356 datasets found
Danish Keywords: brød Place of Narration: Døstrup Sønderjylland
Tjenestepigen, der trådte på brødet, sank så langt ned, at der ikke var andet at se af hendj end hendes ene finger, den kunde i nogen tid ses over jorden. Ane Nielsen.
da.etk.DS_02_G_00206
Der var en fattig pige, som tjente på en gård her i Horsens-egnen, og hun gik al tid og græd, fordi hun var så bange for, at hun ikke skulde få det brød, hun kunde spise, mens hun var her i verden. En dag skulde hun gå hen til brønden for at hente en spand vand, og gik og spiste af et stykke brød, men så faldt hun derned og druknede med brødet i munden....
da.etk.DS_02_G_00201
Der kom en lille nisse og vilde låne et brød hos min bedstemoders fader, som boede i Ottestrup. Han havde en rød lue på og sagde, at han var fra Mohøj, som ligger et stykke nordvest for Kindertofte kirke. Så fik han også brødet og gik med det. Samme høj kunde bedstemoder huske at have set stående på fire gloende pæle, og bjærgfolkene holde gilde der...
da.etk.DS_01_0_00467
Når en doktor hentes til en barselkone, og barnet er dødfødt, tager han det med sig for at brænde pulver af det. Anton Nielsen.
da.etk.JAT_03_0_00742
Går man til alters, må man passe på ikke at tørre munden med lommeklædet, når man går ned der fra, ti så tror folk, man er en heks. De må nemlig ikke synke brødet og vinen, men spytter det gjærne ud i lommeklædet, at folk ikke skal se det. Tb. L.
da.etk.DS_07_0_00197
En hæl kaldes enden af brødet, uår det er skåret skjævt, og det bliver tykkere i den ene ende end i den, anden. Billum.
da.etk.JAT_06_0_01000
Min moder fortalte om nogle kjæltringer, hun så en dag komme henne på Oårdbovasen. Der var en 6, 7 i folge, og én af dem kom hen til huset, det var det, der er her lige sonden for, og gik bag ind. Min moder havde lige baget og fået brødet af ovnen, og så gik han straks hen og tog en kage og rejste af med. Hun var bange for ham og var glad ved at slippe...
Dersom der løber en mund ud på et hvedebrod, når vi bager, så betyder det, at den, hvem brødet tilhører, snart vil komme til at gjøre gilde. En mund er en uregelmæssig forlængelse af en af brødets ender. P. Jensen. Fuglevarsler for død.
Det må ikke brumme i kakkelovnen, det betyder Spektakel i huset. Åge Asmussen.
Man må ikke skjære i en varm skoldkage, for så bliver brødet ikke bagt godt. K. M. R.
Der var ingen rugsæd her omkring. Vi fik en vag kost, og brødet var halvt vikker og rug. En husmand kunde hente 2 læs sild om året og bruge. Vi havde en hjæld og strentede den med simer, og der hængte vi dem på. Det var nu forårssilden. Hostsilden var den fedeste, og den saltede vi. Kristen Lorentsen, Vedsted.
Der er en Høj lige tæt vesten for Ørumgård, som hører til Nørre-Ørum, og den var der Bjærgfolk i. Så var de ved at bage i Højen, og deres Rage gik i Stykker. Da lagde de den ud tværs over en Fure, hvor Manden i Gården kjørte at pløje, og han gjorde den så i Stand og lagde den på den samme Plads. Om Eftermiddagen, da han kom igjen, lå der et Stykke nybagt...
En præst har fortalt om to koner, der var i Kasted, at de ikke kunde synke brødet, når de var til alters, og de var også mistænkt for hekseri. Ane Nielsen, Lisbjærg Terp.
Detvar her nør i Trudslev i Ingstrup der kom en Finlap ind, han gik her i mange år, a tror, de kaldte ham Niels Ebbesen. »Å, lille mutter«, siger han, »und mig et bitte æg.« Konen var ved at bage og havde travlt. Så siger hun nej, han fik at gå igjen, for hun havde ikke stunder. »Å, lille mutter, det kan ikke tøde jer længe at give mig det « Men han...
Man kan ikke brænde Cyprianus på anden måde, end ved at man, når man bager, lader noget pussel blive liggende i det øverste af ovnen og skyder det sammen, og så sætter brødene ind og smider den op på pusselet oven over brødene. Ellers kommer den altid flyvende ud af ilden igjen. E. T. K.
Den, der vil læse i Cyprianus, han skal have et rugbrød liggende ved sig og en god kjæp, og så have noget hørfrø, der skal strøes på gulvet. Når så den Slemme kommer, og en bliver forlegen med ham, så skal en enten sætte ham til at løse frøet op eller bryde brødet i stykker, og da han ikke kan nogen af delene, Så er han nødt til at rejse af igjen....
En gårdmand på Bornholm var frimurer, og derfor skulde Fanden have ham — for han skal jo have alle frimurerne. Når han gik til alters, nød han ikke af brødet eller af vinen. Da han var død og skulde jordes, og de kom til kirken med liget, sprang låget af kisten, og da var der ikke andet i den end en sort oksehud. Fanden havde jo taget ham. J. West, Voldby.
På en mark ved Hulgård i Tørring sogn, Skodborg herred, findes i en høj en kilde, som kaldes hr. Rafns kilde. Herom fortæller et gammelt sagn, at da en præst, hr. Rafn, før reformationen holdt altergang, tabte han det indviede brød tilligemed æsken, hvori det lå, og straks sprang der en kilde frem på det sted, hvor han tabte brødet.
Madmoderen gav hende to kager med til forældrene. Nu havde hun fået et par ny sko, og da hun kom til et blodt sted i vejen, lagde hun kagerne dér at træde over på. Så sank hun i jorden, og brødene forvandledes t;i sten- Hans Fladbirk, Søheden.
Den vilde jæger og hans hunde kom ind et sted, hvor der var to dore lige for hinanden. Da de nu kommer sådan farende ind, går konen hen og skjærer brødet midt over, og så giver hun hver af hundene et halvt brød. Da de havde ædt det, foer hele historien ud af den anden dor Og op i luften. Lærer Sø, Gudum.