En Pige på Gammel-Vifferlsholm havde en Kjæreste, der kom for at besøge hende en Dag, da Herren var ude at kjøre. Så vilde hun tappe noget godt 01 til ham, men tabte Svikken og kunde ikke finde den igjen og måtte så sætte Fingeren i Hullet og blive siddende der, til Herren kom hjem. Da Svikken faldt fra hende, gav Herren sig til at le på Vognen. Kusken...
I Tårnet på Harritslevgård er der både hørt og set Gjenfærd. Han viser sig med gloende Øjne og et barsk Ansigt, en bred Hat på Hovedet, der kun har Skygge foran, og med Guldsnorer ned ad Frakken. Opt. af Jacob Rasmussen, Stensby. Skovby S., Skovby H.
Svenskerne skal have bygget Salsen på Estrup og sat Stendiger østen for Gården. Årstallet 1717 står på en stor bred Sten. Malt S., Malt H. Morten Povlsen Post, Lindknud.
Ovre i Sejt er en Høj, de kalde Sejl Bredhøj. Den er flad ovenpå og så bred, at de kan vende Heste og Vogn der oppe. I den skal en Konge ligge begravet 3 Alen under Overfladen, og der skal også ligge en stor Skat, men ingen har fundet den. Bryrup S., Tyrsting H. Jens Jensen, Velling.
I Hygild har der været en gammel Bordplade af Eg, som skal være skovet i Lille-Langkjær her i Sognet. Pladen var af én eneste Planke og meget bred. Folkene kom i Tanker om, at der kunde komme noget ud af det store gamle Stykke Eg, og har nu ladet det omdanne til et nymodens Skrivebord. Brande S., Nørvang H. Klemmen Pedersen, Overgård, Brande.
Vejen gjennem Skårupgårds Skov i Todbjærg Sogn er påfaldende bred. Grunden skal efter Sigende være den, at Bønderne nord fra her plejede at bede, når de kjørte til og fra Århus. De kunde holde her i to lange Rækker, og da der alligevel skulde være fri Færdsel, måtte Vejen blive temmelig bred på det Strøg.
Odense Å løber igennem Nørrebroby. Ved dens højre bred ligger en stor sten nede i et hul. Det var jo sådan, at i gamle dage kunde store kæmper og trolde ikke lide kirkerne, og da Nørrebrobys kirke omtrent var færdig, var der en stor kæmpe, der stod oppe ved Værninge By og kastede denne store sten efter kirketårnet. Retningen, den var kastet i, var god...
På Hesselager Mark imellem Svendborg og Nyborg ligger den store Hesselager Sten. Den rager c. 40 Fod over Jordens Overflade og er lige så bred. Efter Sagnet har en Jættekvinde kastet den i sit Hosebånd fra Langeland efter Svindinge Kirke. Hun kastede den omtr. 3 Mil, og den faldt en halv Mil, før den nåede Kirken. Hesselager S., Gudme H. Mikkel Sørensen.
Der har været en gammel tinggård i Kvorning. Pigerne gik vild inde i nødset og kunde ikke finde sig til rette. Karlen, som tjente der, kunde i flere timer gå rundt om gården og ikke finde ind, endda der var et gårdsled. Deres bindhunde blev altid blinde, når de havde haft dem et par år. Der gik en gammel sti tværs over nogle tofter norden om gården, og...
Kragelund by haren gang været meget tættere bebygget, og gjennem selve byen førte en bred gade. Bymændene havde en mand, som hed Mikkel, til at passe deres kreaturer, og så drev de dem løse ud på gaden til ham, hvor han da tog imod dem. Når samme Mikkel fik en snaps, var der mange løjer ved ham. j. jensen, refsh.
Der er endnu nogle agre her på Dostrup mark, der kaldes Havgårds agre, de har navn efter en mand, som hed Havgård og ejede Volstrup, en fjerdingvej her vesten for, og så ejede han også nogle bonder her i byen. Men så solgte han den gård og byggede sig en gård her. Han blev da endnu anset for en lille herremand. Af hans bygning er der nu kun et lille...
Tamdrup kirke var en af de første kirker, der blev bygget her på egnen, og da boede der en stor jættekvinde ovre i æ Bavnhøw (Ejersbavnehøj). Hun kunde ikke tåle at se kirken og gik derfor en dag op til det sted, hvor nu Ovsted kirke ligger, og tog en stor sten og kastede den efter Tamdrup kirke, men den ramte heldigvis ikke, den kom omtrent 600 alen for...
Min bedstefader har en gang fortalt, at da han og nogle andre drenge en gang var inde i Højns skov, kom de til en høj, og der så de ved middagstid nogle små drenge med røde luer løbe rundt om højen. Så gav de sig til at råbe på dværgen og dværgkonen. Hun kom først ud og var en lille lav kone, og han kom sidst og var den mindste af alle drengene. Så satte...
En mand her fra byen, der hed Jesper Larsen, vilde gjærne hedde Larsen, men de kaldte ham til daglig blot Jesper. Så gav han sjoverne i Nykjobing en tønde brændevin, hver gang han kom der, for at de skulde kalde ham Larsen. En gang han sejlede hjem, havde de skrevet på agterenden af hans fartøi, der havde en stor, bred flade: Og hør du, Jesper Larsen, du...
En kjøbmand i Kjæret ved Bjerget hed Johannes Smærup, men man kaldte ham Skringel. Der blev digtet et smædevers om ham: Her på kjærets tætte stræde, hor en kjøbmand, bred i sæde, snyder folket som en ravn, kjøbmand Skringel er hans navn. M. Sørensen.
Kvinderne på Amager havde i ældre tid en særegen kirkedragt, en lang kåbe, som næsten dækkede både krop og ansigt. Ved begravelser blev gårdkonerne indbudt til at bred' børe o: betrække opsatsen, hvorpå liget lå, med tæpper.
Den vædder, som haver en sort tunge, gjør sorte og brogede lam, mens den vædder, som haver en hvid tunge, gjør hvide lam. En god vædder skal have et langt liv. en stor bug, en lang tyk rumpe, en bred stjærne, sorte Bjne, en bred ryg, skjønne horn, og de, der er krumme, er bedre end de, som er rette.
De har næsten ingen eng her til byen, og der er endda eng i mængde rundt omkring. Da marken blev udskift, var engen noget blod, og ingen vilde have den, for så skulde de jo svare udgifter af den. Så gav de æg og flæsk til landmaleren, for at han skulde holde med dem og gjore dem fri for den eng. Da han sa kom lige her neden for byen, hvor der var noget...
Da landet blev udstykket, var her en landmåler Hald at måle op. Per Povlsen i Fandrup har fortalt, at da landmåleren kom til at dele ud til ham, gik kjæden i stykker der ude i heden, og da den nu skulde skarres, var Per Povlsen så bange for, at han ikke skulde få hede nok. Men Hald svarede, at det skulde han ikke klage sig for, han skulde få jord nok,...
Elling Å løber sønden om Kirken, men Sybille har spået, at den skal komme til at løbe norden om, og den skal selv bryde sig Vej. Dette skal den gjøre og fuldføre i sin fulde Vidde og Bredde i tre Solemærker. Der siges også, at Åen en Gang skal blive så smal, at den kun bliver 6 (4) Alen bred, og så er det mod Verdens Ende. Karl Axelsen, Strandby.
