Stumpet-Jon kom ved Aftenstid gående om ved den vesterste Gård i Heager, og da ser han, der er Ild i den. Han kom så i Tanker om, at det var nok ikke Virkelighed, og tog en Gjæven Sand og smed bag over sig med de Ord: »Brænd nu ikke i så mange År, som her er Sandskjærner.« Gården er lige godt brændt to Gange siden. Peder Tyssens Enke på Øse Mark har også...
Der er adskillige Træer her i Sognet, som der er sat Brand hen i. Således nogle store Ege ved Fastbro i Skovby. Ved Vejen vest for Skovby Skole og i et Dige tæt nord for Nørregade i Kirkeby stod forhen Træer af den Slags, nemlig et Bøgetræ, hvori Gården Kjær, og et Asketræ, hvori Nørregade er hensatte. Men alle disse Træer er nu borte. J. H. Riis,...
Der er en Gård sønden for Østerby i Daler Sogn ved Højer, som hedder Brink. Manden der havde 3 Karle, og de stod en Aften uden for Gården og så', at en Gård i Østerby stod i lys Lue. De tre Karle tog nu Spande og rendte derned, mens Manden blev stående. Han så', at Taget skred, og Sparrerne stod nøgne, hvorpå de faldt. Derefter gik Manden ind. Da Karlene...
Flere i Jebjærg og Vææl, også nogle Medlemmer af Lærerfamilien i Orurn har for et Par År siden set en Brand i Værum, efter Retningen at dømme i Nærheden af Skolen. Denne Brand har dog hidtil ladet vente på sig. C. N. Klinge, Værum
År 1804 brændte største Delen af Torup, nemlig 4 Gårde og 7 Huse. En Mand, der en Nat færdedes ad Vejen fra Østerby til Torup, omtrent et År før Ulykken skete, så' Varslet derfor, idet det for ham så' ud, som kun alle Skorstenene i Byen stod tilbage, sådan som det ser ud efter en Ildebrand. Han fortalte dette til andre og forudsagde således Ildebranden....
Der er spået af, te den Gård, der ligger lige neden for Skjellebjærg Høje, skal brænde, der går i alt Fald Vare for det, og når det sker, så skal Ejeren finde så meget Guld inde i Højen, at han kan bygge Gården op igjen, og endda blive en rig Mand foruden. Danske Sagn. II. 29 Der er flere Mænd, der har gået efter den Gård om Natten, for de tykte, ligesom...
Engang kom mine Forældre kjørende oppe fra hans Onkel i Vennemos i Abild. Da de kom et Stykke hjemad, så' de en Brand nede i Galgehus, og de tykte, det var lige ind efter vort Hus. Så blev de jo rædde og kjørte alt hvad de kunde. De kom nærmere til det, men Lyset blev mindre og mindre, og til sidst var det kun som en Lygte eller et lille Lys. De kunde...
På Bjørnkjær havde de fanget en Havfrue, og hun blev sat i et Kar ude i Kjøkkenet. En Dag blev Kokkepigen uklar med hende der ude og slog en Spand Vand på hende, men så greb Havfruen en tændt Brand og slog efter hende. Den stak Ild på Borgen, og så brændte den. Erik Lund, Halling.
Min Fader havde en Mølle, der lå inde i en Skov tæt ved en Sø. Så var der et Kammer, hvor Møllersvenden lå om Natten og hvilte sig, og der var et stort Ildsted, hvor der brændte Ild bestandig, for de havde Træ nok. Da kom en Ellepige ind til ham for at varme sig. Hun så pæn nok ud for til, men var hul bag til. Nu lå han i Klæderne, og så sprang han op og...
Et Par af Dagbjærg Byes Mænd vilde op og grave i Dagbjærg Dos efter den Skat, som skulde være der, efter hvad Sagnet fortalte. De skulde jo grave ved Midnatstid og måtte aldrig sige et Ord. De fik også Skatten frem og bar den hjem imellem sig, den var jo i et Skrin. Så blev de trætte og satte det imellem sig for at hvile lidt. Da kom den ene til at se...
Min Moder havde et Søskendebarn på Fur, der hed Kræn Henriksen. En Juleaften, som vi skulde have vor Juleaftensnatter, tog han hans Hest og Hund og Bøsse og red op til Rødsten, hvor Ellefolkene havde alt deres Sølv ude. Så skød han over det og tog det med sig hjem. Den Tid han nu red hjem, kom der én ridende på Siden af ham, og han red lige sådan med...
I Ydby kirke står følgende indskrift: "KirkeBs Brand A°. 1742 d 6 Nov. Jeg med Kirke, Tårn og alt ved en Ild i Aske faldt. Kirkens Indvielse påny. A°. 1743 d, 1 Dec. ISønd. i Adv. Kongen og det ganske Land mig og og Kirken hjalp i Stand. Ønske over Kirken. Gud lad denne Kirke stå, til ald Verden skal forgåe. A°. 1747 d. 21 August." Norden for kirken er...
De grov i tre nætter i Stjærnehøj lidt nordvest for Lystbæk-gårdene i Ulfborg. Tredje nat kom de til en stor kjedel. Så kom to sorte kokke op af højen og trak et hølæs og gik tre gange rundt om højen. Tredje gang sparkede den ene ud og slog svingeltræet i stykker. Så sagde den ene af mændene: "Det var da et helvedes spark af en kok." Nu stod de lige oven...
Af Lavland skolelærer har jeg hørt fortælle, at da han en nat vågnede og stod op for at se, hvor mange klokken var, så han gjennem vinduet en brand noget borte. Men den kom hatn noget underlig for, ti han syntes, at luen var så bleg. Han spurgte sig for, om der havde Yæret brand, men ingen vidste noget derom. Længere tid efter stod han en aften og så ud...
Gamle-Hans i Barmer fortalte, at da ban var ung og tjente på Øland, skulde han en aften fodre bestene. Det var så mørkt som en brand. Han stak skovlen i hakkelsen og førte den til krybbemundingen, men i det samme fog hakkelsen om ørene på ham, og han hørte da noget bag ved sig, der lo: «Hahaha!» Det var da gårdbukken, som havde lagt sig i hakkelsen, og...
Der var en mand, der sad i Linå skov og brændte mile om natten, det var jo skik og brug den gang. Så kom en ellekjælling og sad og varmede sig. Så sagde han til hende, om hun kjendte bråndstikken. «Kjender du kudflirpen ?» sagde hun og sad og skrævede. Så jog han en brand op under skjorterne på hende. Da råbte hun og sagde: «Røo-dreng og elldreng,...
Også fra Laven, som skjeller med Sejs, går der sagn om eliefolk. Ved Milestederne var der sådan opført en lille jordhytte, hvor den, som skulde passe milerne, kunde gå i ly for vejret. Der brændte gjærne en ild foran hytten, for at de kunde have den at varme sig på og tillige for at give lys, og en gammel mand så da tit ellefolkene komme og varme sig og...
I Mejlby i Stadil ligger Bavneboj. Det var et almindeligt sagn, at i den boede en bjærgmand, der ejede mange penge. Den mand, der ejede jorderne, som højen lå på, fik sin nabomand til at hjælpe sig med at udgrave højen, og det skulde ske st.-Hans nat og stiltiende. Det gik ret godt med gravningen, kun undrede de sig over, at der hele tiden gik en kok...
da.etk.DS_01_0_01207
Karen Kirstine Pedersen er født den 19. september 1846 i Hvorslev. Faderen or Peder Andersen Bjerregård i Brandstrup. Hun har sine historier efter sin bedstemoder, Karen Kirstine Sørensdatter, der var født i Lerbjærg og var gift med en arbejdsmand Anders Bjerregård, som var født i Haslum. De boede i Vissing, og der døde han, hvorimod enken flyttede til...
En fattig aldorsmand af Hulbæk, Laurits Mortensen, er i fjendetiden ganske forarmet, er nådigst tilladt bækken for kirkedøren og godt folk om hjælp at besøge. Ex. Haff. den 24 april 68. Laurits Jensen miste skib og gods under Saltholmen, bevilget bækken for kirkedøren i kjøbstæderne. Ex. Haff. 15 febr. 1668. Peder Lauritsen Skjøt i Eoskilde må godtfolk...
