572 datasets found
Danish Keywords: brænde Place of Narration: Kværndrup Fyen
Vi kan somme tider om aftenen se, at ilden brænder uden for vinduerne (gjenskin fra kakkelovnen), det siger os. at vi næste dag får stormvejr. 421—23. P. Jensen.
da.etk.JAT_01_0_00423
I vænget uden for Mosegård i SkaJkcndrup stod i sin tid en stor ask, og i den boede en tiebenet hare, som man mente der vogtede på en skat, der var skjult under træet. Om aftenen brændte der tit lys, og det ledte da folk, som færdedes over marken, vild, hvorfor man skulde vogte sig for at komme der ved nattetider. Mosegårdmanden blev en aften vild...
da.etk.DS_07_0_00048
Den gang Rasmus Kristoffersens gård i Gislev brændte, lå den lige over for kroen på den anden side laudevejen, og ikke langt fra den vej, som her løber om efter kirken. Her lå ved denne vej et gammelt hus, som under branden var i stor fare, men så kom pastor Colding ridende i det samme, og han råbte til folkene, at de skulde gjøre plads, han vilde hjem...
da.etk.DS_06_0_01208
I begyndelseu af dette århundrede var der en præst i Gislev, Gudme h., der hed Colding, og han kunde nu lidt mere end de fleste andre. Det var således en søndag, som han står på prædikestolen, at han pludselig tav stille, og ligesom mumlede noget ved sig selv, men så prædikede han videre igjen. Sageu viste sig nu at være den, at en mand var gået ind i...
da.etk.DS_04_0_00946
Går det brændende lys på bordet ud af sig selv, da kommer der netop et lig forbi. Tødsø. Th. Nybo.
da.etk.JAT_03_0_01522
Når en brændende billing falder ud af kakkelovnen og har lighed med en fod, vil der dø én i dette hus. MadsJ.
da.etk.JAT_03_0_01596
Voldborg aften skal heksene brændes, derfor blusser man. Odsgård, Vinkel.
da.etk.DS_07_0_00404
Her brændes al lighalm ude på marken, og man ser efter, hvor rogen driver hen, for der skal den næste døde komme fra. Kristen Ebbesen, Egtved. Kirkeklokker og grave.
da.etk.JAT_03_0_01549
Den halm, som et lig har ligget på, forend det lægges i kiste, skal brændes ude på marken. Røgen vil da drage i den retning, hvor det næste lig vil komme fra. C. L. Rasmussen.
da.etk.JAT_03_0_01508
Sko på bordet spår ufred. A. Christensen, S.-Tr.
Når en ko får gjennemgang eller ondt i livet og kan ikke stilles, så skal den årelades, og blodet skal brændes i pulver, og dette pulver skal koen indgives i vand, hvori er malurter, krusemynter, vejher, er kogt i dette vand, indgives dette blodpulver, tiendes gjort. P. Hansen.
da.etk.JAT_01_0_01722
Når kogte æg pilles og ædes, skal skallen ej opbrændes, ti det forårsager hønsene besværlighed med at værpe.
da.etk.JAT_01_0_01140
St.Hans Aften brændes Våågild her. [Klejtrup S., Rinds H.]? Pens. Lærer Niels N. Kjær, Fristrup.
da.etk.DSnr_06_0_00532
Ser man Forbrand og lige efter ser på den Ting, der er nærest (o: den første Ting, man får Sigte på), siger man: »Brænder du nu, brænd så ikke igjen, så længe det (Træ, Dige, Dam o. s. v.) står.« Så er Branden sat hen, så længe de Ting er der. Kristen Ebbesen, Egtved.
da.etk.DSnr_02_J_00241
Da præsten i Henne skulde brændes, bad en gammel kone om hans tøfler. Men han smed dem for af i ilden og sagde: »Hest og grime skal følges ad.« Der er en lille sort plet i marken, hvor der ingen ting vil gro. Der skal det være, han er brændt. Thomas Jensen, Henne.
da.etk.DS_07_0_01456
Her brændes blus Voldborg aften, og det kan sees med de blus, så langt man kan se omkring i synskredsen, altså også i Lindeballe, Gadbjærg, Norup og Randbøl, Ringive, Brande, Bække, Vorbasse og øst på helt til Jelling. Heksene her rider til Troms kirke. Give.
da.etk.DS_07_0_00413
Heksene kan forgjøre kreaturerne Voldborg aften, men kan brændes hen. Jens Andersen, Kairis.
da.etk.DS_07_0_00348
Den halm, et lig bliver lagt på, når det lægges på båre, på et bord eller lignende, skal brændes, ellers får den døde ikke ro i graven. lars Frederiksen.
da.etk.DS_05_0_02153
Afskårne negle skal brændes, ellers får man tandpine. J. M.
da.etk.DS_04_0_02194
Her brænder de blus både Voldborg og st. Hans aften, og så parres de. “Her brændes blus for [Per Jensens] karl og [Jens Hansen]s pige, gid de må længe leve i velstand og glæde hundrefie år og dertil flere”. Den, der kan råbe højest . . . Lærer Joh. Chr. Bendix, Terndrup.
da.etk.JAT_04_0_00008