Der var en kone fra Vole, som fortalte, at mens hun var hjorde og skulde passe høvderne ude i heden imellem Vole og Sorring, kom hun en dag til en stor flad sten med skrift på. Men i det samme skulde hun hen at møde, og så lagde hun hendes meldmader på pladsen for at finde den igjen. Men alt det hun så ledte og ledte, kunde hun dog aldrig tinde den sten...
Bæsterne gik løse om Efteråret i forrige Tider, men man måtte passe, at de ikke gik på Kalbygårds Mark. De Folk, der lå og skulde passe på dem, var fra Soning. Da de kom ned i Krattet, var der et Bål der nede, og der sad Koner og Børn runden om det Bål for at varme dem. Så vilde Folkene hen at se til det. Da var der en Kjælling, der sad lige ud for Ilden...
Roshbj, lige her østeu for Ullits by, er en lille bitte høj, som der er pløjet over. Der stod i mauge år lys og brand på den, men ingen véd, hvorfor. Ullits.
da.etk.DS_01_0_01152
De gamle har fortalt om visse Gårde, der har stået i Forbrand i mange År, og nogle af dem er allerede brændt. Sådan er det med en Gård i Hedeby og én i Sønderby i Stavning, de er begge to brændte, men Store-Skindbjærg i Dejbjærg, som også står i Forbrand, er ikke brændt endnu. Niels Madsen, Lem.
Den gamle Skrædder-Mette her fra Dokkedal fortalte, at hun havde mødt en mand fra Mov hede, der hed Niels Kusk. Han havde hængt sig og gik igjen. Det var på Mov-vejen, de mødtes, og hun fulgtes med ham et stykke. Han brand i lys lue hele vejen, sådan så det ud for hende, og andre har set ham komme farende som et hjul, der var ild i. elise marie...
Der er en blyæske i Vester-Vedsted kirke, den står omme bag alteret, og der siger man at der har ligget et stykke ben af apostlen Andreas i, men det kom bort ved kirkens brand 1846. Kirken er helliget ham. karl Andreassen, v.-vedsted.
Når der er en hætte på lyset om aftenen, så får man og fremmede. ,1. B.
Der var en Mand, der døde sidste Vinter på Søvang, han hed Fuglsang og havde i sin Tid været Kjøbmand i Agger sammen med en anden én, og da de ophævede Kompagniet, var den anden bundfattig, men den her var rig. Siden sad han på Gården og havde Marskandiserhandel og var tillige Ågerkarl. Han turde aldrig sove, uden der stod to Lys og brand ved Sengen, for...
En Mand har fortalt mig noget om den ridende og piskende Greve fra Frisenborg. Det skulde være ved Børnehusets Brand i Kjøbenhavn, altså i Frederik den Sjettes Tid, at den piskende Greve skulde have slået en af de oprørske Fanger med sin Ridepisk, og at hun derfor havde udslynget Forbandelsen over ham, så at han skulde have den Pryglelyst hele Resten af...
En gang stod en mand i hans dori Mølby, Spandet sogn, og det var lidt for solen gik ned. Han så da et hus stå i fuld brand. Ligesom han nu kalder på konen og folkene, at de skal se det, så var det hele forbi. Nu var han altså vis på, at Verresig- Jtuset skulde brænde, og fortalte det til andre, og manden i huset var meget kjed af den historie. Men...
da.etk.DS_02_J_00248
Gamle fiskere i Fjaltring har flere gange, når de om natten lå ude på havet og fiskede, set Enevoldsgård i brand. Gården er også nedbrændt for nogle år siden. j. G. P.
En frue byggede en kirke og ønske at leve, så længe den kunde stå. Så blev da tiden, at hun skulde dø som andre mennesker, men det kunde hun ikke. Hun blev lagt i en kiste og sat ind i kirken, og der lå hun. De kunde nok skjonne, at hun var levende, men var så for gammel, at hun kunde ikke røre sig. Så brand kirken. De bar kisten ud, hun lå i, men så var...
Ser man i søvne en brand med eu blå lue, tyder det glæde og lvkke: men ser man kun røg, da forestår noget ondt. A. L.
Somme vil have til, at det at vende vinden ved ildebrand, skal gå lidt naturlig til, det er blot at stå med en kjæp og pege lidt og gjøre nogle vendinger med. Lavst Sommer, Tåning.
En gård i Hallund, som hedder Lunden, kom en gang i brand. Så snart man opdagede ilden, kom der bud efter pastor Jermiin fra Øster-Brønderslev, som også kom til stede, før den havde grebet alt for meget om sig. Det var bekjendt for alle, at han kunde slukke ild ved ord, men der var dog én til stede, som tvivlede derom, det var Kristen Hansen fra Helium,...
Lige ved siden af Torenslwj boede en mand, der hed Jens Elso, og hans kone hed Else Overgård. Hun kunde trolde, og han var noget aparte. Ligesom han gik, så kunde han prikke på sig selv eller andre og sige: »Dik dik, Fanden hwit.« Gamle Peder Lykke har set en ild, der brand midt på Elses stuegulv, og hun kunde rejse et tøjr op på enden og gjøre mange...
Ved Hjulsgårds dam ikke langt fra Nysogns kirke har man ofte set lys brænde om natten, og kloge folk har sagt, at det skulde betyde gårdens brand, og at man da skulde hente vand til at slukke med fra dammen, v. Nyrup.
Da præsten Hans Dahl var bleven kaldet til Skorup og Tvilum og så boldt sin tiltrædelsesprædiken i Vole kirke, spurgte man en busmand, der boede på Vole mark, som bed Mikkel Frandsen, hvad ban syntes om den nye præst. Han svarede: Ja hvad, vor nye præstes præken var god nok, men han har fået et skidt vinterfoder, for ban er så lådden. Præsten havde...
Niels Pallesen i Sonderup var en gang kommen til skårgilde hos en gårdmand i hyen. Der var mange pæne folk med, både præsten, degnen og molleren. Niels Pallesen var nu slet ikke så grumme dristig ved at komme til bords med sådanne storhanser, for han var en grådig æder. Nå, der blev opvartet med suppe og ikke skårgrød, og han hug straks los på den, men...
To mænd lå i proces. Den ene gik til en prokurator, som antog hans sag. Den anden gik til samme prokurator, men denne beklagede, at hans modpart allerede havde været der. Nu vilde han skrive et par ord, som manden kunde tage med til en kollega, der boede et andet sted i byen Manden fik nu den skrevne seddel: han kunde ikke læse, hvad der stod, men på...
