden side af bækken. Nu var det sådan en varme den dag, og så lægger de dem til at sove deres middagssøvn. Ved de nu ligger der, var der én af dem, der ikke var falden i sovn. Da ser han, at der kommer en hvid mus op af den andens mund, og den render...
I Odense å boer der en åmand. Hvert år kræver han sit offer, og skeer det et enkelt år, at der ingen drukner deri, så skal han nok sorge for at få to det næste år. (Således fortælles der, at da der en gang gik to små drenge og legede ved åbredden, faldt den ene af dem i vandet. Den anden løb til for at hjælpe ham op; men idet han fik fat i sin...
Pigerne i Varnæs havde på deres nationale hovedtøj (udstukken silkehue og bred kniplings-hovedklæde) hvide, brede silkebånd, men i Borup havde de sorte. Ved skriftemål fremsagde den kvinde, som sad yderst i den øverste stol en skriftebon, og den skik holdt sig til henved 1850. Ved altergangen går først den ældste mandsperson op til alteret, og siden går...
I slutningen af forrige århundrede og måske endnu efter 1800 boede i N.-Saltum en mand, kaldet Jakob Bødker. Huset lå tæt ved den sondre bred af Nols so. Han var både bekjendt som en dygtig træarbejder, tomrer, møllebygger, bødker og tillige som en stor spasmager. En dag arbejdede han hos krigsråd Gleerup på Lundergård (der ejede ni komplette jordegodser...
De var på Refstrup at kjøre hovesåd (lyngsåd til hove). Så var ladefogden et sær godt menneske, og han vilde ikke, at bønderne skulde forpresses, men de havde en stræng husbonde. Der var nogle, der gravede, og nogle skulde kjøre hjem, og dem, der gravede, de havde fået så stort et forlag, at de kunde få et spil kort. Der lå de i en lavning og lagde et...
I Solb jærg var jorderne ikke udskiftede for i E. Kristensens minde. Byen var indhegnet, og ingen matte kjøre ind med korn. før alle kornhæssene holdt uden for leddene, og der blev lukket op af oldermanden. Agrene var omtrent en 78 favne brede og høje i midten, da den gode jord der blev sammenpløjet, for at den ikke skulde komme for nær ved de andre...
Jeg er både bleven målt og skåren for Skjæver. I den Tid skrev både Mænd og Koner for Feber på Vægge og i Skorstene. Jeg tjente på en Bondegård i Sædinge, og der blev jeg syg og fik Koldfeber. Så hentede de en klog Kone til mig, og hun sagde, at jeg havde Skjæver. Det var nogle hvide Orme i Maven, sagde hun, og så skulde jeg skjæres for dem. Der skulde...
I en Gård i Halling oppe mellem Horsens og Vejle, der dode Manden, og Konen bestyrede så selv Gården i flere År. Den Mand, han gik igjen, og han kom af og til og stilte sig da for Resten de fleste Aftener an ved en Kakkelovn, hvor han tit havde stået i levende Live og varmet sig både Dag og Aften, og han stod i selvsamme Stilling. Konen og Pigen havde...
Else Nisdatter var Aftægtskone i Hallundbæk i Sønder Omme. Da hun lå for Døden, sendte hun Bud efter Pastor Bang, og han kom til Stede. Hun vilde nu have ham til at sørge for, at hendes Aftægtsjord efter hendes Død ikke skulde falde tilbage til Aftægtsgården, hvorfra hun havde fået Jorden i Aftægt, og hun gav Præsten Penge for, at han skulde drage Omsorg...
Det var grueligt, som Herremændene var til at plage deres Bønder i ældre Tid, og så snart en Bondemand han mødte Greven Sehestedt-Juel på Hellestrup, så skulde han af Vejen, selv om den var bred nok til at kjøre til Side på. En Dag kommer en Bondemand kj ørende hen ad Vejen, og han nåer en Mandsperson, der spørger, om han kunde komme op at kjøre. Ja, det...
En Mand i Erritsø han drømte, at han skulde begive sig til Sønderbroen ved Vejle for der at gjøre sin Lykke. Han rejser ud til Vejle og går og spanker der ved Broen til hen imod Aften. Da kommer der en anden Mand til ham, og han siger: »Hvordan er det, du går her hele Dagen, a har set dig i Dag flere Gange.« »Jo, a har drømt,« siger han, »te a skulde...
Den gamle Kirkevej fra Villestrup til Åstrup har gået østen ud gjennem den Skov, der kaldes Vilhelminelund, og så hen til Sålvåd. Østen for Vilhelminelund er en bitte Klat Skov, de kalder Skrædderkrattet, og der gik Vejen om ad. Der ved Sålevad drejede den så i Nord ad Åstrup og gik i Siden af Kjæret, og der er endnu gamle Hulveje i Banken der nede. Der...
Ejeren af Rybjærg betaler årlig 10 Tønder Byg til Præsten. Efter gammel Tale er det et Vederlag til ham for at holde FredagsPrædiken på Gården hveranden Fredag fra Mortensdag til Fasten eller Påsken. Der er på Gården en Udbygning til den søndre Side af Stuehuset, og den er til Dels opført af hugne Sten og opmuret på en høj Sokkel af store Kampesten med...
Den Sten, der nu er rejst ved Hohøj som et Mindesmærke for St. St. Blicher, har i Folkemunde haft Navn af Ty vestenen, og man har en Historie om, hvordan den har fået det Navn. Den lå, før den blev flyttet til Hohøj, i en dyb Dal på Søren Nielsens Enkes Mark, og Dalen findes på den østre Side af Skjellerup By es Mark. En Mand havde en Nat været henne at...
I Råby Skov ligger en stor, lang og bred Hald, hvilken de kalder Kjelds Hald. Der siges, at der en skulde haft sin Værelse under eller hos forne Hald ved Navn Kjeld Runsk, og denne Kjeld at skulle have et Runekjævle. Til denne Kjeld Runsk siges, at den, som miste Bruden ved Brudebænk, skulle gået til hannem, vænet og klaget sig storlig for sin Brud, han...
Min Bedstefader fiskede sammen med en anden Mand, der hed Jens Fisker og boede i Tirsbæk Huse. Når de havde været ude på Fiskeri, så lagde de deres Båd omme i Tirsbæk Vig, og derfra havde min Bedstefader en Strækning at gå, når han vilde hjem. Så kom der en lille Mand med en rød Lue på rendende efter ham og råbte: »Bi, bi!« Han blev ved at rende efter...
En gammel Mand, de kaldte Søren Stovgård og boede i Hoved i Gimsing, han foregav, at han kunde se al Ting. En Aften gik han i By, og da så han fra en Høj, de kaldte Dortes Høj, at der kom noget fra den ligesom en Pusling og tog hen til æ store Høj. Derfra tog det til æ slemme Høj. Den Høj havde sit Navn af det slemme, der var ved den. Den lå i en bred...
Hvert efterår, når rugen er inde, ser man altid tre lys brænde ved Rugbjærg, og de vimper altid op og ned. Spørger man, hvad det er, så svarer folk: »Ja, det er Bråvrup trædeild.« De er fremkomne på følgende måde. En mand solgte sin løkke til en anden mand og tog betaling for den. Men samme nat døde manden, og der var ingen skrifter på handelen. Det kom...
Der holdtes barselgilde i Røddinglund i Vildbjærg, hvortil mand og kone fra Asbjærg var med. Da de om aftenen skulde hjem, vilde konen have blevet tilbage at dandse, men manden, Jens Nielsen, der var af en mere rolig natur, vilde hjem. De kjører, og det var i den tid, de havde de gamle vogne, hvor der kun var plads til én i hver agestol, så konen sad...
