I den gård i Astrup, hvor jeg tjente, kogte konen hver søndag formiddag nykogt kål, og så havde hun 6 lerpotter, der blev fyldte med kål, og af dem blev der så en potte varmet til middag hver af de andre 6 dage. Til kålene fik vi en god madlod, der bestod af et afskåret stykke flæsk, et stykke fårekjod og en knald pølse. Om morgenen fik vi ollebrød og...
Om morgenen fik vi ollebrød, om middagen boghvedegrod, om aftenen levninger af groden med mælk på. Fik de meldmad i de lange dage, var det fåremælk, som stod og blev lidt tyk, som de dyppede brødet i. Brød var der al tid nok af, vi kunde spise det brod, vi vilde. Som en slags eftermad til grøden fik vi en lille knald flæsk til brød. Det var sådan en...
Hjemme spiste vi meget ærtemelspandekager. Ærterne blev sigtede, og pandekagerne var så gule og så pæne, men de var rigtig nok trøge at få ned. Vi brugte at blande enten halvt vikker eller halvt ærter i brødet. Så hk vi også rugmelsgrnd kogt i vand, og melet var, ligesom det kom fra mellen. Når min moder gav mig dem, inden a gik til skole, og a lod mig...
Yort gamle stuehus var så utæt, at lyset stod og blavrede pa bordet, og når vi ikke kunde hytte os længere om aftenen, så gik vi i seng. Forst sad vi børn om aftenen og pirrede i klynegløderne, for at de vogsne kunde se at arbejde ved dem. Siden hen fik vi lysesplinde at se ved, og så skulde vi børn skiftes til at holde ved dem og skifte dem, og sådan...
En mand her i Tapdrup, Lavst Kristensen, byggede sit stuehus om. Det var en annexgård. Da det var færdigt, og de lige vilde til at tage det i besiddelse, er konen ved at bage en dag, og da hun nu havde fået brødene i ovnen, vilde hun til at pryne for dem det var jo gamle folks mening, at når der ikke blev prynet for brodene1), blev de ikke godt bagt....
Om vinteren kjorte de ud i heden med nogle træharver for at harve nogle lyngbuske op af sneen, at fårene kunde komme til at gå og gnave i. De gik i bare fødder i marts måned og harvede havreland. Moget blev sat ud i roger. og sá tik de det ikke spredt ret. Det blev hyllet med furerne, og sá var der så meget græs på de rogesteder, te det var...
Da Præsten var kommen for at berette Else Hallundbæk, sagde hun, om han ikke kunde tage sig på at love hende, at det lille Sted, hun boede i, ikke skulde komme til Gården igjen efter hendes Død. Det gik han også ind på, men holdt det ikke. Hun søgte ham nu, og drev ham ind i en Ovn, hvor de den samme Dag havde baget og sat Brødene ind i Herrens Navn. Så...
En karl giftede sig med en gårdmands datter i Nørhalne, og han fik hendes forældres gård. Det søgte heksen i Vedsted at forstyrre, ti hun vilde have én af sine døtre prakket på ham. Det lykkedes hende dog ikke, men hun havde nær ødelagt dem bag efter med at forgjøre al ting for dem. Hestene blev syge, og græsset gik bort, smør kunde de intet få af, og...
En gang var der en klog præst i Vilsted og en kone, der kunde hekse. Eu aftenstund i mørkningen gik præsten hen til en gårdmand der i byen og sagde til ham: »I morgen er det brune øg død, Mads.« »Det kan a magi ikke vide«, siger han Mads; han sagde nu altid »magi«, han stod netop og spændte fra, og øget skadede ingen verdens ting. Ja, nu kunde han bare...
Ved Bøgsted skov og osten for herregården var et boelssted til et par heste, hvor der boede en smed. Hans søn vilde have friskud, og så gik han til alters og vilde have vin og brød. Hans bøsse havde han taget med sig og sat udenfor kirken. Nu gjemte han jo brødet, og det tog han og lagde i bøsseu, hvorpå han skød på kirkemuren, og blodet flød straks fra...
To karle fra Volstrup i Hørmested sogn lugtede brodrøg fra en høj i marken, og den ene karl havde et par søm i sin tobaksdåse og istandsatte skaden. Den anden karl, som intet havde gjort, sagde: "Ja, nu vil vi også have nyt brød fra bjærgkonen for vor ulejlighed.* Om eftermiddagen, da de kom i marken, stod der to små brod på en lille tallerken. Den...
Høvlspån i lyset kaldes også håndfang. De danner en hank eller et greb, og "så vil der snart dø én. J. L. K., A. L.
da.etk.JAT_03_0_01611
Nftr en persons klæder skjærcs af mus eller ædes af orm, tyder det på død. A. L., M. Møller.
Når en saks falder og bliver stående på spidserne, kan man vente (mange) fremmede. F. L. Gr., A. L. Flid og dovenskab.
Når den venstre hånd klor inden i, da skal man tage imod penge . . . højre, da skal man give dem ud. Marie Poulseu, A. L., J. B.
da.etk.JAT_03_0_00458
En nu afdød mand har fortalt mig, at han bestemt vidste, at de afdøde præster, som i livet har været særdeles gode sjælesørgere, endnu af og til i deres kirke forsamler de afdøde, som, mens de levede, havde været aldeles ligegyldige for alt åndeligt. Der er lige så fuldt i kirken om søndag aften som om formiddagen, sagde han. Disse sjæle opholder sig i...
Fra ældgammel tid haves det sagn, at en kone til visse ubestemte tider skal sidde i en fenne nær ved Skanderup by og spinde under sus og brus. Broder Brodersen fra Bredebro, en vældig jæger, som i sin ungdom strejfede gjennem mark og eng ved nattetid, fortæller: En gang kom jeg i klart måneskin over bemældte fenne på harejagt. Uden at jeg tænker på andet...
I en gård i Rørkjær findes endnu to skåler med låg til, der har været brugt ved begravelser, når gjæsterne fik varmt øl. I den ene findes der endnu en si af samme stof som skålen til at holde brødet tilbage, når der blev drukket af skålen, men i den anden er den brækket af, og man kan tydelig se, hvor den' har siddet. I det varme øl var der brækket...
Niels Møllers i Rendbæk havde det lidt uordentligt. Stuehus og lade var byggede i en vinkel, det kaldes et L-hus, og så havde den gamle so sin bås i vinkelen eller krogen oppe mellem husene. Den kravlede da op på torvene og op på loftet. Men der faldt den igjennem og ned i saltkarret og åd noget af en gris, de havde slagtet, og grisede det andet til. Så...
Strømpebinden synes de her at bruge alt for meget, idet de aleneste er henvendte dertil og derved forsommer andre fornødne ting af ulden og linned at forfærdige, men giver den fordel bort, de har ved strømperne, til andre, af hvilke de kjober slige fornødne ting for dyre, samt ved deres binden forsommer at drive og dyrke deres gårde til den...
