Min Bedstemoder gned sine Børn med Hvidløg under Fødderne og på Brystet, for så kunde Troldtøjet ikke gjøre det nogen Skade eller forbytte det, når de var afklædte og skulde i Seng. Hun har sagtens også gjort det ved mig, for hun har da gjort det ved min Søster. (Sjælland.) Anna Ludv.
I Gassehøje, Skjærbæk, skal der have været meget Troldtøj. Man siger endnu for Spøg, når nogen vil til Gasse: »No, vil do øwwer te di Gasse Trolld i Daw.« De bortslæbte altid Folks Bageredskaber, Skydsel og Gridsel (Gestenfjæl). Fra en af disse Høje var det også, at en Kæmpepige i sit Hår slyngede en uhyre Sten til Døstrup Kirkegård. Anna Ludvigsen.
Min moder havde en meget stor, slem og tiltagende knude på sin ene håud, som lægerne i Åbenrå, hvor vi den gang boede, læuge forgjæves havde brugt deres kunst for at få bort. »Gå til det grå får«, sagde eu nabokone, »kan han ikke hjitdpe, så kan ingen.« Det var en meget gammel Jyde, der altid var klædt i gråt vadmel. Hun lod ham da komme, og han mumlede...
Norden for Ribe ligger nogle banker, som kaldes for Galgebjærgene. Der skal en gang en slem heks være brændt, og hvor hendes levninger blev begravede, er i jorden et hul, som aldrig lader sig fylde, ihvor megen jord man end kommer der i. A. L.
Når høgen er slem til at tage høns og duer, skal man stiltiende putte, dem i en sæk og veje dem. Derpå skrives nøjagtig, hvor meget de vejer, og da skal høg og glente ikke røre dem. a. l.
Finder man penge eller andre sager på en vej, spytter man tre gange der på og korser sig o. s. v. A. L.
Giver man mælk hen, kaster man en liden glød efter personen o. s. v. A. L.
At møde et kvindfolk med et rødt skjørt ansees for et meget ondt varsel, når uogen vil rejse. Jeg har kjendt en person, som alt var kommen et godt stykke på vejen til Kloster, men vendte om og blev hjemme den dag, blot fordi han havde haft et sådant mod. Anna. L.
da.etk.DS_07_0_00720
I Handeved ved Flensborg levede en meget skikkelig og stræbsom skrædder, der næppe kunde skaffe sin familie det daglige brød. Han syede en gang for en rig bondekone og så da gjennem en sprække på døren, hvorledes denne fyldte kjærnen med vand i steden for flode, dernæst fremtog en lille æske fra eu hylde og kom en lille smule af dens indhold i kjærnen....
En pensioneret ridefoged fortalte min fader, at det slet ingen kunst var at gj^re levende bier. Han havde kjendt en mand, som øvede denne kunst og lavede bier til tusender. Men da han blev båren til graven, kom alle bierne i store sværme og sang i luften: »O Jesu, sødt at mindes dig!« Af den årsag lod han det være. Manden boede ved Åbenrå, hvor min fader...
Da jeg boede i Visby ved Trcjborg, fortalte man mig, at en kone der i byen, som kaldtes for en heks, havde lært bendes sønner at lave mus af ler, som under deres hænder blev levende og kunde løbe. Fortælleren havde selv flere gange set dette kunststykke, men var bange for at lære det, da han troede, det var synd. A. L.
En skrædder fra Stybbælc fortalte en gang min bedstemoder, at han som læredreng en gang var i arbejde hos en mester, hvis kone mistænktes for at være en heks. Han besluttede da at blive oppe en midsommersnat og iagttage hendes herd. Han skjulte sig i kjøkkenet og så da, hvordan hun hen imod kl. 12 kom listende derind med en krukke i hånden, hvoraf hun...
Min moder kan huske, at de brændte gadeild på midsommersaften omkring på højene, for at afholde heksene fra at gjøre ondt. Sønderjyll. A. L.
da.etk.DS_07_0_00407
Filsbælc mølle tillige med våningshus brændte tre år i rad og altid på midsommersuat. Da den fjerde st. Hansaften nærmede sig, flyttede møllerfolkene alt deres tøj ud i den tro, at dette uheld atter måtte ramme dem, og den stakkels kone gik grædende og slæbte på de store byldter, da en gammel mand kom ind for at bede om en almisse, flan spurgte, og hun...
I Visby ved Trøjborg var der en kone, som mange anså for en heks. Vor nabo påstod, at han havde fået troen i hænde ved at prøve et spil med hende. Hun kom der en gang, og da hun vilde gå, sagde han: "Gud være med jer!" Så kom hun tilbage igjen og kunde ikke komme bort. Nu talte de om ligegyldige ting, og hun gik igjen, men han gjentog ordene fra første...
I Hellevad boede en præst, kaldet hr. Lovens. Haner især kjendt for sin uhyre styrke og sin dygtighed til at mane. Til denne præst kom en sildig aftenstund i stærk frost og sne en mand, og sveden trillede ham uagtet den stærke kulde i store dråber fra panden. »Hvad vil du her så silde, og hvordan er du tilredt?« sagde hr. Lorens (Højer). »Ja, det må I...
Når ty vene i mnrke på ukjendte steder opbrød gjemmer, da troede man, at de derved betjente sig af en finger, som var skåret af en i galgen hængt, og som ved slige lejligheder skinnede som det klareste lys. Man siger endnu iblandt: De har vist haft en tyvefinger at se ved. a. l.
Pastor Jonas Høeg til Tinglev var en mester i at vise igjen. Ved et bryllup blev en sølvske borte, og man havde en mand i nærheden mistænkt og bad præsten om at skaffe skeen ved lejlighed. En morgen meget tidlig steg han til hest og holdt stille uden for den mistænkte mands dør, idet han siddende på hesten bankede af alle kræfter på døren. Manden kom ud...
Min moder har fortalt, at da hun en gang hjemme i Tingelev stod for skorstenen og tog en kjedel ned af kjedelskeen (den krog, hvori man hænger gryder og kjedler over ilden) kom en gammel kone ind, og da hun så, at kjedelskeen blev ved at dingle, tog hun på at skrige: »For al ting få den da til at hænge stille igjen.« »Hvorfor?« spurgte min moder. »Jow,...
Jeg har kjendt en kæmpestor mand i Haderslev-egnen, om hvem alle i byen forsikrede, at han jeg tror en gang om ugen var nødsaget til at klæde sig fra hoved til fod i kvindeklæder, som han også til det brug havde liggende i et afsides værelse. Han låsede døren, tog fjolen op og gned på den, og imens dandsede han som en besat, så han ofte slog hovedet...
